Tag Archives: restaurant

Når man har svært ved at styre sine bevægelser

I tirsdags var jeg ude at spise med min kæreste. Sådan en rigtig lækker treretters med vin og hele molevitten. Da jeg på et tidspunkt gik ned på toilettet, gik det dog op for mig, at jeg åbenbart ikke altid kan styre min krop på den mest elegante måde.

Først lykkedes det mig at gå ind i en toiletdør. Seriøst, en dør! Ej, men hvad sker der? Det var lige med kinden ind i kanten af døren, og det gjorde virkelig ondt og efterlod en tyk, sort og beskidt streg på min kind. Så stod jeg ellers der helt febrilsk og lænede mig ind over håndvasken og forsøgte at vaske beviserne af min stakkels, ømme kind. Gudskelov var der ikke andre på toilettet, så ingen så mig. Så langt, så godt…

Desværre skulle det ikke blive ved det. Jeg spankulerede glad op ad trappen igen, men pludselig skete der noget. Jeg faldt op af trappen! Ej okay, jeg snublede faktisk kun – jeg blev trods alt på benene. Mit superseje stunt resulterede i, at det kærestepar, som sad og spiste oppe for enden af trappen fik sig et godt grin. Bestemt ikke et hånligt grin, men mere et lille venligt og medfølende grin, mens de kiggede på mig… De grinede med mig – ikke af mig (og tak for det!).

Og selvom jeg selvsagt blev lidt flov over mig selv, så var det faktisk befriende, at kæresteparret så mig, og at de turde begynde at grine. For på den måde kunne jeg jo grine sammen med dem – altså grine af mig selv. Så slap jeg nemlig for at lave den klassiske ”okay-jeg-faldt-lige-men-jeg-er-alene-og-har-ikke-nogen-at-grine-sammen-med-så-jeg-lader-bare-som-ingenting”-grimasse… For den kender I da godt, ikke?

Kunsten at spise buffet

Hvis det på mystisk vis skulle være gået nogens næse forbi, så fik jeg sommerferie i går. Det skulle naturligvis fejres, og derfor skulle en veninde og jeg ud at spise. Og vi valgte et sted med buffet. Straks gik det op for mig, at det altså ikke er lutter lagkage sådan at spise buffet!

Først begynder man at tænke over det allerede i løbet af dagen. Man skal jo helst kunne spise så meget som muligt om aftenen (man er vel fattig studerende og skal virkelig have noget ud af sine penge!). Derfor dukker det gyldne spørgsmål op; skal jeg mon sulte mig selv lidt i løbet af dagen, så der er ekstra meget plads i maven i aften? Eller får det den omvendte effekt? Burde jeg i stedet spise en masse i løbet af dagen som en slags opvarmning til i aften? Ak ja. Alle de beslutninger.

Et random billede af sushi som jeg kunne finde på min telefon.

Et random billede af sushi som jeg lige kunne finde på min telefon.

Når man så ankommer til restauranten, presser endnu flere beslutninger sig på. For man vil jo gerne smage lidt af det hele. Men på den anden side, så har man også lyst til at spise en masse af det, som man VED, at man er vild med. Skal jeg bare spise lige så meget sushi, som jeg kan? Nej for jeg skal jo også smage noget af alt det andet. Uh, dét der ser lækkert ud – men jeg må nok hellere nøjes med en lille klat. Tænk hvis det ikke smager lige så godt som alt det andet.

Man har altid en idé om, at man kan spise såååå meget. Og den plan går altid i vasken (i hvert fald for mit vedkommende). Når jeg henter den første portion, går jeg og beslutter, hvad jeg skal smage i anden, tredje og fjerde portion. Som om tredje og fjerde portion overhovedet bliver aktuelt. Midt i portion nummer to kommer mætheden snigende ind på mig. Skuffelsen breder sig i mit ansigt. Øv. I dag fik jeg HELLER ikke spist alt det, jeg havde planlagt.

Man er dog alligevel glad og tilfreds – for maden smagte jo godt, og man er stopmæt. Så går man glad derfra. Men to timer senere fortryder man.. For nu har den værste mæthed lagt sig, og pludselig kunne jeg da godt lige have spist lidt mere. Øv, hvorfor gav jeg op så tidligt? Jeg kunne da godt lige have klemt lidt mere af den gode sovs eller kyllingen ned. Og så giver jeg mig selv en lille skideballe for at være skide dårlig til at spise buffet.

Puha, ja. I kan nok høre, at det er hårdt at få sommerferie…
God weekend til alle!