Alt og ingenting

Nu er det ikke fordi, jeg ikke vil støtte et godt formål (bare så vi lige har dét på plads, inden indlægget går løs). For det vil jeg hjertens gerne, og det gør jeg også af og til!

Men for det første har jeg faktisk ikke altid tid til at tale med 7 facere, hver eneste fucking gang, jeg går forbi Magasin. Jeg vil også hellere sidde derhjemme i sofaen i ro og mag og beslutte mig for, hvad jeg vil støtte – frem for at sige ja til de første to facere jeg tilfældigt støder ind i på gaden.

For det andet har jeg SÅ svært ved at sige nej, hvis jeg først begynder at tale med dem (fuldstændigt som telefonsælgere), at jeg simpelthen har besluttet mig for at forsøge at undgå det. Derfor forsøger jeg at sige klart nej fra starten, for hvis jeg først har virket interesseret, og de rigtigt begynder at tegne og fortælle, så får jeg dårlig samvittighed, og jeg føler virkelig, at jeg sidder i saksen. Årh nej, Line din klovn. Nu kan du ikke være bekendt at sige nej og gå din vej. Manden har jo lige brugt 7 minutter på at forklare dig om det hele! Dét går simpelthen ikke, for på den måde kan jeg jo få rippet min bankkonto blot ved at bevæge mig på de 200 meter i Århus, hvor facerne altid er samlet.

Her har jeg lavet en liste over de forskellige reaktionsmønstre, jeg har udviklet og tager i brug, når jeg skal forbi facerne. Hvis I har samme problem som mig, så tag det som en række tips:

• Skynd dig at tage din telefon op ad lommen og op til øret og snak; bare snak snak snak! Og HUSK for Guds skyld at sørge for, at telefonen er på lydløs, så den ikke lige pludselig ringer, imens du går og snakker i den… Dét ville være pinligt!
• Gå videre uden at stoppe, mens du pænt forklarer, at du altså ikke har tid lige nu. Den virker dog ikke altid, for sommetider vælger de bare at gå MED (jeg var oplevet det to gange. Ret akavet). Og så er vi tilbage ved den dårlige samvittighed, når de lige har brugt 7 minutter på at fortælle…
• Hvis du ikke har penge til at støtte et godt formål (det kan faktisk godt ske på en SU), så sig det ligeud. Det tror de dog som regel ikke på (lidt ligesom telefonsælgere: ”Ej men det er jo kun 50 kroner for to magasiner? Det har alle jo råd til!” – ja det kan sgu godt være, men jeg GIDER ikke bruge 50 kroner på dine to lortemagasiner. PS: lad venligst være med at udtale dig om, hvad jeg har råd til). En facer sagde engang til mig: Jamen hvordan har du så råd til den iPhone du har i hånden? Jeg blev helt befippet (og fik igen dårlig samvittighed), og fik fremstammet at, jamen, det er jo nok derfor, jeg ikke har flere penge nu. Han har med garanti stået og tænkt ”dit materialistiske svin”, da jeg gik videre. Men helt ærligt så blev jeg faktisk lidt fornærmet over dén udtalelse. Det er sgu da feje tricks at bruge.

Ak ja. Hvis man da bare havde penge til at redde hele verden…