Browsed by
Tag: støvsugning

Flashback til oktober 2014

Flashback til oktober 2014

Så er vi hoppet ind i november måned, og her på falderebet kan jeg (næsten) lige nå at kaste et blik tilbage på oktober 2014. For hvad mon der skete på bloggen i den måned? Lad os tage et kig …

Chokoladejulekalenderne havde ramt butikkerne, og jeg undrede mig en del over, hvem der mon har selvbeherskelse nok til allerede at erhverve sig sådan én i OKTOBER.

Jeg dedikerede et helt indlæg til at hylde efteråret. For det er i sandhed en fantastisk årstid, og det mener jeg endnu.

stearinlys

Jeg leverede en liste over de forskellige typer af buspassagerer, der eksisterer. Den involverede bl.a. ”min-taske-skal-stå-bedre-end-du-skal-sidde”-typen.

Sundhedsbølgen blev også vendt, og jeg berettede om min folkeskoletid, hvor en toast med tilhørende sodavand kunne købes i kantinen.

Og så fik jeg da også lige bitchet en del over, hvor nederen det rent faktisk er at støvesuge. Selvom man bor i en 2-værelses.

Endelig var det i oktober 2014, at “Thank you, Google”-serien tog sin begyndelse.

google HVAD

En støvsugers forbandelser

En støvsugers forbandelser

Hvis der er noget, jeg absolut ikke kan fordrage (udover at stå tidligt op), så er det at støvsuge. Det er simpelthen noget af det værste, jeg ved. Bliver helt irriteret bare ved tanken.

Og nu sidder der måske nogen derude og tænker: Jamen, bor du ikke i en lille, toværelses lejlighed? Jo, det gør vi. Og lige på dét punkt er jeg faktisk ganske glad for, at vi ikke har så meget plads herhjemme. Men derfor kan det nu stadigvæk godt være røvsygt at støvsuge.

Det er det samme show hver gang. Når man endelig har taget sig sammen til at grave støvsugeren frem fra skabet, må man hive ledningen ud af den, og så er det ellers bare med at gå i gang. BROOOOOOOOM, siger det.

Og det er nok i virkeligheden det mest irriterende. Larmen. ARGH! Her forsøger man at gøre rengøringen en smule sjovere ved at smide nogle lækre 90’er-hits (don’t ask) eller en Mads & Monopolet-podcast på højttalerne. Men så snart man når til det kapitel, der hedder ”Støvsugning”, så er der intet at gøre. Man er tvunget til at høre på den skide maskines larm, indtil man er færdig.

… eller det er jo faktisk løgn. Man får lige en kort pause på dét tidspunkt (eller nok flere tidspunkter, hvis man bor på et lidt større areal end os), hvor den skide ledning ikke længere kan nå. Så må man skifte stikkontakt (i dejlig fred og ro fra støvsugerens brummen) og derefter fortsætte arbejdet.

Og som om ledningen ikke var irriterende nok på dét punkt, så er den også ved at slå en halvt ihjel, når man endelig skal pakke støvsugeren sammen igen. Man står der gang på gang med frygt for at få knust et knæ eller en ankel, når man trykker på ”træk-ledningen-til-dig-igen-Hr.-Støvsuger”-knappen.

Men okay, den frygt er alligevel til at leve med, fordi den ledsages af ”aaaah-endelig-er-jeg-færdig-med-en-af-mine-hadeaktiviteter”-følelsen…

Må jeg venligst be’ om en robotstøvsuger, tak?!