Browsed by
Kategori: Endnu en uge

Endnu en uge #55

Endnu en uge #55

1) Dette indlæg burde faktisk hedde “Endnu to uger”. Sidste uges søndagsindlæg så nemlig aldrig dagens lys. I får derfor en ekstra lang liste i dag (I skulle jo nødigt gå glip af noget som helst i mit begivenhedsrige liv).

2) Jeg kan da starte med at fortælle, at jeg har erhvervet mig min første læbestift. Det bliver ikke den sidste, men det kræver altså lige lidt træning, når man aldrig har gået med den slags før! Jeg fandt fx ud af, at jeg måske ikke skal rende rundt og kysse min kæreste i hele hovedet lige efter at have taget læbestift på. Den slags sætter nemlig spor.

3) Er det forresten normalt, at læbestiften fortsætter med at smitte af på kaffekopper osv.? Eller har jeg fået fat i en dårlig én af slagsen? Tips modtages gerne (jeg vil så nødigt ligne en 8-årig pige, der har været i mors makeup-pung og låne)!

4) Forrige søndag kørte jeg bil for første gang i over 6 år. Dét kræver også lige lidt ekstra træning, kan jeg informere om.

5) I sidste uge fortalte Anders Breinholt i Natholdet, at han aftenen forinden havde lavet hjemmelavet tomatsuppe, og at det smagte såå godt (ja faktisk så godt, at han skulle tisse hele natten). Jeg kunne ikke få den lækre tomatsuppe ud af hovedet, så i tirsdags stod jeg i køkkenet og kokkererede sådan en grydefuld også. Det blev altså virkelig lækkert. Mou go home, siger jeg bare!

tomatsuppe

6) I sidste weekend skulle jeg i byen både torsdag og fredag. Og det er hermed officielt: jeg kan ikke holde til to byture i træk mere. Og jeg er ikke engang flov over det.

7) Det resulterede nemlig i, at jeg om lørdagen ikke blot havde tømmermænd men dobbelttømmermænd.

8) De dobbelte tømmermænd blev spenderet på sofaen, hvor vi besluttede os for at se Grusomme mig. I ved den med de der minions. Den var faktisk vildt morsom og kan godt anbefales.

9) Er det bare mig, eller har der i år været ekstra meget snak om efterårsferie og uge fucking 42? Det føles selvfølgelig altid værre, når man ikke selv har efterårsferie (fuck jer!). Men det har jeg altså ikke haft, siden jeg startede på uni, så det er der intet nyt i. Jeg synes bare ikke, jeg har hørt eller læst om andet i den forgangne uge.

10) Jeg faldt lige over dette billede:

knivslibninb

Noget tyder på, at De Nattergale er tilbage. Jubii!

11) Jeg har hentet app’en Jodel. Kender I den? Det er en anonym app lidt a la twitter. Det er egentlig meget sjovt. Men nok mest hvis man bor i København eller Århus, for man ser kun opdateringer i en radius af 10 kilometer.

12) Forleden dag faldt jeg over et billede af “avocado-fritter”. Ja undskyld mig, men hvad? Avocado er en meget skøn spise, men det har altså intet med fritter at gøre.

13) … Det har bønner i øvrigt heller ikke, men de er da i det mindste sådan lidt sprøde i det.

14) I lørdags holdt jeg fødselsdagsfest. En sand tøsefest med rødvin og masser af snak og grin og dans og drinks. Vi var 9 piger, og kun én røg på skadestuen. Det må vel betegnes som en succes, ikke?

15) Bare rolig – det var intet alvorligt. Hun kom tilbage til diskoteket en times tid efter. Mens vi andre kiggede måbende på hende. Så ved man altså, at man har gang i en god aften!

16) Jeg har vundet noget på instagram. Hurra! En hel kasse fyldt med nødder i alle afskygninger.

