En hyldest til efteråret
Da jeg for nu over et halvt år siden (shit!) startede bloggen, så jeg en masse indlæg med titlen ”En hyldest til …” for mit indre øje. Det glemte jeg åbenbart hurtigt igen, for det er indtil videre kun blevet til en hyldest til Dronning Margrethe. Men NU kommer der en hyldest til det kære efterår!
For helt ærligt så er efteråret jo en fantastisk størrelse. Selvom man altid bliver lidt smådeprimeret, når det kommer snigende ind på én. Indrømmet; det er sgu lidt hårdt at pakke sommerkjolerne og stråhatten ind bagerst i skabet. Man bliver lidt sentimental. 
Det varer dog ikke længe, før man kommer på andre tanker. Efteråret er nemlig en helt speciel og skøn periode. ”Ej Line, det mener du ikke. Hvad fedt er der ved regn, blæst, mørke, bleg hud og alt det andet?”. Det skal jeg såmænd fortælle jer!
Efterår er simpelthen indbegrebet af hygge. Mørket, kulden, regnen og blæsten indbyder jo bare til hygge. Det kan da godt være lidt svært at komme op om morgenen (okay, pissesvært), fordi det er mørkt og koldt. MEN så er det til gengæld tilsvarende skide hyggeligt og lækkert at kravle under dynen og putte om aften, når man går i seng. Win!
Det kan også godt være, at det er røvirriterende at blive gennemblødt af regn, mens man kæmper sig afsted i modvind på vej hjem fra arbejde (det skete for mig i går). MEN så er det jo bare af med det våde tøj og på med noget tørt. Det topper man naturligvis med hyggesokker (hjemmestrikkede naturligvis), stearinlys og et tæppe. Argh! Og pludselig var det jo 100 % det værd, at man blev drivvåd og kold på vej hjem – ikke?!
Måske er det også lidt halvsurt at tænke på, at vi kun går kortere dage og endnu mere mørke i møde. Men nej. For det betyder jo, at julen nærmer sig! Behøver jeg uddybe? Julen er fan-fucking-tastisk. ALT ved jul. Hvis nogen er lidt tungnemme, ja så kan jeg afsløre, at jeg er en julefreak af format og jeg GLÆDER MIG (hvis det var mig, der havde forfattet Peter Pan-historien, så var Ønskeøen blevet sådan et sted, hvor det altid var jul).
Efterår indbyder til at drikke te eller spise skoldhed suppe, alt imens man sidder i stearinlysets fine skær og lytter til regnen, der pisker mod ruden (det skete også for mig i går – efter føromtalte cykeltur). Eller man kan hoppe i uldfrakken og halstørklædet, tage kæresten eller veninden under armen og spadsere en tur i det friske vejr. Bare gå rundt og kigge på de flotte orange blade, der pludselig fylder i gadebilledet, indtil ens kinder er knaldrøde og næsen er begyndt at løbe.
Hvad tænker I om efterår?