Browsed by
Tag: netto

Endnu en uge #5

Endnu en uge #5

1) En dag i ugen skete følgende i Netto: en kasseekspedient spørger pænt sin kollega, om han ikke lige åbner en ekstra kasse (køen er ret lang, og kollegaen står og fejer gulvet).
Feje-kollega: Jamen kan Lise ikke lige gøre det?
Kasseekspedient: Nej, Lise er til pause.
Feje-kollega: Jamen det er faktisk længe siden, hun gik til pause.
Kasseekspedient: Ja, men kom nu.
Feje-kollega: Kommer hun ikke snart tilbage?
Kasseekspedient: Åbn nu bare den kasse hurtigt!
… Det var altså lidt akavet. Det føltes lidt som når et kærestepar begynder at småskændes foran én, og man mest har lyst til at kravle ned og gemme sig i sine sko!

2) I morges vågnede jeg totalt forvirret, da min alarm kimede, og jeg troede, at det var mandag morgen klokken 7. To sekunder efter gik det op for mig, at det var søndag. Det føltes som at få en fridag foræret.

3) Det kan godt være, at det virker hårdt at starte i praktik. Men så er jeg da bare glad for, at jeg ikke er Søren Pape! Han har sgu da haft en vild første uge.

4) … Apropos Søren Pape så er jeg virkelig overrasket over, at det seriøst kan danne overskrifter i de danske medier, at manden er homoseksuel. Øh, er det her ikke 2014, eller er der noget, jeg er gået glip af?

5) Er der noget bedre end at sidde indenfor på sådan en grå søndag og nyde lyden af de tykke regnstråler, der rammer taget, mens man kryber sammen under tæppet på sofaen?

6) Under madlavningen i aften lykkedes det mig (i et kort, uopmærksomt øjeblik) at brænde olie, chili og karry så meget på, at det STANK i hele hytten (vi hostede helt vildt og det kradsede i halsen og næsen), og grydeskeen blev kulsort og smeltede en anelse.

7) Da jeg bagefter måtte skynde mig i Netto (man skulle fandme snart tro, at bloggen var sponsoreret af Netto), stod der et kærestepar bag mig i køen. Pigen spørger dybt seriøst sin kæreste: ”Hvad er forskellen egentlig på havregryn og havregrød? Er det ikke det samme?”.

8) I toget på vej hjem i går var der atter hvepse til stede. Og jeg er sommetider lidt hysterisk, når de nærmer sig. Gudskelov opdagede jeg dem først, da jeg var vågnet fra min charmerende lur med åben mund!

9) Forleden dag skete der noget, jeg ikke har prøvet i virkelig lang tid. Jeg frøs! Og det var faktisk virkelig dejligt. Jeg begyndte at småglæde mig til efterår og især vinter.

10) Jeg har fået en ny hobby: at tage screenshots af latterlige kommentarer til kendte mennesker på Instagram. De skal naturligvis bruges til et blogindlæg!

Folk burde stoppe med at…

Folk burde stoppe med at…

… sige: ”Hvad så, kan I holde varmen?”. Er det bare mig, eller er den ”joke” efterhånden lige så slidt som ”Dét skal fejres” og ”Det’ lige meget”? Det bliver den i hvert fald hurtigt med den tropesommer, Danmark har serveret for os i år!

… tage billeder til koncerter (eller andre steder i offentligheden for den sags skyld) med en fucking iPad! For det første fylder den og tager vores andres udsyn. For det andet tager den jo ikke bedre billeder end en iPhone. For det tredje; bare stop.

… besvare spøgsmålet ”Vil du have din kvittering?” med ”Nej tak, jeg kan nok alligevel ikke trække det fra, hæhæhæhæhæhæ”.

… beklage sig over, at den her helt sindssygt vilde (LÆKRE) sommervarme i Danmark ikke er til at holde ud. Det er alt for vaaarmt, jeg bliver nødt til at gå indenfor/ind i skyggen. Stop så! Det må fandme ikke være nemt at være vejrguder i Danmark. Vi brokker os uanset om vi får regn, tropevarme, blæst, sne eller ingen sne.

snyde foran i køen.

… invitere mig til Farm Heroes Saga/Fødselsdage/andet crap på Facebook seks gange om dagen. Tak for tilbuddet, men det bliver et nej tak. Igen. Ligesom i går.