17) Der er kommet juleslik i Netto. Og jeg har ikke engang købt noget af det endnu. Jeg har dog kigget grundigt på det og savlet en anelse, men jeg er ikke faldet i!

jul i netto

Endnu en uge #54

Endnu en uge #54

1) Jeg har fået en malebog for voksne – og jeg elsker den! Den skulle jo virke afstressende. Og jeg tror altså, at den virker.

malebog

2) Dog skal jeg vist lige have opgraderet mine farveblyanter til nummeret dyrere end Søstrene Grenes (det er jo begrænset, hvor afstressende det kan føles, når ens farveblyanter knækker hvert andet minut).

3) Dette blev også ugen, hvor jeg spiste risengrød for første gang i år. Men absolut ikke sidste!

risengrød

4) Forleden dag begyndte min mor at snakke om “det der oldtidsbrød”. Jeg spurgte interesseret ind til, hvad det dog var for noget. “Jamen, det er da dét der brød, der er fyldt med kerner og uden mel”, forklarede min mor. Det var altså stenalderbrød, hun mente.

5) I lørdags skal jeg da ellers lige love for, at vejret var i top. Det var jo som en anden sommerdag. Jeg havde bare ben! Hvilken fantastisk følelse er det ikke lige? At få sådan en bonussommerdag DEN 3. OKTOBER, bedst som man troede, man skulle vente mindst 8 måneder på den slags.

sommer i oktober

6) Jeg har fået en dårlig vane med, at jeg kommer til at like random opslag på facebook, når jeg scroller ned gennem mit feed på min iPhone. Når jeg sætter fingeren på skærmen for at stoppe med at scrolle, rammer jeg åbenbart like-knappen.

7) Forleden dag likede jeg ved et uheld en opdatering på et sprog, jeg ikke engang forstår. Dét holder jo ikke!

8) I weekenden fandt jeg i øvrigt ud af, at lakridsbølgen tilsyneladende ikke har lagt sig endnu:

sennep lakrids

 

9) Sennep med lakrids? Ej, men hvad fanden sker der? Det stopper jo aldrig!

10) Jeg skal ud at spise sushi om lidt. Og jeg kan næsten ikke vente.

Endnu en uge #53

Endnu en uge #53

1) Jeg har fuldstændigt glemt at kommentere på, at Den Store Bagedyst er tilbage på DR1. Mit all time yndlingsprogram (som jeg endda tidligere har været med til at lave). Jeg elsker det. Onsdag er derfor min yndlingsdag for tiden.

2) … ja altså lige udover fredag, som bare altid er noget ganske særligt!

3) Apropos ugedage, så er det mandag i morgen (no shit). Og mandag plejer jo at være placeret sådan ret meget nederst på den (officielle) prioriterede liste over ugedage. Men ikke i morgen. I morgen er det nemlig nogens fødselsdag. Og nogen, dét er mig.

4) Jeg har tyvstartet fejringen i dag med familievisit og masser af mad. Jeg havde dælme bagt boller med grahamsmel og en kagemand og alt muligt fancy (I får dog kun et billede af bollerne, for kagemanden var ikke lige så meget en fryd for øjet, som den var for munden).
fødselsdagsboller

5) I aften skete der desuden det fantastiske, at Broen III endelig havde premiere. Det havde jeg også kun ventet på i to år. I den forgangne uge har jeg set hele sæson 2 for ligesom at varme op. Bare kald mig fan (eller freak).

6) Aftenens afsnit var fint, og jeg glæder mig til at følge med i serien igen. Men jeg sad nu alligevel tilbage med følelsen af, at Broen bare aldrig bliver det samme uden Martin/Saga-forholdet. Det var noget ganske særligt. Det var jo hele Broen for dælen.

