Browsed by
Tag: sniksnak

Noget om travlhed og ingenting

Noget om travlhed og ingenting

Comments 0 kommentarer

I denne uge har jeg simpelthen så travlt på min praktikplads, at jeg faktisk næsten kun har været hjemme, når jeg skal sove. Heldigvis skyldes travlheden at vi netop er gået i gang med en ny tv-produktion, og jeg elsker det! Så kan man sagtens klare at stå op klokken lort og komme hjem igen klokken lort – og forfra dagen efter.

Jeg ville dog lige kigge forbi bloggen her til aften og dele mine tanker om sådan cirka ingenting. For 10 minutter siden trådte jeg ind af døren og overvejede seriøst at gå i seng. Ja, JEG, det ultimative b-menneske, overvejede at hoppe i dynerne klokken lidt over 21. Men jeg skiftede nu hurtigt mening. Frygter at vågne frisk op klokken 5 i morgen tidligt (som om!).

Der er desuden sket det, at jeg har fået lokket en konkurrence ud af et firma. En lillebitte præmie godt nok – men lidt har jo også ret, ikke? Jeg tænkte bare, at nu hvor bloggen nåede op på 100 følgere på Bloglovin’, så skulle det da fejres med en lille konkurrence. Jeg skal lige have de sidste detaljer på plads, og så skal jeg nok fortælle mere!

Jeg ved godt, at jeg tidligere har takket nej til sponsorerede indlæg (hvilket jeg i øvrigt helt har glemt at skrive et rigtigt indlæg om!), men jeg synes, at en konkurrence er noget andet. For det kommer jo (én af) jer til gode. Og jeg har stablet den på benene udelukkende fordi jeg er SÅ glad for, at I læser med. Det lyder måske lidt klichéagtigt, men det ER jeg altså! Hvis jeg var på millionær-SU, ville jeg købe en gave til jer alle sammen bare for at bevise det.

Nu må I have mig undskyldt. Jeg er færdig med at skrive om ingenting. Vil læne mig tilbage i sofaen og tage en slapper. Min hjerne er pt. kun i stand til at filosofere over spørgsmål som hvorvidt Askepot mon var den eneste pige i kongeriget, der brugte størrelse 38 (eller hvilken størrelse glasskoen nu var), og hvorfor folk bruger sætningen ”jeg tror måske …” – man må vel for fanden vide, om man tror noget. Så har man jo stadig ikke lovet, at man er sikker.

God aften til folket!

Hvordan gik det så hos frisøren?

Hvordan gik det så hos frisøren?

Comments 2 kommentarer

Jamen det gik faktisk rigtig godt. Og mange tak fordi I spørger. Ja jeg lider jo lidt af det meget sjældne fænomen frisørskræk, så det tager mig altid 100 år at få bestilt den skide tid. Ej okay, det er jo ikke frisørskræk som sådan. Mere bare det faktum, at jeg ikke eeeeelsker at gå til frisøren, ligesom de fleste andre kvinder gør. Så fra mit hår trænger til at blive klippet, og til jeg endelig tager til frisøren, går der meget gerne flere måneder.

Det gjorde der også denne gang. Endda selvom jeg sidste år fandt en ny frisør, som er meget forstående og helt nede på jorden (jeg orker virkelig ikke de der ”hip-med-de-hippe”-frisører, som bruger mere selvbruner og øjenbrynspen end de bruger shampoo). Min nye frisør er min kærestes frisør, så jeg tog chancen. Og hvor var hun altså god for sådan en frisørforskrækket pige som mig! Nå, men hovedsagen er, at jeg virkelig trængte til at blive klippet.

Jeg spankulerede lidt nervøst afsted og forberedte mig på en nervepirrende halv time. Gad vide om hun ville vaske mit hår? GYS, årh nej! Og var hun mon klar på at snakke lidt om klipningen, før hun gik i gang? Det var hun da i hvert fald sidste gang. Men tænk nu hvis hun har travlt i dag og bare sætter saksen i mit hår, i samme sekund som jeg sætter mig ned? Og gad vide om hun har aircondition? Ja, spørgsmålene myldrede frem i mit hoved.

Gudskelov slap jeg for hårvask, for det havde jeg selv klaret, lige før jeg gik ud af døren. Frisøren kunne naturligvis også godt se, at mit hår var meget slidt i spidserne. Hun sagde, at hun ville fortælle mig sandheden direkte, og så kunne vi altid gå på kompromis, hvis det var for meget for mig. ”Hvis jeg skal klippe alt det slidte af, så er det i hvert fald 6 centimeter, der skal væk” sagde hun og kiggede undskyldende og spændt på mig i spejlet for at se min reaktion.

Jeg kiggede overrasket på hende og sagde ”Ikke mere? Nå, men jeg vil nu gerne have, at du klipper mindst 10 centimeter af”. Jeg kan nu bedst lide, at når jeg endelig har været ved frisøren, så kan man også se det. Begejstret klippede hun et ordenligt stykke af, og jeg var meget tilfreds.

Undervejs sniksnakkede vi om lidt af hvert. Vi snakkede om vejret (SKAL man ikke det?), sommerferieplaner, festivaler, 5:2-kuren, andre slankekure, tyndt vs. tykt hår, selvrensende hår, at barbere ben og meget mere. Alt imens jeg sad helt afslappet i stolen og drak et glas iskoldt vand og spiste et stykke chokolade. Det var faktisk en helt okay oplevelse denne gang! Men det var nok fordi, jeg hverken skulle igennem den anspændte hårvask eller en jomfru-pandehårsklipning…