Browsed by
Tag: inspiration

Santa, can you hear me?

Santa, can you hear me?

Der findes en uskreven regel i blogland. Okay, der findes mange. Men én af dem er, at op til jul skal man som blogger lave indlæg med julegaveønsker. Gerne flere af slagsen.

… Det skal jeg selvfølgelig også. Dog ikke ligesom alle de andre. Så collager og links må I finde på andre blogs. Her gør vi det sgu anderledes! Jeg synes alligevel, at alle bloggeres ønskelister efterhånden består af Royal Copenhagen, Kubusstager og andre ting, der er så dyre, at jeg ikke vil være bekendt at skrive dem på min ønskeliste.

 

Så kære Julemand, jeg ønsker mig:

  • Et a-menneskes evner til at stå op om morgenen.
  • En mild form for rengøringsvandvid. Eller i det mindste bare en kærlighed til støvsugning.
  • 10 juletræer på min skrabejulekalender. Man kan simpelthen ikke lande på lige nøjagtigt 9 så mange år i træk, som jeg har gjort. Jeg tror på det hver gang Men det er et lidt grådigt ønske, så fuldt hus på julemænd er altså også ganske acceptabelt.
  • At blive lidt bedre til at ignorere min indre slikmund.
  • At vinteren ikke varer helt til midt i april, men at foråret starter tidligt (i december er vinter ikke mindre end skide hyggeligt – derefter: not so much).
  • At blive sådan en type, der bare elsker at løbe og ”løber fordi jeg ikke kan lade være. Det er mit frirum, hvor jeg kan slappe af og koble fra”!
  • Et lidt bedre immunforsvar.
  • Mine 20-årige fødders evne til at gå i tårnhøje stiletter natten lang uden så meget som et av!

 

Hvad ønsker I jer til jul?

Idéer til pakkekalender

Idéer til pakkekalender

Står du og vil forkæle din veninde/mor/søster/kæreste med en pakkekalender i december måned men har problemer med at finde på 24 små gaver? Fortvivl ej, for her kommer en lille guide med inspiration.

Forslagene retter sig hovedsagligt mod kvinder, for det er altså lidt nemmere! Vi har en større forkærlighed for småting (skrammel?!). Mine forslag er desuden meget budgetvenlige. Enjoy – og selv tak:

  1. Hårnåle. De små sataner forsvinder konstant, så dem kan man altid bruge.
  2. Strømper. De forsvinder nemlig samme sted hen som hårnålene.
  3. Hårelastikker. Af fuldstændigt samme grund.
  4. Tyggegummi. Man står ofte og trænger til et stykke tyggegummi, lige når man skal ud af døren (eller har spist noget med karry). Det er især en god idé at lægge denne gave på en søndag! Når gårsdagens bytur har belagt ens tunge med frotté, så er det altså rart med et stykke tyggegummi.
  5. Ansigtsmaske. Gerne én af de der billige nogen i plastikpakken (vi kører jo ligesom pakkekalender på budget her).
  6. Snespray. I ved det der hvide snask på dåse, man kan sprøjte på vinduerne (eller juledekorationen). I tilfælde af at vejrguderne ikke velsigner os med en hvid jul, så ordner vi det da bare selv (jeg lover, at det er overraskende nemt at vaske af igen!).
  7. Vatrondeller. Det kommer jo ALTID bag på én, når man pludselig tager den sidste. Så et back-up lager er helt perfekt!
  8. Læbepomade. Jeg er selv rimelig læbepomadeafhængig, og det er vist ikke unormalt? Og når man skal have læbepomader til at bo fast i alle jakkelommer, forskellige tasker og clutches, skrivebordsskuffen på jobbet og andre steder, så kan man altid bruge en ekstra!
  9. Fyrfadslys. Det kommer jo bag på en hver vinter, hvor mange man kan nå at bruge!
  10. Marcipanbrød. Behøver jeg forklare yderligere?
  11. Et skrabelod. Du kan jo potentielt forære en million! Hvis du altså tør…
  12. En cd med julesange. Den idé egner sig nok især, hvis modtageren er sådan en, der godt kan lide at skråle med på ”Laaaaaast christmas”, mens der bages vaniljekranse.
  13. En pose nisseskum. Hvem elsker ikke det?
  14. iPhone-cover med julemotiv. Igen her fungerer gaven nok bedst, hvis modtageren er sådan lidt en Gertrud Sand-type. Som undertegnede. Jeg fik fx dette fine cover af min kæreste sidste år: julecover
  15. Et brev kardemomme. Evt. sammen med din mormors hemmelige opskrift på brunkager. Håndskrevet naturligvis. … Kan man fornemme, at mit julehjerte udfolder sig mere og mere i løbet af denne liste?
  16. En fyrfadslighter. De små sataner løber jo altid tør, bedst som man er i gang med at tænde det helt store lysshow.
  17. Sjove køleskabsmagneter. Det kunne fx være disse fra Tiger: bogstaver
  18. Neglelakfjerner. Er der noget mere kedeligt at bruge sine penge på selv?
  19. En dvd med en julefilm. Her er Alene Hjemme en anbefalelsesværdig klassiker.
  20. Julepynt. Kogler, kugler, nissemænd, lysestager, you name it.
  21. Håndcreme. Den billige fra Netto med Aloe Vera er super!
  22. Chokolade. Simpelthen bare chokolade i en eller anden form. Om det så er en plade Marabou, en chokoladejulemand eller noget fra Kinder. Et stykke chokolade vil redde enhver mørk og kold decemberdag.
  23. En flaske rødvin. Her er der vist heller ikke behov for yderligere forklaring. Det er dog taktisk smart at placere denne gave på en lørdag.
  24. Et par hyggesokker. Ah, sådan et par kan man altid bruge. Hvis du er sej, så strikker du dem selv.

 

Hvis I har andre gode idéer, så fyr dem endelig af i kommentarfeltet!

Ting man kan lave på sådan en efterårslørdag

Ting man kan lave på sådan en efterårslørdag

  • Sove længe (uden vækkeur naturligvis).
  • Blive liggende i sengen, når man vågner. Fordi man kan.
  • Spise morgenmad i sengen.
  • Først rejse sig og gå i bad, når man virkelig ikke gider ligge i sengen mere.
  • Gå en tur i regn og blæst. Bare fordi.
  • Drikke en kop kaffe eller te. UDEN tv/telefon/radio/bøger anything imens. Bare stir ud i luften. Gerne ud af vinduet!
  • Forkæle sig selv med fodbad, ansigtsmaske eller noget tredje.
  • Spise frokost på en café med en veninde eller kæresten. Gerne mens man kigger ud på efterårsvejret.
  • Shoppe julepynt.
  • Tage en middagslur.
  • Spise noget lækkert mad.
  • Tænd masser af stearinlys og find hyggesokkerne frem.
  • Køb snolder.
  • Undlad at tage mascara på.bridge

By the way, så kan aktiviteterne også foretages om søndagen. Så ved du ikke, hvad du skal lave i morgen, så gør ovenstående. Jeg har selv gjort størstedelen af tingene i dag, og har tænkt mig at nå resten i morgen. Hvilket betyder, at mine planer for i morgen indtil videre er: at drikke te stirrende ud af vinduet, sove en middagslur, forkæle mig selv og undlade mascara. Det kan jeg vist godt lige overskue!

Om lidt skal jeg spise noget lækkert mad, og så skal resten af aftenen ellers tilbringes på sofaen med tæppe, stearinlys og tv. Og min kæreste. Og en pose Bridge Blanding. Jep, jeg er (åbenbart) officielt blevet mormor i en alder af 26!