Tag Archives: vestjylland

Endnu en uge #26

1) Her den anden dag stod jeg udenfor og talte med min veninde, og pludselig kom en fugl flyvende mod mig i fuld fart – den fløj SÅ tæt på mit ansigt, at jeg kunne mærke, den rørte mine øjenvipper!

2) … min første tanke: “Gad vide, om jeg kunne få udsat min eksamen, hvis den havde gjort skade på mig eller smittet mig med en eller anden sygdom?”.

3) Jeg fik en fiks idé i tirsdags og skyndte mig at skrive til en veninde. Hun viste sig at være mindre begejstret for idéen:

FullSizeRender

4) Et par dage efter snakkede jeg med en anden veninde, og hun viste sig at være mere end klar på et gensyn med vores gamle fitnesscenter (nytårsforsættet, I ved…).

5) Apropos eksamen i punkt 2, så er min opgave mildest talt ved at dræbe mig langsomt. Og jeg er altså ikke engang rigtigt kommet i gang endnu.

IMG_5034

6) Seriøst, jeg har peppet denne killermåned op med en “Plank Challenge” sammen med en veninde! Så ved man, at det er slemt.

7) I torsdags byttede jeg julegaver og trak naturligvis tiden ud med lidt eksamens-trøsteshopping. Jeg købte et par stiletter, som absolut er en kandidat til mine nye yndlingsstiletter.

8) I går købte jeg også en taske. Ingen af tingene var på udsalg. Jeg stinker virkelig til at gå på udsalg.

9) I går brugte en veninde og jeg desuden en halv time i Bruuns Galleris parkeringskælder. HELE Østjylland var åbenbart samlet til udsalgsshopping.

 

Om hvordan man IKKE ønsker at bruge sine sidste feriedage

Det ser desværre ud til, at min krop har besluttet sig for at starte og slutte min sommerferie på samme måde! Med en ordenlig omgang sygdom altså. Det virker sådan næsten helt symmetrisk – men mest af alt er det bare røvirriterende. Undskyld mit franske, men det her er da om muligt endnu mere dårlig timing, end at blive syg lige i starten af sin ferie.

Mit immunforsvar har simpelthen valgt at svigte igen igen, og her ligger jeg så. Med hoste, nys, snot, ømhed og feber. Er det ikke bare typisk?!

Det ultimative "bliv-rask"-kit. Undtagen te, panodiler og blogland!

Det ultimative “bliv-rask”-kit. Undtagen te, panodiler og blogland!

Den dårlige timing skyldes hovedsagligt, at jeg på mandag skal starte i praktik. Altså min drømmepraktik, som jeg har drømt om i flere år og glædet mig til i flere måneder. Og helt ærligt, man kan sgu da ikke melde sig syg den første dag, vel? Heller ikke selvom man har 40 i feber. Derfor er jeg samtidigt ramt af en slags stressende nervøsitet, fordi jeg er panisk bange for ikke at blive rask til på mandag.

Slå koldt vand i blodet, tænker I nok. Det er jo kun fredag i dag. Og ja, I har ret. Men det virker bare alligevel en anelse uoverskueligt, når det lige nu kun går længere og længere ned ad bakke. Det føles (og ser ud) som om feberen og bunken med brugte kleenex kæmper om at vokse hurtigst. Gajolerne, næsesprayen og kamilleteen forsvinder derimod hurtigere end en roulade i samme rum som Master Fatman.

I det mindste er jeg tilfældigvis hjemme hos min mor. I ved nok dér i det allermørkeste Vestjylland, hvor det lugter af gylle, og man kan trille hjem efter at have indtaget alle godterne. Denne gang kan jeg dog ikke lugte noget, og jeg har samtidig en anelse besvær med at få den lækre mad ned igennem min hævede og ømme hals.

Men her befinder jeg mig altså, og det føles nu rart at blive plejet, som da man var barn. Så jeg ligger på sofaen med kleenex og hele arsenalet inden for rækkevidde, imens jeg har smidt Pyrus på dvd’en. Som børn så min bror og jeg altid julekalender, når vi var syge, og den tradition hænger bare ved. Det er som om, at det er SÅ hyggeligt at se Pyrus (og andre julekalendere), at man ikke på samme måde kan mærke sygdommen.

Og vil I så ikke lige alle sammen sende en masse god energi og helbredende tanker i min retning? Jeg har virkelig brug for at slippe af med feber og forkølelse ASAP!

Livet på landet

I går aftes vendte jeg hjem til Århus efter at have tilbragt nogle dage i Vestjylland. Nærmere bestemt hos min mor og hendes mand. Og jeg kan love jer for, at jeg fik holdt ferie. For det er altså som om, at når man først besøger sådan en bette provinsby derude hvor kragerne vender, så holder man rigtig ferie!

Et lille udsnit af det mad, jeg måtte kæmpe mig igennem.

Et lille udsnit af det mad, jeg måtte kæmpe mig igennem.

Normalt lægger jeg ikke mærke til alle by-lydene her i Århus. Nej, det er faktisk først, når jeg kommer ud på landet, at jeg opdager, at lydene pludselig er pist væk. Hov, hvor er den der konstante summen af by, som jeg plejer at være omgivet af? Biler, sirener, mennesker. Intet af det var der! I stedet befandt jeg mig pludselig midt i stilheden selv. Kun afbrudt af fuglefløjt! Og det var da intet mindre end smukt (men jeg kan altså alligevel godt lide at være omgivet af lyden af by – det er der også noget smukt over).

Jeg har i øvrigt spist så meget, at jeg seriøst næsten kunne trille hjem. Min mor er nemlig begyndt at lide lidt for tidligt af mormor-syndromet, hvor man handler et voldsomt lager af lækre ting ind, når man får gæster. Så selvom jeg bare slappede af og hyggede og lavede ingenting, så stressede jeg alligevel lidt over, at jeg både skulle nå at spise jordbær, kirsebær, friske ærter, marcipanbrød, mad fra grillen, min yndlingsost, bland-selv-slik, selleribøffer, kiwier og tusind andre ting.

Landet er jo også dér, hvor huse på størrelse med IKEA er allemandseje (okay, overdrivelse fremmer forståelsen – og så skal der jo heller ikke meget til at imponere, når man selv bor i en fin, lille 2-værelses). Størstedelen af denne weekend befandt jeg mig på en altan, som er større end vores lejlighed. Her spillede vi yatzy til lyden af ingenting og fuglefløjt.

Engang imellem spredte der sig en fæl lugt af gylle. Puha, den var slem. Og den hang tykt i luften, længe efter traktoren var kørt forbi. Det er da alligevel utroligt, at man kan blive helt immun over for lugten af bilos, hvorimod en forbipasserende gylletank er ved at tage livet af mig. Ej okay, nu leger jeg bare sart. Det er jo for dælen da bare lort. Det er der jo ingen, der dør af at lugte til. Heller ikke selvom de sidder og nyder stilheden og solen med lækker iskaffe og tilhørende hindbærsnitte. Nej, det er jo en del af charmen.

Fik jeg sagt, at jeg er vild med landet?