Tag Archives: rengøring

De der skide overspringshandlinger

Ja, her sidder jeg så midt i min eksamen. Og når man sådan burde sidde med fjæset helt nede i bøgerne konstant, så finder man virkelig ud af, hvor sindssygt fedt ens liv normalt er. Altså når man ikke sidder med en (lorterøvs)opgave.IMG_5034

ALLE tænkelige aktiviteter virker pludselig mere tiltrækkende. Jeg kunne da godt lige ordne negle. Og bagefter kan jeg forberede aftensmaden. Hov, der er Border Security på TV 2. Og bagefter rykker SKAT eller fødevarekontrollen sikkert ud. Vasketøjskurven er også ret fuld, mon jeg lige skulle sætte et par vaske over? Så kan jeg lige tage opvasken imens!

… og inden man har fået set sig om, er dagen omme. Og dagen efter sker der det samme.

Men er jeg mon den eneste, der faktisk bliver sådan lidt ”nærig” med overspringshandlingerne? Folk kommer altid med den der kliché om, at de pludselig har gjort hovedrent bare for at få en pause fra opgaven. I ved den der ”ja, pludselig virker hovedrengøring bare som verdens bedste idé”. Holder den overhovedet? Gør I det?

For lad mig indrømme noget. Mine overspringshandlinger er altså opstillet i et helt bestemt hierarki! Og rengøring og opvask kommer bestemt ikke først. Jeg bliver sådan helt ”Ej, hvis jeg nu alligevel skal holde to timers pause fra opgaven, så vil jeg da hellere ligge på sofaen og se Desperate Housewives”. Og spise slik (eksamen er jo synd for mig).

Sommetider bliver der da også vasket op og gjort rent, men det er nu ikke de huslige pligter, der fylder mest, når jeg overspringshandler. Nej, faktisk springer jeg selv mine planlagte overspringshandlinger over! Hvor ironisk… Jeg kan godt gå i seng en aften og tænke ”i morgen kan jeg lige skifte sengetøj, støvsuge og vaske håndklæder, når jeg skal holde eksamenspauser”. Dagen efter kommer Desperate Housewives-argumentet (som trumfer)!

Af samme årsag kan jeg bedst lide at sidde på uni, når jeg skal skrive. Der er ikke helt lige så mange fede overspringshandlinger, man kan tage sig til. Så slipper man også for at gå ud og åbne køleskabet hver halve time for at tjekke, om nogen mon på magisk vis har fyldt nye varer derind, siden man sidst tjekkede…

En støvsugers forbandelser

Hvis der er noget, jeg absolut ikke kan fordrage (udover at stå tidligt op), så er det at støvsuge. Det er simpelthen noget af det værste, jeg ved. Bliver helt irriteret bare ved tanken.

Og nu sidder der måske nogen derude og tænker: Jamen, bor du ikke i en lille, toværelses lejlighed? Jo, det gør vi. Og lige på dét punkt er jeg faktisk ganske glad for, at vi ikke har så meget plads herhjemme. Men derfor kan det nu stadigvæk godt være røvsygt at støvsuge.

Det er det samme show hver gang. Når man endelig har taget sig sammen til at grave støvsugeren frem fra skabet, må man hive ledningen ud af den, og så er det ellers bare med at gå i gang. BROOOOOOOOM, siger det.

Og det er nok i virkeligheden det mest irriterende. Larmen. ARGH! Her forsøger man at gøre rengøringen en smule sjovere ved at smide nogle lækre 90’er-hits (don’t ask) eller en Mads & Monopolet-podcast på højttalerne. Men så snart man når til det kapitel, der hedder ”Støvsugning”, så er der intet at gøre. Man er tvunget til at høre på den skide maskines larm, indtil man er færdig.

… eller det er jo faktisk løgn. Man får lige en kort pause på dét tidspunkt (eller nok flere tidspunkter, hvis man bor på et lidt større areal end os), hvor den skide ledning ikke længere kan nå. Så må man skifte stikkontakt (i dejlig fred og ro fra støvsugerens brummen) og derefter fortsætte arbejdet.

Og som om ledningen ikke var irriterende nok på dét punkt, så er den også ved at slå en halvt ihjel, når man endelig skal pakke støvsugeren sammen igen. Man står der gang på gang med frygt for at få knust et knæ eller en ankel, når man trykker på ”træk-ledningen-til-dig-igen-Hr.-Støvsuger”-knappen.

Men okay, den frygt er alligevel til at leve med, fordi den ledsages af ”aaaah-endelig-er-jeg-færdig-med-en-af-mine-hadeaktiviteter”-følelsen…

Må jeg venligst be’ om en robotstøvsuger, tak?!

Gang i bollebageriet

Jeg elsker at bage, og jeg elsker at spise hjemmebagte ting. Både brød og kager. Kager er hurtige og nemme at bikse sammen (hvis det altså ikke skal være noget fancy), og det tager jo nærmest kortere tid end at gå til bageren (for så skal man jo stå der og savle i tid og evighed, fordi man ikke kan vælge imellem jordbærtærten og napoleonshattene).

Brød er derimod en helt anden snak. Hver gang jeg går i gang med at bage brød, lykkedes det mig at blive helt overrasket over, at det tager mere end 7 minutter. I skrivende stund har jeg en portion boller til hævning. Og pludselig er det gået op for mig, at der jo fandme går flere timer, før jeg kan spise dem (hvilket er ret trist, for praktikopstart stjæler al min energi og får selv b-mennesker til at gå tidligt i seng!).boller

Først skal dejen bikses sammen, og dét går jo egentlig ganske hurtigt. MEN så skal vi i gang med hæveprocessen, som gerne tager to timer i alt. Og SÅ skal mine små, deforme dejklumper endelig i ovnen.

Jeg har altså bagt brød utallige gange – hvordan kan jeg glemme igen og igen, at det faktisk er en længerevarende proces? Som jeg endda hader at rydde op og gøre rent efter! Jeg hopper lige i fælden gang på gang. Neeej, jeg kunne da lige hurtigt smække en dej sammen, og så kan vi få hjemmebagt brød…

To-tre timer senere tager jeg endelig brødet ud af ovnen. Nå, det blev så til natmad. Og vi skal skynde os at smage, for vi skal jo snart i seng. Og endelig dukker det klassiske problem op: hvordan pakker man brød sammen, som stadig er brandvarmt?! Jeg skal tidligt op i morgen, så har ikke tid til at sidde oppe og vente til klokken 3 i nat, når brødet endelig er kølet ned.

Men ja ja, ventetid og færdigbagte boller ved midnatstid kan jeg sagtens leve med. Det værste er helt klart rengøringen. Jeg HADER at gøre bordet rent efter æltning. Og skåle og skeer og andre redskaber. Så snart man bruger vand, så er man jo fandme ved at lave en ny dej lige dér midt i karkluden/opvaskebørsten/hånden. Ad ad.

Nå, jeg må smutte. Jeg skal ud i køkkenet og forme mine boller, hvorefter de skal til hævning igen. Puha, jeg bliver næsten lige så utålmodig, som når jeg lægger neglelak.

PS: Nu kunne det godt lyde som om, jeg egentlig ikke bryder mig om at bage. Men det gør jeg! Det må jeg da i hvert fald gøre, siden jeg gladelig går i gang med bageprojektet igen og igen, og først senere i processen kommer i tanker om, at der også er en bagside af medaljen!