Tag Archives: julekalender

Endnu en uge #51

1) Sidste uges sygdom var endelig ved at fordufte mandag morgen, og jeg nåede lige at mærke følelsen af raskhed. Mandag eftermiddag måtte jeg atter smide mig i sengen – nu var jeg ramt af feber. Tak, immunforsvar. Bare tak.

2) Når dét sker, bliver man altså en anelse meget arrig. Heldigvis var feberen væk dagen efter, og jeg var helt frisk og glad igen. Pyh!

3) Det føltes så skønt endelig at være rask, at jeg helt spontant (på et offentligt og ganske befærdet sted) udbrød højt til min veninde, at “jeg da helt havde glemt, hvor fedt det faktisk var at leve”. Det kan man åbenbart godt glemme i løbet af 6 sygedage, hvor man har passet sit arbejde/studie/sociale liv 100% alt imens man konstant har set frem til at komme hjem til dyne, seng og kamillete.

4) Hvad i alverden sker der for al den snak om Andreas Mogensens mor?

5) Og hvad sker der for al den snak om Andreas Mogensen generelt? Bevares, det er da skide sejt med en dansker i rummet og alt det der, men har det ikke fået lige lovlig meget spalteplads efterhånden? Der var da ingen medier, der skrev noget som helst om rumfart før.

6) I torsdags var jeg i biffen med en veninde for at se Sommeren 92. Ja, I læste rigtigt. To piger i biffen for at se fodboldfilm. Hvem skulle nu have troet det?

7) Det kan godt være, der stadig er længe til jul. Men jeg har altså taget hul på årets julekalender-sening. Det er nemlig det eneste gode ved at være syg.

8) Jeg har i øvrigt planer om at anskaffe en julesweater i år. Intet mindre. Min indre Gertrud Sand skal jo tilfredsstilles.

9) Er der nogen af jer, der ved hvor dælen man opstøver en strikkeopskrift til sådan en fætter? (Bare rolig, det er ikke MIG, der skal styre strikkepindene!).

10) Vi er i gang med researchfasen til specialet. Pt. går det mest ud på at se en fandens masse fjernsyn. Okay så. Det er da lige til at klare.

De mest geniale voksenjulekalendere

Eftersom jeg jo i sandhed ER julekalendernes ukronede dronning, er det da kun på sin plads, at jeg hjælper jer lidt ind i universet. Jeg elsker virkelig julekalendere og ser dem gerne hele året. Både dem for børn og voksne. Og ja, folk har da givet mig mange mærkelige blikke og kommentarer med på vejen, men jeg er lige så ligeglad som Medina. Julekalender ER hyggelige! Basta bum.

På mandag er det jo som bekendt den 1. december (og jeg har endnu ikke fået købt mig et kalenderlys. Yikes! Det ligner absolut ikke julemor her). Det betyder, at det nu er fuldt ud lovligt at gå julekalender-amok. Derfor har jeg udarbejdet denne lille fine guide til jer. En guide med de allerbedste voksenjulekalendere! Der skulle gerne være lidt for enhver smag. Sort humor, gamle minder OG (sort of) julestemning. Hvad mere kan man ønske sig?

Here we go (og så kan jeg da lige tilføje, at dette indlæg bliver skrevet imens jeg sidder på en stol foran mit komfur og værner om risengrøden):

 

Juletestamentet

juletestamentetDenne morsomme julekalender rullede over skærmen for første gang i 1995. Den handler om tre brødre og deres koner (eller den ene har taget en prostitueret med, men lad nu det ligge), der skal tilbringe hele december måned sammen i en uhyggelig og mystisk jagthytte for at få deres fars arv udbetalt den 24. december.

Brødrene hader hinanden, men ingen må forlade hytten. Julekalenderen bugner af mystik, spænding, kærlighed, had, utroskab, hemmeligheder, graviditetstests, sovemiddel og meget mere. Og hvad sker der med de skjulte gange, og hvorfor opfører tjeneren sig SÅ underligt?

SE DEN. Den er altså sjov. Du vil blandt andet møde Sidse Babett-Knudsen, Paprika Steen, Timm Vladimir og Lars Brygmann.