7) Jeg var i biografen og se Klovn Forever i fredags – den skal man bare ligesom se, ikke? (og ja, vi har åbenbart et film og tv-tema kørende på bloggen denne søndag aften). Dagen efter fandt jeg slikresterne i min taske. Jeg elsker, når det sker.

bioslik

 

8) Jamen Line, det var da godt nok en stor pose rester!, tænker I. Og ja. I har ret. Jeg kan simpelthen bare ikke styre mig, når jeg blander slik (og jeg lærer det nok heller aldrig). Jeg spiser ikke engang en tredjedel at mit slik, når jeg sidder i biografen – men så har jeg jo lidt til dagen efter.

9) Jeg er i den forgangne uge blevet fuldstændig besat af at få min egen klumme. Det skal jeg altså have. Engang.

Endnu en uge #52

Endnu en uge #52

1) Jeg er vild med snapchat-opdateringen. Er I også?

snapchat opdatering

2) … Jeg er endnu mere vild med at kigge på andre mennesker, der tager selfies med snapchat nu. I onsdags sad alle mine kolleger fx rundt omkring på deres kontorpladser og gloede ind i deres telefoner, alt imens de åbnede munden og løftede øjenbrynene. Alle skulle jo liiiige tjekke den der opdatering ud!

3) Som flere af jer sikkert allerede er klar over, laver jeg jo også lidt spas og løjer ovre på instagram (ellers kan man tjekke det ud her: @altogingentingdk). Det opdagede Anders Hemmingsen så, og han har lavet et indslag om min profil på mx.dk. I kan se videoen lige her (jeg dukker også op med en kort bemærkning).

metro xpress

4) Min kæreste og jeg har bestilt billetter til en juletur til Berlin i december. Jeg kan selvsagt ikke få armene ned. Jeg elsker Berlin, jeg elsker jul, jeg elsker julemarkeder, jeg elsker vinterhygge, jeg elsker min kæreste, jeg elsker glögg, jeg elsker honningkager, jeg elsker shopping, jeg elsker duften af brændte mandler … What’s not to like?

5) Vi har efterhånden været i Berlin en del gange, men ikke i julen. Så hvis nogen af jer har nogle gode tips til Berlin i december måned, så smid dem endelig i kommentarfeltet.

6) I lørdags tog jeg toget. Der var desværre ikke nok spændende observationer til et helt indlæg (som dette). Der var dog en fyr, der skændes så højt – og længe – med sin kæreste i telefonen, at hele toget var en del af samtalen. Han brugte gloser som “tag dig nu sammen”, “slap nu af” og “nu må du sgu lige spænde hjelmen” gentagne gange. Hyggeligt.

7) Apropos offentlige transportmidler, så tog jeg bybussen forleden dag. Der var tydeligvis nogen, der havde taget McDonalds-mad med. Den lugt kan man bare ikke skjule.

8) Dette blev også ugen, hvor jeg smagte Sport-Cola for første gang i mange, mange år. Det smager jo fuldstændigt af barndom. Nærmere bestemt er smagen 100 % identisk med en smeltet skub op-is med colasmag (der er heller ikke rigtigt noget brus i).

sport-cola

9) Om én uge har jeg fødselsdag. Jeg gider faktisk helst ikke nærme mig de 30 ret meget mere, så jeg tror snart, jeg hopper med på den der vogn, hvor man fylder lige meget hvert år.

10) Skulle der sidde nogle eventuelle sponsorerer derude og læse med, så er min ønskeliste lang (læs: jeg bliver glad for det meste!). På forhånd tak.

Endnu en uge #51

Endnu en uge #51

1) Sidste uges sygdom var endelig ved at fordufte mandag morgen, og jeg nåede lige at mærke følelsen af raskhed. Mandag eftermiddag måtte jeg atter smide mig i sengen – nu var jeg ramt af feber. Tak, immunforsvar. Bare tak.

2) Når dét sker, bliver man altså en anelse meget arrig. Heldigvis var feberen væk dagen efter, og jeg var helt frisk og glad igen. Pyh!

