Tankestrejf Archives - Side 3 af 13

De der lørdag formiddage

7. februar 2015 Line Nielsen Comments 0 kommentarer

Jeg elsker virkelig lørdag formiddage. Det gør I da også, ikke? Man har sådan en helt speciel følelse i kroppen! Man kan bare mærke, at det er weekend. Selv i alle mine år som studerende, hvor jeg også har haft mange hverdage uden undervisning, har lørdag formiddag stadig været noget særligt.

Engang eksisterede lørdag formiddage ikke for mig. Der lå jeg jo altid med tømmermænd og var oftest slet ikke vågnet, før formiddagen for længst var slut. Og pludselig blev jeg bartender og kom ofte først i seng ved 7-tiden i weekenderne, og der var lørdag (og søndag) formiddage heller ikke en del af mit ugentlige program.

Nu er jeg imidlertid blevet sådan en lidt halvvoksen type med en rigtig hverdag – én der sætter ekstra meget pris på weekenderne. Det skyldes især mine praktikophold. At gå i byen er heller ikke længere et must i hver weekend (eller hver anden for den sags skyld!), og pludselig er lørdag formiddage blevet en del af mit liv.

Og jeg er SÅ glad for det bekendtskab. Lørdag er fedt. Lørdag formiddag er mega fedt! Man har en helt fridag foran sig, og man skal ikke engang tidligt op i morgen. Måske sov man endda længe i morges.

Man har så god tid på lørdag formiddage. Ofte i hvert fald. Man kan gøre ting i sit eget tempo. Drikke kaffe, spise morgenmad, se morgen-tv, høre Mads & Monopolet, stene sociale medier, læse blogs, planlægge dagen. Ah. Jeg er fan!

I morges vågnede jeg allerede klokken 8.22. Først blev jeg lidt ærgerlig. Nu kunne jeg endelig sove længe, og så burde jeg jo virkelig udnytte det (big troubles). Men på den anden side, så betød det jo, at jeg fik endnu mere lørdag formiddag at nyde.

Så jeg stod op og spiste morgenmad. Langsomt. Imens jeg stenede fjernsyn. Så drak jeg et par kopper te i sofaen. Bagefter gik min kæreste og jeg over i vores lokale storcenter, hvor vi kiggede i forskellige butikker og købte de ting, vi manglede. Jeg købte en lækker pose bland selv-slik, som jeg skal indtage i aften! Vi har også vasket tøj. Nu sidder jeg på sofaen under et tæppe og drikker te. Og ser Desperate Housewives. Og blogger. Og jeg ved sgu ikke lige, hvornår jeg har tænkt mig at rejse mig igen. Jeg elsker det!

Hvad laver I lørdag formiddag?

Livet er som hønsekødssuppe

21. januar 2015 Line Nielsen Comments 3 kommentarer

Nogen vil måske hævde, at hønsekødssuppe er en kedelig ret. Der er jeg ikke enig. Det er en fantastisk ret! Alle mennesker har en favorit, når det gælder valget mellem kødboller og melboller. Hvad er jeres?

Jeg foretrækker helt klart melboller. Det er måske nok et lidt klamt koncept, men de små hvide sataner smager bare alt for godt! Kødbollerne er jeg derimod ikke tosset med. Dem spiser jeg bare, fordi de er der. Og så forsøger jeg altid at fiske flest melboller op ad gryden!

For nogle måneder siden skulle jeg spise hønsekødssuppe med en veninde. Da vi var ude og handle, fik jeg pludselig øje på noget i køledisken. Hallo, se lige der, en stor pose kun fyldt med melboller! Skal vi ikke bare købe den? (min veninde er nemlig også på melbolle-holdet).

Min veninde kiggede på mig, og hun så ikke særligt begejstret ud. Så sagde hun: Jamen det prøvede jeg for noget tid siden. Og ved du hvad, man sætter altså ikke pris på melbollerne på samme måde, når det er det eneste, der er.

Jeg var forundret. Hvad i alverden snakkede hun om? En hel gryde fyldt med melboller – hvorfor skulle man nu ikke sætte pris på det? Hun forklarede, at det bare slet ikke var det samme, når der var et evigt lager af melboller at tage af.

