Browsed by
Tag: københavn

Endnu en uge #19

Endnu en uge #19

1) Er I godt klar over, at om blot en uge, så er det første søndag i advent? HVOR er november blevet af? Og HVEM laver en adventskrans for mig?

2) Mandag aften i 22-Nyhederne hørte jeg Poul Erik Skammelsen bruge ordet “tissemand” flere gange end jeg har hørt dét ord i løbet af de sidste 6 måneder.

3) … Han sagde det faktisk næsten lige så mange gange, som ordet “taxa” blev brugt i medierne i onsdags!

4) I onsdags skete der også det, at jeg fuldstændigt glemte at spise frokost i løbet af min arbejdsdag. Jeg kom i tanker om det klokken 15, hvor jeg stadig ikke var blevet sulten. Jeg blev sgu helt bekymret for mig selv.

5) Torsdag var min appetit dog vendt tilbage for fuld skrue. Pyha! Også kagetrangen!

6) Jeg har købt mit første juletræ. I Harald Nyborg. Altså et lille og kunstigt ét på 90 cm (totalt “2-værelses lejlighedsvenlig” opfindelse). Det bliver SÅ fint!

7) … Efterfølgende indså jeg, at jeg da egentlig ikke ejede noget juletræspynt. Straks smuttede jeg i Føtex og flåede kugler ned af deres julehylder. Endte med disse skønne ting: 

foto

8) Sådan gik det til, at jeg pludselig havde brugt 300 kroner på juletræ og tilhørende pynt. Hvilket kun er fair.

9) Denne weekend startede for mit vedkommende først klokken 21 i går aftes. Jeg var nemlig så skide heldig at blive sendt på optagelse i København i går.

10) Mens vi kørte rundt i Københavns gader, gik det op for mig, hvor meget jyde, jeg er. Jeg sad og forsøgte at holde øje med, om fodgængerne og cyklisterne mon var nogen, jeg kendte. Fik ikke lige øje på nogen…

11) I dag er vi på søndagsvisit hjemme hos de gamle. I ved, helt derude hvor kragerne vender. Vi tog på julemarked, hvor jeg naturligvis prøvede kræfter med mit held i tombolaen. Og der var sgu gevinst. Ét styk pileflettet kræmmerhus til mig!

12) Og så vil jeg bare ønske jer alle en superdejlig søndag aften!

Unge dame, skal vi ikke føre en samtale?

Unge dame, skal vi ikke føre en samtale?

I dag vil jeg fortælle jer en lille historie. I indlægget her skrev jeg om, at folk aldrig taler sammen i offentlig transport. Jeg lagde op til, at det da er oplagt at tale med sine medpassagerer, når man nu alligevel er plantet i samme togkupé i timevis. Bagefter kom jeg i tanker om en episode, hvor jeg rent faktisk talte med en medpassager i flere timer. Og den historie skal I da ikke snydes for (you’re welcome).

Det skete i efteråret 2010 – kort tid efter jeg var startet på Medievidenskab. Jeg skulle med toget fra Århus til København, og jeg havde godt med tømmermænd. Derfor havde jeg egentlig bare planlagt en meget afslappet togtur med musik i ørerne – jeg havde dog også medbragt både en bog og min computer i håbet om at få læst noget pensum. Jeg satte mig på min plads og fandt bog, computer og høretelefoner frem. Med musikken i ørerne lænede jeg mig behageligt tilbage i sædet og lukkede øjnene. Ah. Nu skulle jeg bare slappe af, inden det var tid til at få læst.

Det gik ikke længe, før mine dagdrømme blev afbrudt af en stemme, der sagde ”Undskyld, men hvad er det for en bog?”. Det var en ældre dame, som sad skråt over for mig (og som senere skulle vise sig at være i et gevaldigt snakkehumør!). Jeg skal meget gerne indrømme, at mine første tanker var noget a la STOP med at tale til mig. Jeg orker det ikke. Jeg skal jo bare sidde og halvsove. Og hvorfor begynder hun overhovedet at indlede en samtale med nogen, der sidder med høretelefoner i? Get a hint, woman.

Høfligheden var dog betydeligt større end irritationen, så jeg svarede damen pænt på hendes spørgsmål. Det tog hun som en invitation til at spørge om endnu mere. I starten forsøgte hun også at få den unge fyr, som sad ved siden af hende, med ind i samtalen. Han var dog ret afvisende og sad desuden med et par kæmpestore hørebøffer på. Så nu var der kun den ældre dame og mig tilbage. Snakken gik og efter lidt tid stoppede mine ”Hvordan får jeg mon afsluttet denne samtale?”-tanker.

Den søde dame fortalte om sine børnebørn, sin karriere som folkeskolelærer og sin mand gennem mange år. Hun kiggede i min bog og spurgte interesseret ind til mit nye studie. Hun fik endda også lige et hurtigt kursus i Facebook, fordi hun stirrede så nysgerrigt på min skærm, at jeg blev nødt til at lade hende vide, hvad der foregik.

… Og lige pludselig kørte toget ind på Københavns Hovedbanegård efter hvad der føltes som kun den halve rejsetid. ”Tak for snakken” sagde den rare dame. ”Selv tak” svarede jeg. Og så forlod vi begge toget..