3) Det føltes så skønt endelig at være rask, at jeg helt spontant (på et offentligt og ganske befærdet sted) udbrød højt til min veninde, at “jeg da helt havde glemt, hvor fedt det faktisk var at leve”. Det kan man åbenbart godt glemme i løbet af 6 sygedage, hvor man har passet sit arbejde/studie/sociale liv 100% alt imens man konstant har set frem til at komme hjem til dyne, seng og kamillete.

4) Hvad i alverden sker der for al den snak om Andreas Mogensens mor?

5) Og hvad sker der for al den snak om Andreas Mogensen generelt? Bevares, det er da skide sejt med en dansker i rummet og alt det der, men har det ikke fået lige lovlig meget spalteplads efterhånden? Der var da ingen medier, der skrev noget som helst om rumfart før.

6) I torsdags var jeg i biffen med en veninde for at se Sommeren 92. Ja, I læste rigtigt. To piger i biffen for at se fodboldfilm. Hvem skulle nu have troet det?

7) Det kan godt være, der stadig er længe til jul. Men jeg har altså taget hul på årets julekalender-sening. Det er nemlig det eneste gode ved at være syg.

8) Jeg har i øvrigt planer om at anskaffe en julesweater i år. Intet mindre. Min indre Gertrud Sand skal jo tilfredsstilles.

9) Er der nogen af jer, der ved hvor dælen man opstøver en strikkeopskrift til sådan en fætter? (Bare rolig, det er ikke MIG, der skal styre strikkepindene!).

10) Vi er i gang med researchfasen til specialet. Pt. går det mest ud på at se en fandens masse fjernsyn. Okay så. Det er da lige til at klare.

Endnu en uge #50

Endnu en uge #50

1) I den foregående uge var jeg SÅ TÆT på at blive ramt af en fugleklat ikke bare én men to gange. Det må da også betyde held – ikke?

2) Jeg har brugt det meste af min fritid i denne uge på at være syg. Jeg tror, det er min krop, der ikke var helt klar til at skifte pool, 40 grader og drinks ud med efterårsvejr, speciale og arbejde.

Mine gode venner pt.

3) Nåh ja, jeg er jo sådan helt officielt startet på det dersens speciale i tirsdags. Med kontor og makker og vejleder og emne og det hele.

4) Specialestart og sygdom er forresten en utrolig dårlig kombination – bare lige en serviceinfo herfra.

5) Sygdom og specialestart (og studiejob) er desuden en endnu dårligere kombination, når man også har en weekend fyldt med skønne planer (læs: fester), som man hverken kan eller vil sige nej til.

6) Så ja, jævnfør punkt 5 er jeg ramt af både tømmermænd OG sygdomsrester, der endnu ikke har forladt kroppen. Helt kanon.

7) Der er festuge i Århus i denne uge. Det betyder, at byen er proppet med mennesker, og det er så godt som umuligt at få en taxa klokken 4.30 lørdag nat. Det resulterede i, at jeg måtte vandre hjem fra byen og derefter fryse så meget, da jeg endelig ramte min seng, at jeg på ingen måde kunne slappe af og falde i søvn.

8) Er I klar over, at der er kommet Pepsi Max Cherry i Føtex? Jeg ELSKER cherry coke (flydende marcipan, what’s not to like?).

9) Min dejlige solbrune post-Tyrkiet hud, er begyndt at skalle af. Nooo.

10) Jeg kan ikke lade være med at glæde mig over, at efteråret er kommet. Ja, jeg smiler sgu, når det regner. For det betyder, at vi er på vej mod julen!

Endnu en uge #49

Endnu en uge #49

1) Jeg vandt en konkurrence på instagram i den forgangne uge. Gæt hvad præmien var? “En masse snøfler!” lød det. Jeg var meget spændt på at få opklaret, hvor mange “en masse snøfler” er.

snøfler

2) Om jeg hoppede af glæde? Oh yes. Jeg fucking elsker snøfler! Dog var jeg også sådan lidt “Fuuuck, det er altså ikke god timing at vinde den slags lige op til bikinisæsonen”.

