Observationer i Arriva
Efter min tur til Vestjylland i weekenden har jeg lavet endnu en lille liste over nogle af de andre passagerer, der var med på rejsen. Du kan læse om mine tidligere medpassagerer her og her. Denne gang bød togturene på følgende:
- En gammel ældre mand, som tydeligvis ikke havde forstået meningen med en mobiltelefon. Han råbte SÅ højt, at jeg var ved at få et chok flere gange.
- En usikker dame, som var meget nervøs for at stige på det forkerte tog. Hun ville åbenbart være 300 % sikker på, at toget kørte det rigtige sted hen. Først spurgte hun en medarbejder på perronen. Derefter spurgte hun en medarbejder, der stod ved togindgangen. Igen lidt efter spurgte hun en anden passager. Alle tre svarede det samme, og hun kunne ånde lettet op.
- En kvinde, som havde købet halvdelen af indholdet i 7-eleven. Og jeg sad og blev mere og mere sulten.
- En skide irriterende hveps, som havde forvildet sig ind i toget. Jeg brugte langt størstedelen af togturen på at fokusere på, at den IKKE fløj op under min kjole!
- En pige, som virkelig ikke kunne beslutte sig for, hvorvidt hun skulle med det tog eller ej. Mens vi sad og ventede på, at toget skulle køre, gik hun ud af toget hele to gange. Begge gange gik hun lidt hen ad perronen, men skyndte sig så tilbage i toget og satte sig ned igen. Jeg undrede mig meget.
- Et kærestepar, som spurgte lidt rundt i ”lokalet”: Det er da ikke en stillezone det her, vel? En mand svarede, at det var det rent faktisk. Nå, det havde vi ikke lagt mærke til. Derefter sniksnakkede de resten af turen. Undskyld, men det virker da lidt flabet, når de nu selv havde spurgt! Lidt ligesom når man som barn spurgte om lov til et eller andet og fik et nej. Straks fortrød man, at man overhovedet havde spurgt i stedet for bare at gøre det!