Jeg var overbevist om, at hun tog fejl, og forsøgte derfor at tale melbollernes sag igen. Min veninde sagde: Jamen vi kan sagtens købe dem! Jeg har bare advaret dig nu: du vil ikke værdsætte melbollerne på samme måde, som du plejer.

Om aftenen sad vi ved bordet og sluprede hønsekødssuppe fyldt med melboller. Og her måtte jeg overgive mig. Min veninde havde dælme haft ret hele tiden.

Det var SLET ikke det samme. Der var en overflod af melboller, hvilket betød, at vi ligefrem levnede nogen. Selvom man slap for at kæmpe sig igennem kødbollerne, så var det bare ikke rigtigt det værd. For ganske rigtigt, så satte man slet ikke pris på melbollerne på samme måde, som man normalt gør, når der også er kødboller. Jeg måtte bøje mig. Min veninde havde ret.

Og hvad kan vi så lære af den historie? Jo, ser I. Det er jo med hønsekødssuppe, som det er med livet. Ja faktisk kan livet ses som én stor gryde fyldt med suppe. Igennem livet byder suppen på mange forskellige ingredienser. Det kan være de virkelig gode ting/oplevelser som melboller, og det kan være de mere fesne oplevelser som kødboller.

… Men tilsammen skaber de noget helt specielt. For hvad er melboller overhovedet, når de ikke står i kontrast til kødbollerne? Og hvordan skulle man føle glæde, hvis man ikke kendte til sorg? Hvordan skulle man sætte pris på sine penge og ejendele, hvis man var født med en bundløs guldtank i baghaven? Og hvordan ville man leve sit liv, hvis man vidste, at det ville vare for evigt?

Random facts om mig #3

14. januar 2015 Line Nielsen Comments 1 kommentar

I folkeskolen spillede jeg Stinne i ”Frode og alle de andre rødder”.
… og på efterskolen spillede jeg en heks i ”Lighter” (moderne udgave af Fyrtøjet). Og her kunne jeg altså flyve på min kost!
Jeg er en melbolle-fan. Som i at jeg klart foretrækker melboller frem for kødboller, når vi snakker hønsekødssuppe. Som jeg by the way er kæmpe fan af!
Jeg er venstrehåndet. I folkeskolen skulle jeg derfor altid have en speciel saks, og jeg hadede det!
Min ultimative yndlingstv-serie er Desperate Housewives. Jeg bliver aldrig træt af den.
… Jeg har faktisk engang skrevet en eksamensopgave om genreforholdene i serien!
Jeg er medlem af 8-10 forskellige kundeklubber. Det stopper lige nu!
Jeg er 100 % hundemenneske frem for kattemenneske.
Jeg har i skrivende stund 55 apps på min iPhone.
Min rigtige hårfarve er en røvsyg leverpostejsnuance (baconpostej fra Tulip for at være helt præcis).

Pssst: Du kan læse #1 her og #2 her.

Dagmar, Egon og alle de andre

10. januar 2015 Line Nielsen Comments 3 kommentarer

… Hold kæft mand, den overskrift lyder virkelig som titlen på den sidste nye roman i serien om Plejehjemsbanden, ikke? Den gråhårede flok som er på jagt efter tykke nylonstrømper, wienerbrød og hvad gamle mennesker nu ellers er storforbrugere af.

Men det er det slet ikke. Det var bare noget, jeg lige fandt på (måske jeg skulle skrive den?). Dagmar er nemlig den storm, der indtog Danmark i går, mens Egon er stormen, der huserer lige nu – men det var I nok alle sammen klar over. Og de navne har jeg naturligvis i sinde at brokke mig lidt over.

For hvad i alverden foregår der? Skulle vi nu ikke tage at give de storme nogle ordentlige navne? Som måske var en anelse mere frygtindgydende? Hverken Dagmar eller Egon lyder særligt skræmmende, kraftfuldt eller uhyggeligt. Og i medierne forbereder de os jo altid på det værste (hvilket er ganske okay), men det er sgu svært at tage 100 % alvorligt med de navne.

Stoooore, stærke Dagmar og Egon. Det lyder jo mere som en hyggetante eller ditto onkel, der aflægger visit.

