Browsed by
Tag: stearinlys

Kalenderlysets forbandelse

Kalenderlysets forbandelse

Hvordan kan noget så hyggeligt og afslappende som et stearinlys forårsage en slags stressfølelse i kroppen? Det er ganske simpelt. Det kan det, hvis der er tal på, og man kun må brænde ét tal ned hver dag!kalenderlys

Når man tænder det, er det skide hyggeligt til at begynde med. Men det går hurtigt over. For så skal man holde øje. Man skal hverken brænde det for lidt eller for meget ned. Så selvom man forsøger at koncentrere sig om aftensmaden, eksamensopgaven eller fjernsynet, har man stadig et halvt øje på det skide lys (eller går jeg mon for meget op i det?).

I det hele taget skal man huske at tænde det. Hver dag. Man skulle jo nødigt komme bagud. Det skal også tændes på det rette tidspunkt. Har man investeret i en ordentlig kleppert af et kalenderlys, skal det tændes i god tid, så det kan nå at brænde et tal, før man skal i seng/på arbejde/i Netto/noget andet. Og har man pludselig ikke været hjemme i et par dage, gælder det om at indhente det forsømte!

Forrige år købte jeg et kæmpestort og tykt kalenderlys. Jeg tænkte ”Det skal sgu kunne være tændt i mere end en halv time”. Dumt tænkt. Vi tændte det så ofte vi kunne – men sådan et lys med en diameter på 8 centimeter skal jo være tændt længe for at begynde at brænde ned. Da vi nåede juleaften, var vi ifølge kalenderlyset stadig ved den 7. december (jeg overvejede et kort øjeblik at gemme det til året efter). Lad dig aldrig friste til at købe sådan et!

Sidste år købte jeg så et lille, tyndt lys. Det gik heller ikke. Det brændte for langt ned, når man kom til at fordybe sig for meget i noget andet. Argh! I år er jeg gået midtervejen og har købt et mellemstort lys. Det går okay og har indtil videre hverken medført hjertebanken eller irritation.

I havde nok ikke lige regnet med julebrok fra min side, vel? Det gælder om at overraske sit publikum. Hvad med jer? Er I lige så autoritetstro over for jeres kalenderlys, eller er I sådan nogle rebeller, der er ligeglade med at brænde for meget eller lidt?

Endnu en uge #17

Endnu en uge #17

1) I starten af ugen gik jeg begejstret rundt blandt julehylderne i Føtex (endelig!), da jeg pludselig fik øje på spindelvævslys. Hvor mange år er det lige siden, man sidst har set dem? Det minder mig virkelig om mine tidlige teenageår, hvor jeg fyldte mit værelse op med gelélys, duftlys, spindelvævslys og hvad der nu ellers fandtes.

2) Jeg har i denne uge erfaret, at den klassiske Ikea-tur også gælder for Bilka! Sikke da en fantastisk butik.

3) Jeg faldt over denne bog i Netto her den anden dag:

lotte modsat

Så stod jeg der og blev totalt nostalgisk, for nøj, hvor blev den tit læst højt, da jeg var lille.

4) Qua ovenstående tre punkter kunne man fristes til at tro, at dette indlæg var sponsoreret af Dansk Supermarked. Det er skam ikke tilfældet, I promise.

5) I fredags var jeg ude at bowle. Det gør man jo bare aldrig mere?! Hvilket er dumt, for det var faktisk skide sjovt. Også selvom jeg knækkede en negl allerede efter 4 minutter – avs!

6) (Her kunne jeg også have valgt at blære mig med, at mine kæreste og jeg vandt alle tre runder. Men det undlader jeg naturligvis…).

7) I sidste uge hidsede jeg mig helt op, da jeg hørte Mads & Monopolet. Dilemmaet drejede sig om et par, der var blevet skilt, og nu havde delebørn. Moren havde fået en ny mand og et nyt barn, og faren var sur/irriteret over, at moren havde givet deres fælles børn en billederamme med et billede af deres nye halvlillesøster. WHAT? Kan det seriøst være et problem? Er det muligt at være mere egoistisk?

