Danskere er sgu da mærkelige
Hold op hvor kan vi danskere bare være reserverede og asociale nogle gange. Det er jo helt vildt. Jeg har allerede tidligere skrevet et indlæg om, hvorfor vi mon aldrig rigtigt taler til hinanden i toget eller bybussen. Nej, vi kan åbenbart bedst lide at lade som om, vi er helt alene i verden.
For nogle uger siden stod jeg i køen i Netto sammen med min kæreste, da damen foran i køen pludselig begynder at blandt sig i vores samtale. Altså på en sød og velmenende måde. Men man står jo der og bliver helt forvirret, for det er man slet ikke vant til. Alligevel virkede det faktisk helt rart, for man VED jo godt, at hun har stået og hørt vores samtale. Så var det sgu da egentlig helt befriende, at hun rent faktisk lige gav sit input.
I sidste uge kom en pige cyklende forbi mig, og hun smilede helt vildt til mig. Mine kontaktlinser er (stadig) ved at trænge til en opgradering, så først troede jeg, at det var en jeg kendte, som jeg bare ikke lige kunne genkende på afstand. Men det var det slet ikke. Det var bare en komplet fremmed, ung pige, der lige gav mig et smil med på vejen. Det er jo herligt!
… Det sker bare alt for sjældent. Så jeg stod jo der og tænkte på, om jeg mon havde noget mellem tænderne eller toiletpapir under skoen, siden hun sådan tillod sig at smile i min retning. Men nej. Hun var bare sød og venlig. Jeg smilede naturligvis tilbage! Skal vi ikke aftale, at vi begynder at gøre den slags lidt oftere? Så man ikke behøver blive helt forvirret og tro, at man har lort i hele hovedet eller den slags.
Nå, men selvom vi danskere er lidt tilbageholdne overfor hinanden herhjemme, så får den til gengæld ikke for lidt, når vi er i udlandet. For hvad er det, der altid sker, når man møder danskere i udlandet? Om det så er Berlin, New York eller Rom. Pludselig er vi totalt åbne og imødekomne og best friends. Nå, hvad så, I er også lige på ferie her i Egypten. Hvor længe skal I være her? Hvad har I set ind til videre? Hvor kommer I fra i Danmark, og hvad laver I?
Det ER altså lidt mærkeligt. Så snart vi møder fremmede danskere uden for landets grænser er den der usynlige mur tilsyneladende brudt, og det føles helt naturligt at tale sammen. Om alt muligt – også ikke-ferierelaterede emner. Altså det kunne vi jo ligeså godt gøre hjemme i Danmark i toget eller i venteværelset hos tandlægen? Danskere ER altså skøre …