Browsed by
Tag: teenager

Den gode gamle Nokia 3310

Den gode gamle Nokia 3310

Comments 2 kommentarer

I disse iPhone-tider er det selvfølgelig ganske rart, at man altid har internettet lige ved hånden. Hvornår går bussen? Har Føtex stadig åbent? Hvornår blev Bill Clinton født? Alt sammen ting vi kan finde svar på i løbet af få sekunder. Praktisk.

Men alligevel… Hold nu fast, hvor jeg altså bare savner min gamle Nokia 3310! Den var der fandme fut i. I har sikkert alle sammen ejet den, har I ikke?nokia

Den var jo SÅ fed. For det første var den stabil. Den kunne jo holde til ALT. En tur i klinkegulvet, at blive tabt ud af lommen på en cykeltur eller at rutche hen langt asfalten. Det skete der intet ved.

Det værste, der kunne ske ved at tabe telefonen, var, at selve plastikcoveret blev lidt slidt eller ridset. Men det fandtes der råd for. Nokia 3310 var jo nemlig så smart indrettet, at man kunne skifte coveret selv. Jeg havde så mange forskellige slags! Et med jeans-motiv. Et gennemsigtigt, neongult cover. Et lyserødt. Og mange flere.

I dag kan ens telefon jo ikke tåle en skid. En iPhone skal bare snitte et badeværelsesgulv/trægulv/uldtæppe og BUM, så er skærmen gået i 1000 stykker. Så dumt. Hvad i alverden laver Apple og alle de andre? Nokia havde jo regnet den ud allerede dér i 90’erne!

Dengang var det jo også en stor dille hos teleselskaberne at sælge mobiltelefoner til kun én krone. Scoop. Det er altså lidt et andet prisleje, telefonerne ligger i i dag.

I øvrigt var en 3310 bare generelt meget mere lige til. Der var sgu ikke så mange funktioner at fare vildt i. Du kunne vælge at ringe eller sende en sms. Skulle det være ekstra vildt, kunne du sende en mms. Som underholdning var der spil. Og kun tre (eller var det fire?) af slagsen.

Det fedeste spil var klart Snake. Alle elskede det spil! Hvis du savner det, så fås det også som app til nutidens smartphones – i 100 % Nokia 3310-edition. Jeg havde det engang, og jeg var fan. Det var næsten som at sidde på mit gamle præ-teenageværelse igen.

Derudover kunne man der i 90’erne sidde og kigge i ugeblade, hvor man kunne købe ringetoner og mms-billeder. Til mega overpris! Kan I ikke også huske, at man selv kunne komponere en ringetone? Dét var altså the shit! På den måde kunne én i vennegruppen købe ”Polle fra Snave”-melodien, og så kunne alle de andre kopiere den. Ge-ni-alt.

Ak ja. Minderne vælter jo frem! Hvilken af de gamle mobiltelefoner husker du allerbedst?

Du er så flot, at du ligner en ko

Du er så flot, at du ligner en ko

Comments 0 kommentarer

… skulle det nu være et kompliment? I tror det måske næppe, men lad mig så fortælle jer en lille historie. Jeg har ret store øjne. Hvis man skal beskrive det på en pæn måde, vil man nok kalde det dådyrøjne. Det er der i hvert fald mange, der gør.

I mine teenageår var jeg ret ked af mine store øjne, fordi der var så mange, der påpegede dem og kommenterede på dem. Ja, og de gjorde det altså ved at komplimentere og misunde dem. Men det var jeg bare træt af, og ønskede mig helt normale, små øjne lige som alle andre.

Det er jo nok bare ligesom, at folk, der har glat hår, altid ønsker sig en masse store krøller, mens de, der har krøller, er trætte af det og ønsker sig helt glat hår. Man bliver jo aldrig tilfreds. Og da slet ikke i teenageårene. I dag er jeg faktisk langt om længe ret glad for mine øjne.

Nå men der var så den her dag i en samfundsfagstime tilbage i gymnasietiden, hvor min samfundsfagslærer valgte at begynde at tale om mine øjne. Han talte om en eller anden superstjerne (jeg kan simpelthen ikke huske hvem) og om, hvordan hun fik så mange fans og tilhængere, fordi hun kunne charme sig ind på alle ved hjælp af sine store øjne. Og dét fremlagde han jo som en meget positiv ting!

… Han forsatte dog med følgende sætning (og her er jeg ret sikker på, at jeg citerer ham 100 % ordret): ”Hun har jo fandme lige så store øjne som Line. Det er jo faktisk næsten KOØJNE”. Den 17-årige Line, som endnu ikke helt havde accepteret sine øjne, blev naturligvis meget fornærmet. Resten af klassen syntes selvfølgelig, at det var sjovt. Og som de sagde ”Det var jo pænt ment”. Og bevares, det var det skam også. Men jeg var nu alligevel ikke helt tilfreds.

Det gjorde ikke situationen bedre, da jeg samme dag efter skoletid mødte op på arbejde i en bagerforretning, hvor de netop samme dag lancerede en ny kage ved navn koøje…