8) I denne uge blev jeg til gengæld helt blød om hjertet, da jeg hørte Mads & Monopolet – her kom den lykkelige skilsmisse nemlig ind i billedet. Det handlede om et par, der var blevet skilt for mange år siden, og som også havde fælles børn. De havde et rigtig godt forhold til hinanden og sås tit og var sammen med børnene sammen. Nu skulle moren så giftes med sin nye mand, og hun havde spurgt eksmanden, om han ville følge hende op ad kirkegulvet. Dét er da stikmodsat ovenstående dilemma!

9) Dette blev også ugen, hvor den bloggens første konkurrence blev skudt i gang. Hvis du ikke har deltaget endnu, så skynd dig – jeg trækker først en vinder på onsdag.

En hyldest til efteråret

En hyldest til efteråret

Da jeg for nu over et halvt år siden (shit!) startede bloggen, så jeg en masse indlæg med titlen ”En hyldest til …” for mit indre øje. Det glemte jeg åbenbart hurtigt igen, for det er indtil videre kun blevet til en hyldest til Dronning Margrethe. Men NU kommer der en hyldest til det kære efterår!

For helt ærligt så er efteråret jo en fantastisk størrelse. Selvom man altid bliver lidt smådeprimeret, når det kommer snigende ind på én. Indrømmet; det er sgu lidt hårdt at pakke sommerkjolerne og stråhatten ind bagerst i skabet. Man bliver lidt sentimental.  stearinlys

Det varer dog ikke længe, før man kommer på andre tanker. Efteråret er nemlig en helt speciel og skøn periode. ”Ej Line, det mener du ikke. Hvad fedt er der ved regn, blæst, mørke, bleg hud og alt det andet?”. Det skal jeg såmænd fortælle jer!

Efterår er simpelthen indbegrebet af hygge. Mørket, kulden, regnen og blæsten indbyder jo bare til hygge. Det kan da godt være lidt svært at komme op om morgenen (okay, pissesvært), fordi det er mørkt og koldt. MEN så er det til gengæld tilsvarende skide hyggeligt og lækkert at kravle under dynen og putte om aften, når man går i seng. Win!

Det kan også godt være, at det er røvirriterende at blive gennemblødt af regn, mens man kæmper sig afsted i modvind på vej hjem fra arbejde (det skete for mig i går). MEN så er det jo bare af med det våde tøj og på med noget tørt. Det topper man naturligvis med hyggesokker (hjemmestrikkede naturligvis), stearinlys og et tæppe. Argh! Og pludselig var det jo 100 % det værd, at man blev drivvåd og kold på vej hjem – ikke?!

Måske er det også lidt halvsurt at tænke på, at vi kun går kortere dage og endnu mere mørke i møde. Men nej. For det betyder jo, at julen nærmer sig! Behøver jeg uddybe? Julen er fan-fucking-tastisk. ALT ved jul. Hvis nogen er lidt tungnemme, ja så kan jeg afsløre, at jeg er en julefreak af format og jeg GLÆDER MIG (hvis det var mig, der havde forfattet Peter Pan-historien, så var Ønskeøen blevet sådan et sted, hvor det altid var jul).

Efterår indbyder til at drikke te eller spise skoldhed suppe, alt imens man sidder i stearinlysets fine skær og lytter til regnen, der pisker mod ruden (det skete også for mig i går – efter føromtalte cykeltur). Eller man kan hoppe i uldfrakken og halstørklædet, tage kæresten eller veninden under armen og spadsere en tur i det friske vejr. Bare gå rundt og kigge på de flotte orange blade, der pludselig fylder i gadebilledet, indtil ens kinder er knaldrøde og næsen er begyndt at løbe.

Hvad tænker I om efterår?