Browsed by
Tag: undren

Danskere er sgu da mærkelige

Danskere er sgu da mærkelige

Hold op hvor kan vi danskere bare være reserverede og asociale nogle gange. Det er jo helt vildt. Jeg har allerede tidligere skrevet et indlæg om, hvorfor vi mon aldrig rigtigt taler til hinanden i toget eller bybussen. Nej, vi kan åbenbart bedst lide at lade som om, vi er helt alene i verden.

For nogle uger siden stod jeg i køen i Netto sammen med min kæreste, da damen foran i køen pludselig begynder at blandt sig i vores samtale. Altså på en sød og velmenende måde. Men man står jo der og bliver helt forvirret, for det er man slet ikke vant til. Alligevel virkede det faktisk helt rart, for man VED jo godt, at hun har stået og hørt vores samtale. Så var det sgu da egentlig helt befriende, at hun rent faktisk lige gav sit input.

I sidste uge kom en pige cyklende forbi mig, og hun smilede helt vildt til mig. Mine kontaktlinser er (stadig) ved at trænge til en opgradering, så først troede jeg, at det var en jeg kendte, som jeg bare ikke lige kunne genkende på afstand. Men det var det slet ikke. Det var bare en komplet fremmed, ung pige, der lige gav mig et smil med på vejen. Det er jo herligt!

… Det sker bare alt for sjældent. Så jeg stod jo der og tænkte på, om jeg mon havde noget mellem tænderne eller toiletpapir under skoen, siden hun sådan tillod sig at smile i min retning. Men nej. Hun var bare sød og venlig. Jeg smilede naturligvis tilbage! Skal vi ikke aftale, at vi begynder at gøre den slags lidt oftere? Så man ikke behøver blive helt forvirret og tro, at man har lort i hele hovedet eller den slags.

Nå, men selvom vi danskere er lidt tilbageholdne overfor hinanden herhjemme, så får den til gengæld ikke for lidt, når vi er i udlandet. For hvad er det, der altid sker, når man møder danskere i udlandet? Om det så er Berlin, New York eller Rom. Pludselig er vi totalt åbne og imødekomne og best friends. Nå, hvad så, I er også lige på ferie her i Egypten. Hvor længe skal I være her? Hvad har I set ind til videre? Hvor kommer I fra i Danmark, og hvad laver I?

Det ER altså lidt mærkeligt. Så snart vi møder fremmede danskere uden for landets grænser er den der usynlige mur tilsyneladende brudt, og det føles helt naturligt at tale sammen. Om alt muligt – også ikke-ferierelaterede emner. Altså det kunne vi jo ligeså godt gøre hjemme i Danmark i toget eller i venteværelset hos tandlægen? Danskere ER altså skøre …

Thank you, Google

Thank you, Google

Google er altså bare et helt fantastisk redskab. Hver eneste gang man lige hurtigt har brug for at finde svar på noget, så står Google til rådighed. Hvor højt er Eiffeltårnet? Hvilket sprog taler man i Peru? Hvad hedder kronprinseparrets tvillinger?  Alt sammen noget som Google kan svare på på under et sekund.google HVAD

Men sommetider (ofte) får man altså også en god griner over de søgeforslag, som Google kommer op med. I ved, når man lige når at skrive ”hvornår …” og straks kommer Google med 4-5 forslag til resten af sætningen. De forslag er baseret på, hvad folk søger mest på.

Og hvor bliver man dog ofte overrasket over, hvad folk åbenbart søger på. Lad os straks tage et kig på det! I dag med temaet ”hvad”. Her kan I se, hvilke søgeforslag, der kommer frem, når jeg påbegynder sætninger med ”hvad”:

Hvad…
… uge er vi i (tja, det bliver folk jo nødt til at Google, fordi der ikke er ugenumre i den skide iPhone-kalender!).
… er klokken (søger folk virkelig på det? Jeg mener, hvis man søger på Google, må man nødvendigvis gøre det på sin computer/telefon/tablet, som har indbygget ur!).
… kan jeg blive
… skal jeg lave (hold kæft hvor må man bare kede sig, hvis man søger på ”Hvad skal jeg lave?”).
… er Instagram (den søgning forstår jeg godt. Man må føle sig virkelig udenfor i denne verden, hvis man ikke aner, hvad Instagram er!).