3) “En masse snøfler” svarer åbenbart til fire pakker (dog ikke de små pakker som ses på billedet!), kan jeg afsløre. Problemet var bare, at de var sendt afsted i en boblekuvert. Gæt selv hvordan de så ud, da de ankom. Lille teaser: smattede og knækkede.

4) Jeg er dog alligevel glad. Jeg vinder aldrig noget! (Altså lige udover der i december, hvor jeg vandt TO konkurrencer på én uge).

5) Kender I forresten den situation, hvor man har været til fødselsdag og spist alverdens lækker mad og kager og dessert, hvorefter man kommer hjem helt mæt og glad og med en anelse kvalme, tjekker facebook og falder over et meget tidligt graviditetsbillede og tænker “Hallo, jeg er mere oppustet end du er gravid lige nu!”?

6) Jeg er netop hoppet ind i min sidste uge i praktik. Det betyder, at der er én uge til sommerferie!

7) Jeg kan bare ikke helt glæde mig over det endnu, fordi tristheden over at skulle stoppe på bureauet overskygger glæden ved den snarlige sommerferie. Jeg har snart været i virksomheden i et helt semester. Lad mig citere mine nye boyband-venner: “Hvor blev tiden af?”.

8) Er I desuden klar over, hvad ovenstående betyder? Det betyder, at specialet venter lige om hjørnet. SPECIALET! Det er jeg da slet ikke klar til. Det virker så voksent.

9) Lige nu er det mandag morgen. Jeg er mega træt. Min ene kontaktlinse driller. Den er sådan helt sløret, så mit ene øje ikke ser ret godt. Så er det fandme heller ikke nemt at blive frisk!

10) Hedebølge coming up, siger I? Jeg er max klar!

Endnu en uge #48

Endnu en uge #48

1) Endelig kom valget! Jeg har på fornemmelsen, at jeg ikke er den eneste, der følte, at valgkampen varede flere måneder frem for 3 uger?

valg

2) Ikke kun valgkampen men også selve valgaftenen trak ud. Jeg var nær aldrig kommet op på arbejde fredag morgen, fordi jeg ventede det halve af natten på, at Helle Thorning forlod sit hjem og holdt sin tale. Og så skulle jeg selvfølgelig også lige høre Løkkes tale. Og så var jeg pludselig blevet alt for frisk og kunne ikke sove.

3) En dag i ugen fik jeg hikke 4 gange! Sådan jævnt fordelt ud over dagen. Og jeg havde altså ikke drukket øl eller den slags.

4) Til gengæld holdt en veninde og jeg Baileys-fest i fredags! Det var en succes. Utroligt at man kan drikke sådan en hel flaske uden at få kvalme.

5) … Det kan man dog risikere at få dagen efter. Skulle jeg hilse at sige.

6) Den foregående uge har også lært mig følgende: sennep + rift i fingeren = virkelig smertefuld kombination.

7) I onsdags trænede jeg intet mindre end TO GANGE PÅ ÉN DAG! Får man så ikke en medalje? Jeg var altså ret stolt.

8) Jeg havde hørt en sang et par gange i radioen og var blevet ret vild med omkvædet. Jeg gik og nynnede det, men kunne simpelthen ikke huske andet fra sangen. Og jeg anede ikke, hvem der havde lavet nummeret. Men jeg var besat af at finde det. Efter ret lang tids søgen på google fandt jeg endelig frem til sangen. Det viste sig så at være et dansk boyband med en flok utroligt unge knægte, som havde lavet sangen. Super!

9) … Jo jo, jamen der er da ingen skam i at dele musiksmag med 15-årige piger. Havde jeg lyttet efter i versene kunne jeg måske godt have gættet, hvilken kategori vi havde med at gøre. I kan forresten høre sangen lige her. Og uanset hvad I siger, så er den altså pissegod!

