Browsed by
Tag: stiletter

Endnu en uge #26

Endnu en uge #26

1) Her den anden dag stod jeg udenfor og talte med min veninde, og pludselig kom en fugl flyvende mod mig i fuld fart – den fløj SÅ tæt på mit ansigt, at jeg kunne mærke, den rørte mine øjenvipper!

2) … min første tanke: “Gad vide, om jeg kunne få udsat min eksamen, hvis den havde gjort skade på mig eller smittet mig med en eller anden sygdom?”.

3) Jeg fik en fiks idé i tirsdags og skyndte mig at skrive til en veninde. Hun viste sig at være mindre begejstret for idéen:

FullSizeRender

4) Et par dage efter snakkede jeg med en anden veninde, og hun viste sig at være mere end klar på et gensyn med vores gamle fitnesscenter (nytårsforsættet, I ved…).

5) Apropos eksamen i punkt 2, så er min opgave mildest talt ved at dræbe mig langsomt. Og jeg er altså ikke engang rigtigt kommet i gang endnu.

IMG_5034

6) Seriøst, jeg har peppet denne killermåned op med en “Plank Challenge” sammen med en veninde! Så ved man, at det er slemt.

7) I torsdags byttede jeg julegaver og trak naturligvis tiden ud med lidt eksamens-trøsteshopping. Jeg købte et par stiletter, som absolut er en kandidat til mine nye yndlingsstiletter.

8) I går købte jeg også en taske. Ingen af tingene var på udsalg. Jeg stinker virkelig til at gå på udsalg.

9) I går brugte en veninde og jeg desuden en halv time i Bruuns Galleris parkeringskælder. HELE Østjylland var åbenbart samlet til udsalgsshopping.

 

Endnu en uge #25

Endnu en uge #25

1) Det var sgu da søndag i går. Det overså jeg fuldstændigt her i min egen lille eksamensverden.

2) Oh yes. Min meget uhøflige gæst er flyttet ind igen. Eller min baby om man vil!

3) I denne uge har jeg brugt et par dage på et transskribere. Ja, jeg havde åbenbart gjort det så meget, at jeg havde svært ved at høre Mads & Monopolet bagefter uden automatisk at transskribere det i hovedet!

4) Jeg overlevede ugen på trods af krudt og fyrværkeri! Der er jo altid en masse mennesker, der ikke kan vente til den 31. – og en masse mennesker, der glemmer at fyre alt deres krudt af nytårsaften.

5) Havde jeg læst sætningen ”Pas godt på jer selv og hinanden” bare én gang mere den 31., havde jeg kastet op (godt budskab, men variér dog lidt)!

6) Det samme gjaldt i øvrigt ”2014 har været et fantastisk år. Tak fordi du var en del af det”, som florerede på Facebook i sidste uge.

7) Jeg er i gang med at indse (det er en lang proces), at mine absolutte yndlingsstiletter er ved at afgå ved døden. De er lidt for slidte efterhånden! Men de er SÅ gode. De har den perfekte mellemtykke hæl, og jeg kan danse i dem natten lang. Kan I anbefale en stilet, man bare går fantastisk i? Og som samtidigt ser godt ud?

8) Jeg har allerede skrevet flere tegn i dette indlæg, end jeg har i min eksamensopgave.

9) Der er opstået en syg trang inden i mig. Den vil på udsalg. Den snakker til mig hele tiden. Kom nuuuu. Du SPARER jo penge ved at tage på shopping. Du mangler bluser! Og en jakke. Og måske sko. Og kjoler. Kom nu bare afsted.

10) Jeg starter lige med at bytte et par julegaver. Så må vi se, om jeg falder over noget…

Santa, can you hear me?

Santa, can you hear me?

Der findes en uskreven regel i blogland. Okay, der findes mange. Men én af dem er, at op til jul skal man som blogger lave indlæg med julegaveønsker. Gerne flere af slagsen.

… Det skal jeg selvfølgelig også. Dog ikke ligesom alle de andre. Så collager og links må I finde på andre blogs. Her gør vi det sgu anderledes! Jeg synes alligevel, at alle bloggeres ønskelister efterhånden består af Royal Copenhagen, Kubusstager og andre ting, der er så dyre, at jeg ikke vil være bekendt at skrive dem på min ønskeliste.

 

Så kære Julemand, jeg ønsker mig:

  • Et a-menneskes evner til at stå op om morgenen.
  • En mild form for rengøringsvandvid. Eller i det mindste bare en kærlighed til støvsugning.
  • 10 juletræer på min skrabejulekalender. Man kan simpelthen ikke lande på lige nøjagtigt 9 så mange år i træk, som jeg har gjort. Jeg tror på det hver gang Men det er et lidt grådigt ønske, så fuldt hus på julemænd er altså også ganske acceptabelt.
  • At blive lidt bedre til at ignorere min indre slikmund.
  • At vinteren ikke varer helt til midt i april, men at foråret starter tidligt (i december er vinter ikke mindre end skide hyggeligt – derefter: not so much).
  • At blive sådan en type, der bare elsker at løbe og ”løber fordi jeg ikke kan lade være. Det er mit frirum, hvor jeg kan slappe af og koble fra”!
  • Et lidt bedre immunforsvar.
  • Mine 20-årige fødders evne til at gå i tårnhøje stiletter natten lang uden så meget som et av!

 

Hvad ønsker I jer til jul?

En høj kæreste

En høj kæreste

Fordele ved at have en høj kæreste:

  • Man får dyner med 20 centimeters ekstra længde, hvilket betyder, at man om vinteren kan pakke sine fødder ekstra godt ind.
  • Han kan nå alt – selv på meget høje hylder (så ofte slipper jeg for at balancere ildfaste fade ned fra øverste hylde i køkkenskabet).
  • Han giver super gode krammere.
  • Man kan tage lige så høje stiletter på, som man har lyst til, uden at blive højere end ham (og jeg er altså selv 174 cm og vild med høje stiletter).
  • Man bliver aldrig væk fra ham, når man er et sted med mange mennesker, fordi man altid kan få øje på ham.
  • På samme måde kan han altid få øje på dem, der er ”blevet væk” sådan et sted.
  • Vi kan begge bruge spejlet på én gang, fordi han kan stå bagerst og se over mig.

 

Ulemper ved at have en høj kæreste:

  • Det er lidt problematisk at gå under den samme paraply i regnvejr, for når han holder den over sit hoved, regner det direkte ned på mig.

 

Alt i alt: Jeg er med god grund 110 % glad og tilfreds.