 

Hvad skal…
… jeg lave
… vi lave (Altså hvorfor er det lige, folk spørger Google, hvad de skal lave? Ovenikøbet med ordet VI – ergo er man flere mennesker samlet, som røvkeder sig og derfor i fællesskab beslutter at overlade beslutningen til Google).
… barnet hedde (med det babyboom, der foregår på Facebook i øjeblikket, kommer det på ingen måde bag på mig, at netop disse søgeord er hyppige!).
… man se i Berlin

 

Hvad har…
… åbent (måske en lidt bred søgning. Snakker vi butikker, biblioteker eller barer? Og har du en præference rent geografisk, eller er det ligegyldigt?).
… to huller (det er der flere ting, der har. Mere vil jeg ikke sige).
… huset kostet (hvilket hus er det nu liiiige vi snakker om? Godt nok er Google klog men jo ikke tankelæser).
… seks ben og savler (er det mon en gåde?! Og hvorfor i alverden er der mange, der søger på dét?).

 

Hvad koster…
… det at låne (det er dyrt. Det kan ikke være deltagere fra Luksusfælden, der har søgt på dette).
… et pas
… spidsen af en jetjager (jeg er simpelthen fan af det her. Alle snakker om den skide jetjager-spids, men hvad koster sådan én egentlig?).
… netflix (aner det ikke, men har hørt, at det er prisen værd!).

 

Hvad går…
… der i biografen (her undrer jeg mig atter. Hvorfor søger man dog på det i stedet for at gå direkte ind på biografenss hjemmeside?).
… skatten til (Shiiiit…)
… venstre ind for (Fair nok. De fleste partier har selv lidt svært ved at finde ud af, hvad de går ind for – lige i øjeblikket i hvert fald).
… der i biografen i Århus (igen: tjek kino.dk).

Det var alt for denne gang. Jeg fornemmer en snarlig fortsættelse – har nemlig lige opdaget, at det er meget sjovere med hvorfor og hvordan…

 

PS: Der er lidt forskel på, hvilke forslag Google kommer med. Så hvis der dukker nogle andre sjove forslag op ved jer, når I skriver det samme som mig, så skriv dem endelig i kommentarfeltet!

“Røv og nøgler”?!

“Røv og nøgler”?!

Hvad sker der for udtrykket ”røv og nøgler”? Det er da egentlig to underlige ord at sætte sammen.

”Røv” forstår jeg. Det bruger vi i forvejen ofte i negativ sammenhæng. Som ”sikke noget røv” eller ”sur røv”. På et tidspunkt, da jeg gik i folkeskolen, var det så populært at sige ”sur røv”, at vores klasselærer kategoriserede det som bandeord – hun var (forståeligt nok) virkelig træt af at høre på det tyve gange om dagen. Derfor begyndte vi i stedet for at sige ”ik’ så glad numse”. Brug det, hvis I vil.

Men hvor i alverden er det lige, at nøglerne kommer ind i billedet? Det er jo ikke just fordi, vi plejer at bruge ordet ”nøgler” i negativ sammenhæng. Med mindre de er blevet væk selvfølgelig. Men burde det så ikke hedde ”røv og manglende nøgler”? Dét ville da give mere mening…

Endnu en tanke om køkultur

Endnu en tanke om køkultur

Jeg er kommet i tanker om endnu en irriterende situation, der kan opstå i forbindelse med, at man står i kø. Denne gang er det ikke i Netto, det finder sted, men derimod hos fx Paradis Is en varm sommerdag eller på McDonald’s i de sene nattetimer. For er der mon noget værre, end når man står i en evigt lang kø (måske har man endda overvejet at give op flere gange), og det endelig snart er ens tur, men så ved personen foran én gudhjælpemig ikke, hvad han/hun skal bestille? Det er en af de få situationer, der rent faktisk kan sætte mig pis i kog.

Jeg får en lille smule lyst til at hive dem lidt i skjortekraven eller hestehalen. Bare for at pisse dem lidt af også. Hvordan kan det i det hele taget lade sig gøre? Jeg forstår virkelig ikke, hvad den slags mennesker lige har brugt de sidste 10 minutter af deres liv på?! Jeg mener bare; man kan vel for pokker ikke sådan lige glemme, hvor man er/hvad man laver (eller at man lige om lidt skal afgive sin bestilling!). Det er jo ikke ligefrem, fordi det er superhyggeligt, at stå der på McDonald’s klokken 4.30 og tilsyneladende være med til at stikke verdensrekorden i lange køer – så brug da for filan tiden på at tage en beslutning.

Hvorfor findes der endnu ikke en regel om, at når den slags situationer opstår, så er det bare om bag i køen igen. Ingen kære mor her! Spred budskabet, mine damer og herrer. Og tro mig! Så snart den regel træder i kraft, bliver køerne rundt omkring i landet meget kortere. Fordi folk i stedet for står i en kæmpe rundkreds rundt om den nu lille kø, alt imens de forsøger at bestemme sig for, hvad de dog skal have.

En anden dag kan vi så tage diskussionen om, hvordan i alverden det kan være en så stor beslutning for folk, om de skal have en Big Mac eller en McFeast, eller om de skal vælge kuglen med jordbærsmag eller den med hindbær. I. Just. Don’t. Get. It.