10) Der er kun én ting tilbage at sige: ha’ en fantastisk uge alle sammen. Uanset om den står på ferie, eksamen, arbejde eller noget helt fjerde. Min står på praktik og arbejde. Og lettelse over at den forfærdelige eksamen er ude af verden.

Endnu en uge #47

Endnu en uge #47

1) Har I nogensinde prøvet at få vokset jeres ansigter? Det har jeg. Eller.. Det føltes i hvert fald sådan, da jeg havde prøvet sådan en sort ansigtsmaske, som jeg skulle hive af. AV FOR HELVEDE! Don’t go there.

2) Jeg faldt over dette skilt på uni:

IMG_1230

“Skabsejere”. Er det folk, der kun ejer noget i smug for alle andre?

3) Kan I huske karamelkaffen? Well, jeg er gået hen og blevet afhængig.

4) Det er fandme også eksamens skyld. Kaffe er vejen frem!

5) By the way, selvfølgelig kom sommeren frem bedst som jeg var muret inde i eksamenstunnelen. Og i dag er den skredet igen. Tak. for. lort.

6) Der er en byggeplads uden for vores vinduer lige pt. Altså som i lige pt. i det her år! Det har ikke rigtigt irriteret mig før, men så blev det eksamenstid OG sommer, og jeg sad derfor med åbne vinduer og lyttede på maskiner og råben. Hygge.

7) Jeg har haft lyst til risengrød sådan on/off i flere uger nu. Jeg har bare ikke lige fået taget mig sammen til at lave det. Det kræver jo også ret meget indkøb, må man tænke på.

8) I onsdags vandt jeg en citronmåne på mit arbejde. Sådan én er virkelig undervurderede!

9) Jeg har fået helt vildt meget lyst til at skrive en bog henover sommeren. Post-eksamensoverskuddet vil ingen ende tage!

10) Hvordan jeg fejrede eksamen? Jeg tog ud og spiste kinamad og sushi med en veninde til vi var lige ved at revne. Og i aften skal jeg ud at spise med min søde kæreste og svigermor. Og på fredag skal jeg dele en flaske Baileys med en anden veninde. Den sidste eksamen inden specialet kan nemlig ikke fejres for mange gange!

Endnu en uge #46

Endnu en uge #46

1) Warning: dette er en overspringshandling.

2) … Dog en yderst effektiv overspringshandling. Jeg multitasker nemlig: ser topmøde på DR1, blogger og drikker te (man skal altså udnytte tiden effektivt, når man er ved at være presset).

3) I weekenden har jeg været i eksamenshi hjemme hos de gamle. Eksamen bliver altså lidt nemmere at holde ud, når man bliver vartet op med lækker mad, og ens mor løbende kommer og tanker kaffe op. Og chokolade. Og hjemmebag.

4) Hvorfor er det, at det her ALTID sker for mig? Øsende regnvejr så snart jeg er hoppet op på cyklen på vej på arbejde. Det er da også bare skide hyggeligt at sidde i våde jeans helt indtil frokost.

regn

5) Jeg har fundet ud af, at det er hylemorsomt at følge med på Twitter under partilederrunder eller topmøder. Prøv det lige! #dkpol og #fv15 – just saying.

6) Jeg er jo som bekendt b-menneske, men al den morgentræning har omvendt mig en smule (*indsæt chokeret smileyface*). Hvis man skal op og i fitness klokken 6 om morgenen, må man hoppe i kassen i ordentlig tid. Det har jeg endelig lige vænnet mig nogenlunde til.

7) … Indtil i sidste uge, hvor min kæreste og jeg endte med at bryde sammen af grin, lige da vi var hoppet i seng. Det var ikke engang blevet ordentligt mørkt udenfor? Så er det da umuligt at sove! Hvad fanden gør I andre? Mørklægningsgardiner? Sovemasker?

8) Juni måned betyder sommer. Og sommer betyder det her:

jordbær

 

10) Mon nogen lagde mærke til, at jeg lige kom til at springe nummer 9 over?