 

The Julekalender

the julekalender

Denne julekalender er jo en absolut klassiker, som man bare MÅ og SKAL se hver jul (og det ved TV 2 heldigvis godt!). Jeg kan grine af den igen og igen.

Først er der jo Gertrud Sand, der elsker julepynt og snakker lidt rigeligt i telefon (hun er jo mig!). Og som hele tiden bekymrer sig over, om hun mon når at få pyntet op til jul – for hvor i alverden er den store kasse med julepynt blevet af? Hendes mand Oluf er glad for sin lænestol og sin pibe, og derudover puster han ret ofte grise op og laver en fandens masse sort kartoffelavl.

Den jyske idyl bliver kun brudt af københavneren Benny, som er nissehader og godt kan lide at drikke snaps eller sprit, eller hvad vi nu lige har. Og så er der naturligvis de tre nisser i skoven, som har deres helt eget dansk-engelske sprog, der virkelig er alt for sjovt!

Som navnet siger, så er dette altså bare THE julekalender. Den er bår’ dæjlig, og den skal alle selvfølgelig se.

 

Familien Andersens Julehemmelighed 

fam- andersenI kan godt huske julekalenderen med Putte, gas- og vandmesteren og alle de andre, ikke? Den er fra 1993, og sidste år udkom den endelig på dvd. Og den er absolut et gensyn værd!

Julekalenderens omdrejningspunkt er familien Andersen, som hader julen. Men hvorfor gør de egentlig det? Hvad skete der egentlig det år, hvor familien holdt jul for allersidste gang?

Igen har vi at gøre med en hylemorsom julekalender med masser af virkelig plat og sort humor. Fx Åse Andersen, som altid præsenterer sig med sit fulde navn, når telefonen ringer: ”Ja, det er Åse Andersen”, hvorefter hendes søster i den anden ende af røret altid spørger forundret: ”H. C. Andersen?!”. Samtidigt er datteren Putte i gang med at spare op til nye bryster, mens faren bruger meget tid nede i den hemmelige kælder…

Hvis I kan huske den (bare svagt), så ved I, at I skal se den igen!

 

Jul på Vesterbro

jul på v

Til sidst vil jeg lige nævne Anders Matthesens julekalender, hvor han selv er indehaver af ikke mindre end alle rollerne. Dette er uden tvivl den mindst julede julekalender på listen, men det gør den ikke mindre sjov.

Her møder vi blandt andet pølsemanden Stewart Stardust og hans søn Danny, som er på prøveløsladelse. Derfor holder socialforvalteren Arne skarpt øje med familien. I kælderen er araberen Kefir i gang med at reparere pølsevognen, og dagligt kommer viceværten Greta op og klager over familiens manglende betaling af huslejen. Bliver det mon overhovedet jul på Vesterbro, eller bliver familien sat på gaden? Og hvad laver Kefir egentlig nede i kælderen?

 

God fornøjelse! Jeg synes naturligvis, at I skal se dem alle sammen. Hvad er jeres yndlingsjulekalender?

 

Selvbeherskelse og chokoladejulekalendere

Som den julefreak, jeg er, har jeg selvsagt armene i vejret over, at butikkerne nu er begyndt have juleslik på hylderne. Det fejrede jeg naturligvis i søndags med en pose nisseskum! Arh. Man glemmer jo i løbet af foråret og sommeren, HVOR godt juleslik egentlig smager.

Nå men så var det jo så, at jeg for en halv time siden var i Føtex for at hente den sædvanlige liter mælk og den slags småting. Her ser jeg så, at de har fået chokoladejulekalendere i butikken – og hvilket udvalg!

I dag er en chokoladejulekalender jo på ingen måde det samme, som da jeg var barn. Dengang var det kun de der superfesne nogen, som man vist kan købe for en 5’er i dag (eller en 30’er hvis der er Barbie eller Cars på) med små firkantede stykker mælkechokolade, der mest af alt smagte ligesom det pap, de var pakket ind i. Men det var sgu da stadig dagens optur, når den skulle åbnes (hvilket først var EFTER morgenmaden – men inden tandbørstning – sikke en timing).