… lægge billeder af lækker mad, is, slik, skumfiduser, chokolade, jordbær og den slags på Instagram EFTER klokken 22, hvor Netto lukker. Vi er altså nogen her, der bliver uimodståeligt fristede!

… suge maven helt unaturligt meget ind på ”jeg-tager-lige-et-billede-ned-af-mig-selv-mens-jeg-ligger-og-soler”-billeder.

Hørt i Netto

Hørt i Netto

Følgende to episoder udspillede sig, da jeg stod i køen i Netto i dag:

En kunde spørger kvindelig Nettomedarbejder efter palmin.
Den kvindelige Nettomedarbejder råber til en mandlig Nettomedarbejder: Ved du, om vi har palmin – og hvor?
Ung, venlig og usikker Nettomedarbejder svarer: Palmin.. åhh.. ja, det er de der piller, ikke?
Forvirret kunde: øh nej.. altså det er sådan noget, jeg skal bruge til at bage med?
Ung, venlig og usikker Nettomedarbejder: Nå okay. Så ved jeg det ikke. Men prøv at kigge der hvor der står natron (udtalt som citron, red.).

To minutter senere:

Ung, venlig og usikker Nettomedarbejder kan ikke finde stregkoden på en vare. Han spørger kunden: Kan du huske hvad den kostede?
Kunde: Sorry, what?
Ung, venlig og usikker Nettomedarbejder: How much for this?
Kunde: I don’t remember…
Ung, venlig og usikker Nettomedarbejder: How much do you think – maybe 20 or 25?
Kunde: Why don’t you just go check it?
Ung, venlig og usikker Nettomedarbejder: Let’s just say 20.
Derefter taster han en 20’er ind.

 

Hvem sagde køkultur?

Hvem sagde køkultur?

Forleden dag stod jeg i køen i Netto, da en velkendt situation udspillede sig. I kender det nok alle sammen. Man står i en voldsomt lang kø, der næsten strækker sig helt ned til køleafdelingen, fordi man (igen) er kommet til at handle ind lige før spisetid. Ligesom alle andre. Allerede dér er man en anelse irriteret. Både lidt på sig selv, fordi man gik ind i et supermarked på dette hellige tidspunkt. Og ikke mindst på alle de andre kunder i køen – særligt dem, der står foran en selv. Enten fordi de er langsomme, har købt irriterende store mængder varer eller noget helt tredje.

Nu har jeg efterhånden bevæget mig godt frem i køen. Og sker det magiske. En Nettomedarbejder bringer meddelelsen ”Jeg åbner en ekstra kasse”. Jeg når lige akkurat at ånde lettet op. Efter at have tilbragt 6-7 minutter i køen og have leget ”Kender du typen?” (inde i hovedet selvfølgelig) på samtlige kunder på baggrund af indholdet i deres indkøbskurv, er ventetiden nu endelig snart forbi…

Man ak, nej. For hvem spæner frem mod den kasse, der netop skal til at åbne? Selvfølgelig dem, der står aller bagerst i køen og maksimalt har ventet i 30 sekunder. Lige ind foran alle os andre, som har ventet mindst ti gange så længe. Undskyld mig, men siden hvornår er det blevet i orden? Og jeg ved skam godt, at det ikke er en ny tendens. Men jeg bliver lige overrasket hver gang, de bagerste folk i køen kommer spurtende op og springer hen til den nyåbnede kasse lige for næsen af mig.

Det burde da være logik for burhøns, at man lader dem, der har ventet længst tid, komme til først. Men tror I, jeg brokkede mig? Nej, selvfølgelig ikke. Jeg er ikke en sur mokke, der ikke kan overleve at vente fem minutter ekstra. For det kan jeg sagtens! Jeg forstår bare virkelig ikke, hvordan man kan have så travlt, at man snyder foran andre mennesker? Står man lige der og vurderer, at ens tid er vigtigere end de andre kunders?

I sådan en situation begynder jeg i stedet helt automatisk at tænke, så det knager. Ordene flyver rundt i hovedet på mig og danner sætninger på kryds og tværs. Det vrimler pludselig med tanker, undren, forbavselse og idéer. Det samme sker på mange andre tidspunkter og i mange andre situationer. Og fra nu af skal alt det ikke længere gå til spilde – takket være bloggen her.

Velkommen til!