Er jeg i virkeligheden Tornerose?

Er jeg i virkeligheden Tornerose?

Hvordan i alverden hænger den overskrift dog sammen med et billede af Olsen Banden, spørger I. Jamen det skal jeg da hermed fortælle jer.

Jeg er nemlig begyndt at gå og undre mig over, om jeg måske i virkeligheden er en Tornerose anno 2015. Ikke bare på ”jeg-er-glad-for-at-sove-længe”-måden, som ellers ville være oplagt.olsen banden

Det er mere fordi jeg har en mistanke om, at jeg på et eller andet tidspunkt er faldet i søvn og har sovet i 100 år, hvorefter jeg intetanende er vågnet op igen og blot er blevet ældgammel af sind! For det sker altså forholdsvist ofte, at jeg ikke lige opfører mig som en på 26. Hør bare her:

  • Lige nu sidder jeg og hygger mig vældigt med at se Olsen Banden på TV 2. Jeg ELSKER nemlig Olsen Banden.
  • … Jeg overvejer at gå ud i køkkenet og brygge mig en dejlig kop te, jeg kan hygge mig med til filmen. Og ved siden af mig ligger et slumretæppe!
  • I sidste uge sad min kæreste og jeg og zappede rundt i vores sparsomme udvalg at tv-kanaler. Vi endte glade og tilfredse på TV 2 Charlie!! (Vi så ”Jarlen samler op” med James Price).
  • … Bagefter kom der ”Ballade på Christianshavn” (Huset på Christianshavn i en to timer lang filmudgave). Jeg blev så glad, da jeg opdagede det, at jeg skyndte mig at hoppe tidligt i seng, så jeg kunne se den i soveværelset. Ekstra hygge, I ved.
  • … Jeg sendte endda lige en sms til min mor og informerede om, at der altså var Huset på Christianshavn på Charlie. Hun blev glad.
  • Jeg har udviklet et kærligt forhold til Bridge Blandingen (også de stykker med rosiner i).
  • Jeg elsker mormormad. Med brun sovs og hvide kartofler og alt det der.
  • I går eftermiddags så jeg Columbo. Og jeg havde en fest over det!

Kan I ikke godt fornemme det? Måske er jeg virkeligheden 126 år gammel…

 

 

Del bloggen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

shares