Browsed by
Tag: offside

Den store fodboldordbog for kvinder #1

Den store fodboldordbog for kvinder #1

Endelig er den her! I disse VM-tider er det jo nærmest et uundværligt værktøj; fodboldordbogen for kvinder. Jeg går ikke op i fodbold, men jeg synes, det er hyggeligt at se under VM og EM, så jeg har efterhånden set en del af kampene under dette VM. Altså sammen med min kæreste – dog ikke alene. hyggeligt er det trods alt heller ikke.

Her kommer første del af den famøse fodboldordbog for kvinder. Direkte fra mig til jer! Jeg håber, I bliver glade for den. Værsgo’ – enjoy:

Forsvarsspiller = de spillere, der render rundt og hygger nede omkring deres eget mål. Dem, der ikke selv kan score mål. I stedet forsøger de at forhindre modstanderne i at score.

Angrebsspiller = de spillere, der spiller langt fremme på banen og flirter lidt med modstandernes målmand. De kan (forhåbentligt) score mål. Det er i hvert fald deres opgave.

Midtbanespiller = do you get the point? Gæt selv, hvor på banen de holder til. Deres funktion er hovedsagligt at tage bolden fra modstanderne og aflevere den til deres egne angribere – simpelt, ikke? But no. De skal jo kunne det hele; både forsvare og angribe. Sejt!

Målmand = den spiller på holdet, der altid NÆGTER at tage det samme tøj på som alle de andre – en form for trendsetter-wannabe. Og nårh ja, så holder han til i målet og forsøger at holde det rent (men det er jo en mindre detalje).

Offside = Der bliver dømt offside, når en spiller har snydt ved at løbe for langt frem på banen – længere frem end den bagerste modspiller udover målmanden (jaja, hun kan skam godt). Her ses et kreativt eksempel:

Offside illustreret ved hjælp af neglelak vs. læbepomade. Den forreste læbepomade, som modtager bolden, er i offside.
Offside illustreret ved hjælp af neglelak vs. læbepomade. Den forreste læbepomade, som modtager bolden, er i offside.

4-3-3 opstilling = når et hold opstiller på banen med fire forsvarsspillere, tre midtbanespillere og tre angribere
4-4-2 opstilling = fire forsvarsspillere, fire midtbanespillere og to angribere
(ja, det er to kedelige termer, men de er faktisk meget vigtige at kunne! Valget af opstilling er nemlig noget, man som seer/fan tit brokker sig over).

FIFA = Nej, FIFA er faktisk ikke kun et PlayStation-spil. Det står for Fédération Internationale de Football Association og er fodboldforbundenes verdensorganisation.

Bar overkrop = I’m sorry ladies, men jeg må meddele jer, at det er i strid med reglerne, hvis spillerne smider trøjen under kampen – OGSÅ selvom man scorer et mål!

At filme = nej, det har faktisk ikke noget med et kamera at gøre. Fodboldspillere er lidt nogle dramaqueens, så at filme betyder, at en spiller spiller skuespil og lader som om, han har slået sig gevaldigt grundet en modspiller. Han håber, at dommeren forbarmer sig over ham (tøsetricks).

I næste udgave vil jeg lære jer om frispark, straffespark, gule kort, tillægstid og meget mere. Men jeg vil også lige tilbyde jer en public service-ydelse: hvis der er nogle fodboldtermer, som I gerne vil have forklaret, så skriv dem i kommentarfeltet! Så undersøger jeg straks sagen nærmere.

God kamp!