Browsed by
Tag: biografen

Slik og kage feder jo ikke, når…

Slik og kage feder jo ikke, når…

… man er blevet gennemblødt af regn på vej hjem fra arbejde og trænger til trøst i form af sukker.

… man drikker light sodavand til.

… man er syg og ikke kan få andet ned.

… man er i gang med eksamen og kan ikke finde hoved og hale i noget som helst.

… ens kollega har bagt kage og taget med på job.

… man kun spiser det om lørdagen (og rester om søndagen…).

… ingen ser, at man køber det.

… man er på besøg hos nogen, som sætter det frem (så er det jo faktisk bare uhøfligt at lade det stå).

… ens cykel er punkteret, så man kom for sent på arbejde i morges.

… man er i biografen (der er man jo faktisk tvunget til det).

… man har tømmermænd.

… man deler det hele med kæresten (eller veninden eller søsteren…).

… man har fået det i gave af nogen.

 

Selv tak. Fortsæt meget gerne listen!

Endnu en uge #15

Endnu en uge #15

1) Dette blev ugen, hvor jeg for første gang i mit liv blev ramt af andendagstømmermænd. Suk. Jeg fik seriøst kvalme mandag i frokostpausen, da jeg stod i kantinekøen og pludselig kunne lugte maden. Er jeg virkelig ved at være SÅ gammel?

2) Onsdag morgen gik jeg rundt i lejligheden og frøs helt vildt, alt imens jeg kiggede ud på det kolde morgenvejr. Jeg besluttede mig for, at det nok var på tide at hoppe i vinterjakken. På vej på arbejde cykler jeg så forbi en mand i shorts. Er nogen mennesker lavet af sten eller hvad?

3) Jeg har smagt min første Dr. Pepper. Og jeg fornemmer, at vi bliver ret gode venner. Det smager jo som at hælde flydende marcipan ned i halsen! Hvorfor er der ingen, der har fortalt mig det noget før?!

dr pepper

 

4) I går aftes var jeg i biografen med min kæreste, og denne gang var der hverken nogen der pruttede, sniksnakkede eller smaskede (det var der nemlig sidste gang, og det kan du læse om her). Min sidemand lugtede dog en smule, men det var til at leve med (og her snakker jeg naturligvis om min fremmede sidemand – ikke min kæreste).

5) Som sædvanligt kunne jeg ikke styre mig, da jeg blandede slik, så jeg endte med en alt for stor pose, som jeg slet ikke kunne spise. Det betød, at der var rester til i dag, da jeg skulle arbejde i et par timer. Pludselig var det der søndagsarbejde slet ikke så slemt.

6) Dette blev også ugen, hvor bloggen nåede op på 100 følgere på Bloglovin’. Jubii. Så får man sådan en fin mail:

100 folowers

I skrivende stund er vi oppe på 108, og jeg giver hellere end gerne en krammer til jer alle! Og en tår af min Dr. Pepper.

7) Apropos Bloglovin’, så er jeg blevet gjort opmærksom på, at der nogle gange popper kommentarer til bloggen op, som var det nye indlæg. Meget mystisk! Det skal jeg naturligvis nok forsøge at få fikset hurtigst muligt, for det er da noget værre spam!

8) I nat sluttede sommertiden, og det gav os en ekstra time at sove i. Det kan vi b-mennesker virkelig godt lide! Og hurra for smartphones, der husker den slags selv. Det havde jeg da slet ikke tænkt på.

9) I den kommende uge får jeg simpelthen så travlt, at jeg har besluttet mig for at lave absolut ingenting i aften. For ligesom at spare noget ”slappe af”-følelse op. Håber det virker!

10) Jeg går og fifler lidt med idéen om at lave en slags julekalender her på bloggen i december. I indlægsform altså. Man er vel ikke julefreak for ingenting. Ved bare ikke liiige, hvad det skulle være. Jeg lægger straks hovedet i blød.

Så ti dog stille og luk munden, når du tygger popcorn

Så ti dog stille og luk munden, når du tygger popcorn

I går aftes var min kæreste og jeg i biografen. Det var skide hyggeligt, filmen var kanon god og spændende, og bland-selv-slikket sad lige i skabet. Ja, jeg sidder faktisk i skrivende stund og spiser de hjembragte rester. Så i udgangspunktet var det en dejlig og succesfuld aften!

MEN (warning: nu kommer irritationsmomenterne væltende) der var dog selvfølgelig liiiige nogle af de andre biografgængere, der ikke kunne finde ud af at opføre sig pænt, normalt og ordenligt.

En lille detalje var, at jeg så flere mennesker tage skoene af og smide fødderne op på sædet foran. Altså ikke mens der sad nogen lige foran, men det gjorde der på sædet ved siden af. Er det bare mig, eller er det dårlig stil? Altså her i sommervarmen (og især lige nu mens en række lækre hedebølger udspiller sig i Danmark) ville jeg da seriøst være ked af at få stukket 10 styks sommersure tæer lige op i hovedet i to timer!

Ikke nok med sure tæer. For det er da trods alt til at leve med. Tre gange under filmen spredte der sig en FÆL, FÆL, FÆL lugt af prut! Helt seriøst, jeg lyver ikke. Hvad fanden sker der? Alle tre gange var lugten meget slem, og jeg kæmpede for at holde vejret. Føj for filan, hvad har folk gang i? Jeg spekulerede seriøst på, om nogen havde genkendt mig (HA! som om) og besluttet sig for at forære mig et oplagt emne at blogge om. Fy for pyffer! Så lad os da lige én gang for alle blive enige om dette: man prutter saftsuseme ikke i biografen. Vel?!

Nå, men det største problem var egentlig, at jeg selvfølgelig kom til at sidde ved siden af to veninder, som ikke kunne holde deres mund. De snakkede og snakkede. Jeg brugte faktisk de første 15 minutter af filmen på at bekymre mig om, hvornår de mon ville holde mund, og hvornår jeg kunne tillade mig at sige noget til dem. Og hvad skulle jeg sige? Bare tysse? Eller skulle jeg undskyldende bede dem om at tie stille?

De kommenterede på filmen i et hviskende men stadig røvirriterende toneleje. Den ene veninde sad også lige et par gange og opfriskede handlingen fra film nummer 1 (vi så nummer 2). Men det kunne de da godt lige have gjort, før filmen startede? Det værste er, at når man først er begyndt at fokusere på den evige summen af hvisken fra højre, så er det umuligt at holde op igen.

Gudskelov gik det lidt i sig selv, efterhånden som filmen kom rigtigt i gang, og det hele blev vildt spændende. Så jeg slap for at irritere mig mere over det. Og de nåede at holde mund, før jeg fik mandet mig op og tysset. Så resten af filmen skulle jeg blot leve med, at hende, der sad lige ved siden af mig, smaskede HELT VILDT, når hun spiste popcorn… Dét kunne jeg dog ikke tillade mig at kommentere på.

Så endelig kunne jeg læne mig tilbage og nyde filmen. At jeg så var virkelig tæt på at give mig til at hyle over en abefilm, er jo en helt anden historie…