Browsed by
Tag: ungdom

Noget om ”Kongerne”

Noget om ”Kongerne”

Forleden dag proklamerede jeg, at jeg havde set sæsonpremieren på Popstars, og at jeg ville skrive et separat indlæg om programmet. Jeg har imidlertid fundet ud af, at jeg efterfølgende er gået glip af afsnit 2 og 3, så jeg er jo allerede langt bagud (hvordan fanden skulle jeg også vide, at de sendte programmet ikke mindre end tre dage i træk?).

Men for at det ikke skal være løgn, valgte jeg også at se sæsonpremieren på ”Kongerne” i mandags (ja, jeg har lige fundet ud af, at vi da sørme har Kanal 5). Jeg har aldrig før set så meget som et enkelt afsnit af Kongerne. Og jeg fik ærlig talt et mindre chok, da jeg så det! Jeg ved ikke, hvad jeg havde forestillet mig. Og jeg var egentlig forberedt på det værste. Men det var åbenbart ikke nok.

Jeg havde i forvejen set ret mange små udpluk fra programmet – nemlig alle dem, der har været med i Dybvaaaad på Zulu. Jeg troede, at Dybvad-redaktionen havde fundet de ALLERMEST ekstreme klip og blondineagtige udtalelser. But no. Sådan er det seriøst hele vejen igennem! I kid you not.

Jeg sad dog med en fornemmelse af, at deltagerne oftest blot spiller uvidende og naive (gudskelov, for ellers står det virkelig slemt til!). Jeg forstår bare virkelig ikke, hvorfor folk melder sig til det program! Der er nemlig ikke særlig meget ingen handling. Der er ikke engang et konkurrenceelement. Det er bare en flok unge mennesker, der skal drikke sig stive, knalde og gå i byen i mange uger i træk for åbent tv. Man kan ikke vinde, og man kan ikke blive sendt hjem.

Noget andet, jeg ikke forstår, er følgende: Én af pigerne kunne jeg genkende, og jeg fandt ud af, at hun tidligere har været med i For Lækker Til Love. I ved, dét program, hvor deltagerne er for gudeskønne og lækre til at finde en kæreste, der er god nok til dem? Anyway, så har hun åbenbart droppet de tårnhøje tanker om sig selv, for hun valgte at kysse med ikke mindre end to af drengene (aka. Kongerne) allerede den første aften. SÅ kræsen var hun altså alligevel heller ikke…

 

PS: Hvis nogen sidder tilbage og fortryder, at de ikke fik set programmet i mandags, kan jeg da lige hurtigt opsummere handlingen for jer alle:
Deltagerne ankom én efter en.
De drak en masse Tempt Ciders.
De snakkede om hinandens bryster, numser, muskler osv.
Den store, stærke deltager ”Biggie” kom til skade med ryggen ved at løfte en pige på 52 kg.
De spiste aftensmad.
De drak sig stive og tog i byen (undtagen Biggie med ryggen, som måtte til vagtlægen).
De sad på Crazy Daisy i Kolding og havde et VIP-bord (”Det var så vildt, ALLE kom bare over til os”).
Én gik under og tog hjem før tid.
Da de andre kom hjem, tog de et SPA-bad.
Til sidst gik de i seng.

Rimelig actionpacked sæsonpremiere, hva’?

 

 

Minder fra konfirmationsalderen

Minder fra konfirmationsalderen

Weekenden har stået i konfirmationens tegn herhjemme, idet vi har været til hele to konfirmationer på én weekend. Det har været super hyggeligt, og puha hvor bliver man altså MÆT efter sådan et par dage. Det er jo helt vildt, så meget man kan nå at indtage på sådan en festdag!

Nå, men det satte naturligvis en masse tanker i gang i hovedet på mig. Straks begyndte min hjerne at grave massevis af minder fra min egen konfirmation frem. Hvilket nu er over 12 år siden (oh shit!). For det første havde konfirmationsmoden udviklet sig gevaldigt i en mere festlig retning med strutskørter og høje stiletter (jeg tror, jeg havde en 3-centimeters hæl på til min konfirmation, og det synes jeg da selv var cool nok).

For det andet så konfirmanderne slet ikke så voksne ud, som jeg følte mig dengang. Med tryk på følte naturligvis. Jeg gik meget op i, at jeg nu ”trådte ind i de voksnes rækker”. Og blev yderst fornærmet, når mine forældre mindede mig om, at man jo ikke sådan bare lige blev voksen fra den ene dag til den anden – og at det var der jo bestemt heller ingen grund til. Nyd nu det sidste af din barndom, sagde de. Det ville jeg ikke høre tale om. For nu var jeg altså næsten voksen, og det var meget mere sejt! Og så var der dælme ingen, der skulle fortælle mig, at det ikke var noget, man skulle have travlt med.

Og nu er jeg lige pludselig selv blevet sådan en type, der (ligesom alle andre) står og siger til konfirmanderne, at de skal huske at nyde ungdommen og blablabla, inden voksenlivet venter. For det er jo så skide rigtigt. Man har et laaaangt voksent liv foran sig, så hvorfor dog tage hul på det allerede som 13-årig? Nej, der bør man altså lige nyde sine sidste år som ”barn” og lade forældrene klare voksenpligterne.

Rådet herfra lyder derfor som følger: Slå endelig hul på knæene en ekstra gang og spild ikke dine sparsomme lommepenge (eller lønnen fra avisruten) på et dyrt glattejern eller mærkevaretøj. Det har du resten af livet til! Men det er nok de færreste 13-årige (piger i hvert fald), der er til at tale til fornuft. Hvis jeg ringer til den 13-årige mig, tror jeg også bare hun griner.

Åh Gud, hvor jeg lyder som en på 85… Hvad mener I – har jeg en pointe? Eller kan jeg lige så godt tage slumretæppet og en pose Werther’s under armen og smutte til banko?