For fuck’s sake, vi har en TÆRTE som hedder Dagmar. Mere hyggeligt bliver det altså ikke! Så kan vi sgu da ikke lige pludselig kaste navnet efter en storm. Den går ikke.

I det mindste gav navnene da anledning til sjove overskrifter. Se bare Ekstrabladets opfindsomhed:

For slet ikke tale om Bodil i 2013… Skal vi gætte på, hvad det næste navn bliver? Jeg siger Ferdinand!

Om lortecitater

5. januar 2015 Line Nielsen Comments 6 kommentarer

Jeg har tidligere skrevet en række indlæg om irriterende Facebook-tendenser – dem kan man læse her, her og her. Et af punkterne omhandlede citater fyldt med stavefejl. Jeg glemte bare lige at nævne, at det ikke kun er dem med stavefejl, der er irriterende. Mange af citaterne er generelt også bare til at lukke op og skide i.

I julen faldt jeg eksempelvis over dette:

Ej, men jeg ved slet ikke, hvor jeg skal starte. Hvad i alverden sker der?

Lad mig lige understrege, at budskabet er der jo intet i vejen med (hvis nogen da skulle sidde og være i tvivl). At ens venner og familie skal være glade og raske, dét er et rigtig godt ønske. MEN. Det ønsker ALLE sig jo! Jeg ønsker mig det personligt hvert år. Hele tiden og ikke kun ved juletid.

Og hvad sker der for formuleringen ”denne jul”? Som om det er noget nyt. Noget specielt ved netop denne jul. Noget, som man ikke plejer at ønske eller hvad? Igen; det ønsker alle sig – HVER jul.

Og så lige til sidst, skal der selvfølgelig stå ”Del hvis du er enig”. Bare nej. Så skulle ALLE dele dette billede eller hvad?

Det manglede bare, at der stod ”80 % vil ikke dele dette. Tør du?”.

… Sikke en masse galde, jeg lige kom ud med der! Ah. Det lettede.

Vær velkommen, Herrens år 2015

2. januar 2015 Line Nielsen Comments 2 kommentarer

SÅ hoppede vi ind i det nye år. Jeg håber, at I alle havde en fantastisk nytårsaften hvad end den var festlig, stille og rolig, overvurderet eller undervurderet.

I går var det så den 1. januar. Tænk at man altid starter det nye år med tømmermænd. Det er sgu ikke helt optimalt. Men med lidt junk går det hele meget bedre. Det er desuden 100 % socialt acceptabelt ikke at lave en skid netop dén dag. Ja, jeg bliver helt overrasket, når jeg ser/møder andre mennesker på gaden!

Jeg har i øvrigt haft så travlt med at nyde min juleferie, at jeg først har pillet julepynt ned i dag. Det er nok på min Top 10 over skodaktiviteter. Her kommer jeg altid til at hade min indre Gertrud Sand bare en lille smule. Hvorfor skulle jeg absolut hænge alt det lort op?

Hvordan har I det for resten med nytårsforsætter? Der plejer folk gerne at være enten for eller imod. Jeg har faktisk aldrig lavet nytårsforsætter før (så vidt jeg husker). Men jeg tænkte egentlig, at jeg ville lave en lille liste i år – nu hvor det gik så godt med decemberlisten, høhø.

Ej, men jeg var faktisk overraskende vild med konceptet, fandt jeg ud af. At skrive ting op, som man virkelig gerne vil gøre, og så tjekke op på det senere? Ge-ni-alt. Især hvis den slags ellers har en tendens til at flyve hen over hovedet på én, når man har travlt.

