Browsed by
Tag: sommer

Sommer = ingen lommer

Sommer = ingen lommer

I min store glædesrus over sommeren, der endelig har meldt sin ankomst, overså jeg fuldstændigt et af de problemer, som sommeren hvert år medfører. Og jeg advarer; det er en sand kvindeproblematik. Ej okay, det er ikke som sådan et problem, og det gør bestemt ikke min store kærlighed for sommeren mindre. Jeg påpeger det bare lige, all right?

Det gik op for mig i morges – og det kommer tilsyneladende bag på mig hvert år. Jeg hoppede rundt af begejstring over det skønne solskinsvejr og iførte mig en sommerkjole, bare ben og sandaler. Yay! Da jeg så skulle ud af døren, stod jeg pludselig der med min iPhone og mine nøgler i hånden. For hvor i alverden gør man lige af det, når man står der i sin sommerkjole uden lommer?

Man har jo lige været vant til at have jakke på, hvor der er indbyggede lommer til den slags. Nu skal man til at tage en taske med hver gang, man forlader sit hjem. Og ja, det er selvfølgelig lige til at overskue – men jeg sagde jo også, at det ikke var et rigtigt problem. Bare en tanke. Og så er det da lidt skørt, at man lige skal gøre sig erfaringen år efter år. Argh hvor gør jeg nu af mine nøgler? Nårh ja, nu er det blevet sæson for at tage en taske med alle steder hen, inkl. Netto.

Glædelig sommer mine damer og herrer. Jeg kan mærke, at det bliver en fantastisk en af slagsen!

 

 

10 sikre tegn på, at det er ved at være sommer

10 sikre tegn på, at det er ved at være sommer

  • Allerede når man vågner om morgenen, titter solens stråler frem gennem vinduet, og man får lyst til at springe ud af sengen med det samme.
  • Når man er blevet solbrændt på den ene skulder efter at have siddet på café med en veninde.
  • Når man overvejer at tage på café igen og sætte sig med den anden side til solen for ligesom at udligne farveforskellen.
  • Man får en ustyrlig lyst til at shoppe sommertøj – og gør det.
  • Man får efterfølgende en sms fra sin bankdame om et lille overtræk (jeg er åbenbart på smiley med min bankdame!).
  • Når man igen finder sig selv i det klassiske summer-start-up-dilemma: stængerne er blevet for blege til, at man har lyst til at vise dem frem i offentligheden, men samtidig er man (sjovt nok) nødt til det, hvis man vil forbedre kuløren.
  • Når man går gennem kollegiets grønne arealer og trækker vejret gennem næsen en ekstra gang, fordi det dufter så dejligt af grill.
  • Når det pludselig er helt acceptabelt, at aftensmaden består af en slags kærnemælk med småkager ovenpå (og måske jordbær, hvis det skal være luksusudgaven).
  • At det gode vejr selvfølgelig kommer frem på præcis samme tid, som eksamensperioden går i gang.
  • Pludselig tager det kun to sekunder at komme ud af døren, fordi man ikke længere skal stå og pakke sig ind i jakker og halstørklæder.

 

Kære blære

Kære blære

(og ja, jeg har lige skrevet et brev til min blære!)

Jeg har noget, jeg bliver nødt til at tale med dig om. Vi har kendt hinanden i mere end 25 år og har været igennem en masse sammen. Men jeg føler efterhånden, at du er begyndt at svigte mig. Der er nogle ting, der har irriteret mig igennem længere tid, og jeg føler, at det nu er på tide at fortælle dig det. På den måde har du en chance for at gøre noget ved det.

Hvorfor skal du altid være ved at eksplodere, så snart jeg lige er ved at være hjemme? Det sker altid først i det sekund, jeg lige skal stille cyklen ind i cykelskuret og derefter bestige alle trapperne. Sommetider gør du mig næsten helt bange for at tisse i bukserne! Kan du for pokker ikke væbne dig med lidt tålmodighed og så lige vente bare TO minutter med at brokke dig? Tak!

Og hvorfor er du så overfølsom over for øl? Jeg kunne forstå det, hvis jeg drak mange, men du begynder jo allerede at skabe dig, så snart jeg drikker en enkelt! Det er virkelig noget, jeg håber, at du vil arbejde med – især nu hvor vi går sommeren i møde. For jeg holder så meget af at sidde med rare mennesker og grille i en park på en varm sommerdag. Og så sker det sommetider, at man drikker et par øl imens. Og der er ikke så mange toiletter i Botanisk Have.

Jeg håber ikke, at du tager dette ilde op, for jeg er jo også rigtig glad for dig. Det kunne bare være super lækkert, hvis du lige kunne tage mine irritationspunkter op til overvejelse. Og derefter finde en løsning. På forhånd tak.

Kh Line

At stille uret til sommertid

At stille uret til sommertid

I sidste weekend var det jo tid til at stille uret en time frem og dermed overgå til sommertid (så hvis nogen undrer sig over, at være kommet en time for sent hele ugen, så ved I nu endelig hvorfor). Jeg er fan og synes, at det er en skide god idé. Pludselig bliver det senere mørkt om aftenen, og det er da intet mindre end herligt. Og virkelig sommeragtigt. Det kan da kun skrue lidt op for humørbarometret. Hvis vejret så lige gad følge trop, ville det da være helt perfekt. Men nej selvfølgelig ikke, det er jo trods alt Danmark, vi bor i. Indtil videre må vi nøjes med at sidde indenfor om aftenen og kigge ud på det kolde, men dog lyse vejr! ur

“Problemet” (ifølge nogen i hvert fald) med sommertid er jo bare, at vi mister en time. Vupti, på ét sekund gik der lige en time. Selv var jeg i byen i sidste weekend, og pludselig kiggede jeg på min telefon, som viste at klokken var 03.04. Og jeg skulle egentlig bare ud og have en enkelt øl med et par veninder klokken 21 (jaja, som om det ikke også er sket for jer!). Jeg kunne virkelig ikke forstå, at klokken var blevet så mange. Hvor i alverden var alt tiden blevet af? Seks timer! Vi havde jo bare siddet og snakket? Men så gik det heldigvis op for mig, at min telefon naturligvis selv havde stillet om til sommertid, og at klokken derfor i virkeligheden kun var 02.04. Så gav det straks mere mening (for alle ved jo, at det ikke tager seks, men kun fem timer at drikke en enkelt øl).

Men hvad er det lige, der sker for alle de mennesker, der altid brokker sig over at miste én enkelt time. Én fucking gang om året (som endda går lige op med den ekstra time, vi får én gang om året også). Jeg forstår virkelig ikke, hvordan det kan være et problem for nogen. Vi snakker en enkelt time, der lige forsvinder i løbet af natten. Jeg mener bare; hvor fasttømret en døgnrytme har man lige, hvis man ikke kan sove én sølle time mindre en enkelt nat? Det giver jo seriøst kun mening at brokke sig, hvis man hver nat sover præcist det samme antal timer (og samtidig ikke har tid til at gå en time tidligere i seng eller stå en time senere op!).

Og hvem har så lige pludselig ret til at brokke sig? Right! Nobody. Måske lige undtagen dem med små babyer, har jeg ladet mig fortælle – men det er en helt anden snak. Desuden får de jo ikke ordentlig nattesøvn alligevel, så mon ikke det hele går.

Så skulle vi nu ikke bare sætte pris på vores skønne sommertid og de lyse sommeraftener, den fører med sig? Og så overlever vi nok alle sammen at undvære en enkelt times søvn én gang om året. Vi tager jo revanche til efteråret.