1 års fødselsdag

1 års fødselsdag

I lørdags skete der noget, som vi skulle fejre. Men som vi jeg ikke lige havde tid til på selve dagen. Men bloggen fyldte simpelthen 1 år.flag

Hip hurra og tillykke. Dét skal da ikke gå helt ubemærket hen. Tænk at den allerede har eksisteret i et helt år. På en måde føles det som om, at jeg har haft den i flere år. Og på en anden måde føles det som om, jeg startede den i går. Anyways så kræver det jo en form for liste (oh yeah, jeg elsker lister) over, hvad der er sket herinde på det år.

Bloggens første år har bl.a. budt på:

  • 225 indlæg
  • Hele 645 kommentarer (af hjertet TAK for hver og én)
  • 322 kommentarer i spamfiltret (af hjertet NEJ TAK til dem)
  • 37 stk. ”Endnu en uge”-indlæg. De kom først til i løbet af sommeren. Læs det første her.
  • 4 stk. ”Livets små glæder”-indlæg – læs det første her.
  • 3 stk. ”Random facts om mig”-indlæg – det første kan du læse lige her.
  • 3 indlæg om ”Irriterende facebook-tendenser”. Læs dem her, her og her.
  • Og en masse andet gøgl …

 

Inspireret af Miriams Blok vil jeg lave et månedligt indlæg, der henviser til forskellige indlæg, jeg skrev på bloggen sidste år i samme måned (det har jeg af gode grunde ikke kunnet starte op endnu). Det første udkommer engang her i april.

Og så vil jeg da lige benytte lejligheden til at takke alle jer, der læser med derude. I er for skønne og jeg elsker, at I er her. Og lad os da lige nappe et år mere … og flere efter det!

I er som altid velkomne til at pippe i kommentarfeltet – eller lade være, hvis man hellere vil det. Og hvis I har forslag eller ønsker til emner, jeg skal skrive (mere) om, så lad mig endelig høre fra jer.

Jeg håber, at I alle får en helt fantastisk påske! (*hjerte hjerte*)

 

 

 

Del bloggen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

shares