Kravene for mine nytårsforsætter er bare, at det skal være nogle gode, positive ting, som jeg gerne vil gøre (ikke noget jeg føler, at jeg skal). Fuldstændigt ligesom på min decemberliste. De der klassiske forsætter som at tabe 10 kg eller leve af gulerødder, de hører ikke til på min 2015-liste. Mine nytårsforsætter kommer her:

I 2015 vil jeg gerne…
… give mig selv mere tid til at gøre ting, der gør mig glad
… lære at hækle (igen)
… få læst nogle af de mange nye bøger, der er flyttet ind i mit hjem i løbet af 2014, men som jeg ikke rigtigt har haft tid til at tage hul på
… bruge ansigtsmaske og hårkur regelmæssigt
… arbejde videre (bare lidt) på mit projekt ”skriv-en-bog”
… blive bedre til at prioritere de af mine veninder, jeg ikke ser så tit
… begynde at bruge læbestift (hvis jeg da kan bære det)
… spille flere brætspil
… passe bedre på min krop (de sidste 4 måneder har været håbløse på motionsfronten!) – om vi snakker løb, styrketræning eller noget helt tredje, er ikke så vigtigt
… komme i gang med at se mindst én af alle de tv-serier, jeg er gået glip af (Mad Men, Dexter, Orange Is The New Black, Gossip Girl eller sådan noget)
… øve mig i at køre bil igen (har ikke kørt bil i mindst lige så mange år, som jeg har misset mit tandlægetjek!)
… integrere noget fiktion/skønlitterær tekst her på bloggen. Bare lidt!

Har I også nytårsforsætter? Så tilføj dem endelig i kommentarfeltet. Min liste kan jo stadig nå at blive forlænget!

En status på december

30. december 2014 Line Nielsen Comments 0 kommentarer

Nå, men det var jo noget med, at jeg den 1. december lavede en slags to do-liste for hele måneden. Og hvordan gik det mon med den, spørger I så? Lad os da lige lave en opfølgning:

Få udarbejdet en ønskeliste, der sparker røv. Gerne i god tid > Det gik det egentlig fint nok med, og jeg fik faktisk skrevet en lang liste i år. Jeg nåede endda blot at blive rykket for ønskelisten af min mor, far, svigermor OG svigerfar, inden den var færdig. Og jeg som troede, jeg var i god tid?

Huske at købe tømmermændsproviant FØR jeg drager afsted mod julefrokosterne > Dobbeltnegativ på den! Argh. Jeg er så skuffet over mig selv. Heldigvis havde min kæreste købt ind til mig den ene af gangene. Den anden gang vågnede jeg skuffet op med kvalme og hovedpine. En ostemad er bare ikke den optimale tømmermændsføde. Jeg har en julefrokost til gode i januar, så jeg kan da nå op på hele 33 % opfyldelse af dette punkt.

Se Pyrus på TV 2 så tit som jeg kan komme til det > Det gik også knap så godt med dette punkt. Det blev der bare ikke tid til. Men det er nu ok. Jeg tager revanche med min dvd en anden gang!

Forsøge at følge med i den nye julekalender på DR 1 > TJEK! Dette mål har jeg opfyldt med hele 100 %, for jeg har set hvert et afsnit (thank God for dr.dk!). God og spændende historie. Jeg er fan.

Spise æbleskiver mindst tre gange. Helst fem > Minsandten om jeg ikke netop har guffet æbleskiver 3 gange denne december måned. For en time siden spiste jeg nemlig de sidste, der lå i fryseren. Mums!

Købe julegaver i bedre tid end sidste år > Jeg købte alle mine julegaver (undtagen én) den 21. december (hvilket minder mig om, at jeg sgu da har et indlæg i ærmet med alt hvad jeg oplevede/overhørte i alle de timer, jeg stod i kø den dag!). Sidste år var det vist den samme dato, men der endte jeg i stor panik (og i Tilst!), fordi jeg ikke havde planlagt ordenligt. Det havde jeg i år. *Klap på skulderen*.

Spise store mængder marcipan. Jeg fortryder altid i januar, at jeg ikke spiste lidt mere! > Den kan jeg også skrive under på. Hvis nogen kom og tilbød mig marcipan i dette øjeblik, ville jeg nok takke nej. Og det plejer altså ikke at ske.

Prøve at lave de der lækre daddelkugler, som alle snakker om > Shit. Det her punkt havde jeg helt glemt. ØV! Det må altså blive et januarprojekt, for de SKAL prøves.

Bage mindst to slags julesmåkager > Well. Det skete så heller ikke. Faktisk bagte jeg slet ingen julesmåkager. Det vidner om, hvor travlt jeg har haft, for det plejer jeg altid at gøre! Både vaniljekranse, finskbrød og en tredje slags.

