Tag Archives: kødboller

Livet er som hønsekødssuppe

Nogen vil måske hævde, at hønsekødssuppe er en kedelig ret. Der er jeg ikke enig. Det er en fantastisk ret! Alle mennesker har en favorit, når det gælder valget mellem kødboller og melboller. Hvad er jeres?

Jeg foretrækker helt klart melboller. Det er måske nok et lidt klamt koncept, men de små hvide sataner smager bare alt for godt! Kødbollerne er jeg derimod ikke tosset med. Dem spiser jeg bare, fordi de er der. Og så forsøger jeg altid at fiske flest melboller op ad gryden!hønsekødssuppe

For nogle måneder siden skulle jeg spise hønsekødssuppe med en veninde. Da vi var ude og handle, fik jeg pludselig øje på noget i køledisken. Hallo, se lige der, en stor pose kun fyldt med melboller! Skal vi ikke bare købe den? (min veninde er nemlig også på melbolle-holdet).

Min veninde kiggede på mig, og hun så ikke særligt begejstret ud. Så sagde hun: Jamen det prøvede jeg for noget tid siden. Og ved du hvad, man sætter altså ikke pris på melbollerne på samme måde, når det er det eneste, der er.

Jeg var forundret. Hvad i alverden snakkede hun om? En hel gryde fyldt med melboller – hvorfor skulle man nu ikke sætte pris på det? Hun forklarede, at det bare slet ikke var det samme, når der var et evigt lager af melboller at tage af.

Jeg var overbevist om, at hun tog fejl, og forsøgte derfor at tale melbollernes sag igen. Min veninde sagde: Jamen vi kan sagtens købe dem! Jeg har bare advaret dig nu: du vil ikke værdsætte melbollerne på samme måde, som du plejer.

Om aftenen sad vi ved bordet og sluprede hønsekødssuppe fyldt med melboller. Og her måtte jeg overgive mig. Min veninde havde dælme haft ret hele tiden.

Det var SLET ikke det samme. Der var en overflod af melboller, hvilket betød, at vi ligefrem levnede nogen. Selvom man slap for at kæmpe sig igennem kødbollerne, så var det bare ikke rigtigt det værd. For ganske rigtigt, så satte man slet ikke pris på melbollerne på samme måde, som man normalt gør, når der også er kødboller. Jeg måtte bøje mig. Min veninde havde ret.

Og hvad kan vi så lære af den historie? Jo, ser I. Det er jo med hønsekødssuppe, som det er med livet. Ja faktisk kan livet ses som én stor gryde fyldt med suppe. Igennem livet byder suppen på mange forskellige ingredienser. Det kan være de virkelig gode ting/oplevelser som melboller, og det kan være de mere fesne oplevelser som kødboller.

… Men tilsammen skaber de noget helt specielt. For hvad er melboller overhovedet, når de ikke står i kontrast til kødbollerne? Og hvordan skulle man føle glæde, hvis man ikke kendte til sorg? Hvordan skulle man sætte pris på sine penge og ejendele, hvis man var født med en bundløs guldtank i baghaven? Og hvordan ville man leve sit liv, hvis man vidste, at det ville vare for evigt?

Den klassiske tur i Ikea

Ikea er jo altså bare et fantastisk sted! De har alt (undtagen en køkkenrulleholder!), og de fleste ting er knaldbillige. I kender sikkert allerede til den klassiske ”lille smuttur” til Ikea, man sommetider tager. Som ender med at blive til alt andet end en smuttur.

Det starter altid med, at man bare lige mangler en grydeske (eller en kartoffelskræller eller en badeværelsesmåtte eller noget andet til under en 20’er). Så tager man en veninde under armen og smutter afsted. Man skulle jo tro, at det ville tage max 20 minutter (man skal jo trods alt også lige gå igennem hele labyrinten butikken).

… Det gør det dog bare aldrig. Selvom man har været i Ikea 78 gange før, skal man altid liiiige kigge på alle fucking hylder. Det kunne jo være, der var kommet noget nyt og spændende. Og straks står man der og bliver betaget af de fine ting til nærmest ikke-eksisterende priser. Lidt efter lidt putter man ting ned i den kæmpestore indkøbsvogn (som man lige tog med for en sikkerheds skyld).

Før man får set sig om, har man fyldt bunden af indkøbsvognen (som ellers er på størrelse med den gennemsnitlige studerendes badeværelse). Men man har jo kun taget småting, så det går nok. På dette tidspunkt er der gerne gået 2-3 timer. Måske mere.

Derfor er man også i mellemtiden blevet ret så sulten. Så er det jo heldigt, at Ikeas fine restaurant tilbyder diverse middagsretter til ikke ret mange penge. Pludselig finder man sig selv ved skranken, hvor man naturligvis bestiller en portion kødboller med kartoffelmos, sovs og tyttebær (sidst jeg var i Ikea, stod der to veninder foran mig, hvor den ene udbrød højt: ”Ej, hvad fanden er tyttebær? Har du hørt om det før?”).

Tilhørende retten får man sodavand ad libitum, så sådan et par glas skal man da også lige have kylet ned. Og når man først sidder der, finder man ud af, hvor træt man egentlig er. For man har jo faktisk gået ret meget rundt de sidste timer. Så man bliver da gerne siddende lidt ekstra for at hvile benene, alt imens man hyggesnakker og kigger på alle de andre mennesker, som også er blevet fanget i den store, stygge (men rare) Ikea-fælde.

Når man endelig er klar til at gå mod kassen, viser det sig som regel, at man har brugt 500 kroner. På småting. Som man ikke vidste, at man manglede.

Og således kommer man hjem 5 timer senere og 500 kroner fattigere (men en hyggelig dag rigere) og må i gang med at finde plads til alle de nye uundværlige småting, man har skrabet sammen!

I kender det godt … ikke?!