Nu er de gode gammeldags chokoladekalendere blevet godt og grundigt udkonkurreret af alle de store, fancy nogen, der har indtaget markedet. Her snakker vi Kinder, Toms og den slags luksus. Ja, i dag så jeg sgu en med Skippers Pipes. Glæden vil jo ingen ende tage.

Der er dog bare lige én ting, som min indre sukkergris slet ikke forstår. Er der seriøst nogen, der kan købe sådan en kalender NU og vente med at fortære den til december måned? For så burde man da næsten få en eller anden form for medalje. Er det ikke ALT for fristende at have sådan én til at ligge? Er der ikke store chancer for, at man en mørk aften alene hjemme, når klokken har slået ”Netto-er-lukket”, og sukkertrangen pludselig melder sig, liiiige skal åbne en enkelt låge? Og én til?

Det ville hvert fald 100 % sikkert ske for mig! Jeg gider ikke engang gøre et forsøg. Jeg har allerede tidligere fortalt jer om, at jeg på ingen måde kan sige nej tak til slik eller lige have en pose liggende i skabet til uventede gæster (de må sgu nøjes med en kop kaffe).

Faktisk er det så slemt, at da jeg i sidste weekend havde købt en plade chokolade, som skulle gives væk dagen efter, var jeg SÅ tæt på at give op og flå plastikken af. Jeg følte virkelig, at den lå der og kaldte på mig…

 

Om hvordan man IKKE ønsker at bruge sine sidste feriedage

Det ser desværre ud til, at min krop har besluttet sig for at starte og slutte min sommerferie på samme måde! Med en ordenlig omgang sygdom altså. Det virker sådan næsten helt symmetrisk – men mest af alt er det bare røvirriterende. Undskyld mit franske, men det her er da om muligt endnu mere dårlig timing, end at blive syg lige i starten af sin ferie.

Mit immunforsvar har simpelthen valgt at svigte igen igen, og her ligger jeg så. Med hoste, nys, snot, ømhed og feber. Er det ikke bare typisk?!

Det ultimative "bliv-rask"-kit. Undtagen te, panodiler og blogland!

Det ultimative “bliv-rask”-kit. Undtagen te, panodiler og blogland!

Den dårlige timing skyldes hovedsagligt, at jeg på mandag skal starte i praktik. Altså min drømmepraktik, som jeg har drømt om i flere år og glædet mig til i flere måneder. Og helt ærligt, man kan sgu da ikke melde sig syg den første dag, vel? Heller ikke selvom man har 40 i feber. Derfor er jeg samtidigt ramt af en slags stressende nervøsitet, fordi jeg er panisk bange for ikke at blive rask til på mandag.

Slå koldt vand i blodet, tænker I nok. Det er jo kun fredag i dag. Og ja, I har ret. Men det virker bare alligevel en anelse uoverskueligt, når det lige nu kun går længere og længere ned ad bakke. Det føles (og ser ud) som om feberen og bunken med brugte kleenex kæmper om at vokse hurtigst. Gajolerne, næsesprayen og kamilleteen forsvinder derimod hurtigere end en roulade i samme rum som Master Fatman.

I det mindste er jeg tilfældigvis hjemme hos min mor. I ved nok dér i det allermørkeste Vestjylland, hvor det lugter af gylle, og man kan trille hjem efter at have indtaget alle godterne. Denne gang kan jeg dog ikke lugte noget, og jeg har samtidig en anelse besvær med at få den lækre mad ned igennem min hævede og ømme hals.

Men her befinder jeg mig altså, og det føles nu rart at blive plejet, som da man var barn. Så jeg ligger på sofaen med kleenex og hele arsenalet inden for rækkevidde, imens jeg har smidt Pyrus på dvd’en. Som børn så min bror og jeg altid julekalender, når vi var syge, og den tradition hænger bare ved. Det er som om, at det er SÅ hyggeligt at se Pyrus (og andre julekalendere), at man ikke på samme måde kan mærke sygdommen.

Og vil I så ikke lige alle sammen sende en masse god energi og helbredende tanker i min retning? Jeg har virkelig brug for at slippe af med feber og forkølelse ASAP!