Holde julefrokost med min veninde helt alene. Kun os to, fordi vi kan > Julefrokosten blev ændret lidt. Vi havde begge voldsomme tømmermænd (pga. julefrokoster dagen forinden), så planerne blev ændret, og vi brugte aftenen i sofaen med junk og julekalender i tv. Det var til gengæld også ganske fantastisk. Og meget bedre end en julefrokost på det tidspunkt!

Nyde min juleferie og give mig selv lov til at udskyde den (lorterøvs-) eksamen uden dårlig samvittighed > YES. Det har jeg gjort. Tænkte slet ikke på eksamen, mens jeg var hjemme hos familien. Og det føltes fantastisk. Nu har jeg så brugt halvdelen af i går og flere timer i dag på at transskribere. Totalt hadebeskæftigelse. Og så alligevel en blid start på en eksamensopgave, som jeg ikke aner, hvordan jeg skal angribe!

Spise lidt mindre flæskesteg juleaften, så der er plads til mere risalamande. Jeg er en sucker for risalamande! Og mandelgaver > Done. Og der var plads til risalamande. Jeg fik dog ikke mandlen. Har bare intet held på mandelgaveområdet!

Lære at drikke glögg. Det MÅ kunne lade sig gøre > det må vist også udskydes til næste år. Jeg fik slet ikke gjort et forsøg i år.

Det har uden tvivl været en travl måned. Og en meget mindre julet december, end de plejer at være for mit vedkommende. Men så må nogle af punkterne jo bare overgå til min decemberliste næste år!

Apropos vinter og jul…

16. december 2014 Line Nielsen Comments 3 kommentarer

… hvordan kan der så blive udgivet et nyt Absolute Christmas/Now Christmas-album HVERT år? Sig mig, bliver der skiftet en enkelt sang ud om året eller hvad? Det er jo de samme numre igen og igen!

"Driving home for christmas" med min far for to år siden. Dét er ægte jul! — “Driving home for christmas” med min far for to år siden. Dét er ægte jul!

… kunne der da godt snart lige falde lidt julesne. Sådan noget ægte sne, der bliver liggende på jorden, så man kan bygge en snemand!

… skal jeg altså have mig et par læderhandsker, der kan betjene på min iPhone.

… har jeg helt vildt lyst til at holde en jule-klippe-klistre-dag, men jeg gider ikke bruge pynten. Det er så hyggeligt at flette klassiske julehjerter og -stjerner, men det er jo ikke just det kønneste pynt!

… er der ikke noget mere irriterende end at få halstørklædefnuller i øjet, mens man står der ude i frostvejret med handsker og hele molevitten på!

… undrer jeg mig over, hvordan det kan føles så koldt (jeg fryser konstant), når temperaturerne er så forholdsvist høje? Jeg frygter den dag, vintervejret for alvor dukker op!

… er Tidsrejsen på DR1 muligvis den bedste julekalender, jeg har set! Og det siger ikke så lidt.

… savner jeg gymnasiet. Og folkeskolen. Der var sgu ikke noget, der hed eksamen midt i den søde juletid.

… gider jeg heller ikke rigtigt bruge hele januar måned på at skrive eksamensopgave. Drømmepraktikken har været alt for fed, og jeg føler ikke lige for at hoppe tilbage på skolebænken.

… mangler jeg kun én julemand på min skrabejulekalender!

… lå der hele 3 julekort i vores postkasse i dag.

… er julefrokosthår og regnvejr en virkelig dårlig kombi.

Kalenderlysets forbandelse

4. december 2014 Line Nielsen Comments 2 kommentarer

Hvordan kan noget så hyggeligt og afslappende som et stearinlys forårsage en slags stressfølelse i kroppen? Det er ganske simpelt. Det kan det, hvis der er tal på, og man kun må brænde ét tal ned hver dag!

Når man tænder det, er det skide hyggeligt til at begynde med. Men det går hurtigt over. For så skal man holde øje. Man skal hverken brænde det for lidt eller for meget ned. Så selvom man forsøger at koncentrere sig om aftensmaden, eksamensopgaven eller fjernsynet, har man stadig et halvt øje på det skide lys (eller går jeg mon for meget op i det?).

I det hele taget skal man huske at tænde det. Hver dag. Man skulle jo nødigt komme bagud. Det skal også tændes på det rette tidspunkt. Har man investeret i en ordentlig kleppert af et kalenderlys, skal det tændes i god tid, så det kan nå at brænde et tal, før man skal i seng/på arbejde/i Netto/noget andet. Og har man pludselig ikke været hjemme i et par dage, gælder det om at indhente det forsømte!

Forrige år købte jeg et kæmpestort og tykt kalenderlys. Jeg tænkte ”Det skal sgu kunne være tændt i mere end en halv time”. Dumt tænkt. Vi tændte det så ofte vi kunne – men sådan et lys med en diameter på 8 centimeter skal jo være tændt længe for at begynde at brænde ned. Da vi nåede juleaften, var vi ifølge kalenderlyset stadig ved den 7. december (jeg overvejede et kort øjeblik at gemme det til året efter). Lad dig aldrig friste til at købe sådan et!

Sidste år købte jeg så et lille, tyndt lys. Det gik heller ikke. Det brændte for langt ned, når man kom til at fordybe sig for meget i noget andet. Argh! I år er jeg gået midtervejen og har købt et mellemstort lys. Det går okay og har indtil videre hverken medført hjertebanken eller irritation.

I havde nok ikke lige regnet med julebrok fra min side, vel? Det gælder om at overraske sit publikum. Hvad med jer? Er I lige så autoritetstro over for jeres kalenderlys, eller er I sådan nogle rebeller, der er ligeglade med at brænde for meget eller lidt?

Juhuu, 1. december

1. december 2014 Line Nielsen Comments 0 kommentarer

Så hoppede vi ind i december måned. Det føles bare godt hver gang, ikke?! Også selvom det var bidende koldt i morges, og jeg for første gang måtte pakke mine ører ind i et pandebånd for ikke give dem forfrysninger på vej på arbejde. Alt det er fuldstændigt ligegyldigt, fordi man har den der ”1. december-følelse” i kroppen. Så kan vinteren bare komme an. Også sneen!

Når nu december uden tøven ER min yndlingsmåned på hele året, så vil jeg naturligvis gerne have det maksimale ud af den. Derfor vil jeg nu lave det der ganske klassiske blogindlæg med ting, jeg gerne vil nå. Så her kommer det. I denne fantastiske december måned vil jeg:

Få udarbejdet en ønskeliste, der sparker røv. Gerne i god tid (hvilket faktisk allerede er lidt for sent, fordi både min mor og min far presser på).
Huske at købe tømmermændsproviant FØR jeg drager afsted mod julefrokosterne (hold kæft, hvor kan tømmermænds-Line blive sur på præjulefrokost-Line, som dagen forinden kun købte strømpebukser i Føtex og ikke tænkte på, at nogen kunne få brug for cola og ostepops dagen efter!).
Se Pyrus på TV 2 så tit som jeg kan komme til det. Det føles bare helt anderledes i tv end på dvd. Uforklarligt.
Forsøge at følge med i den nye julekalender på DR 1. Jeg tror, den er spændende! Også for en 26-årig… (jeg skal virkelig snart stoppe med at tale om julekalendere herinde).
Spise æbleskiver mindst tre gange. Helst fem.
Købe julegaver i bedre tid end sidste år. Hvilket nærmest er umuligt ikke at gennemføre, for jeg var i usandsynligt dårlig tid sidste år.
Spise store mængder marcipan. Jeg fortryder altid i januar, at jeg ikke spiste lidt mere!
Prøve at lave de der lækre daddelkugler, som alle snakker om.
Bage mindst to slags julesmåkager.
Holde julefrokost med min veninde helt alene. Kun os to, fordi vi kan.
Nyde min juleferie og give mig selv lov til at udskyde den (lorterøvs-) eksamen uden dårlig samvittighed.
Spise lidt mindre flæskesteg juleaften, så der er plads til mere risalamande. Jeg er en sucker for risalamande! Og mandelgaver.
Lære at drikke glögg. Det MÅ kunne lade sig gøre.

Hvad vil I nå i december måned?

Alt og ingenting

Browsed by
Kategori: Tankestrejf