Tag Archives: hverdag

Glæden ved to do-lister

Lad mig springe direkte ud i det: jeg ELSKER virkelig to do-lister! Det er så skønt at have et overblik over de ting, man skal nå. Og ikke mindst giver det en fantastisk følelse at sætte flueben ud for et punkt på listen, hver gang man har udrettet noget af det, man skal.

todo

Pludselig kan man tydeligt se, at listen over gøremål bliver kortere og kortere. Ak ja. To do-lister gør virkelig alting meget mere overskueligt!

Jeg skal dog indrømme, at det måske sommetider tager lidt overhånd for mig med de lister. Jeg har nemlig en tendens til at skrive selv de mindste ting på to do-listen…

For nogle uger siden havde min kæreste og jeg sådan en rigtig praktisk lørdag, hvor vi skulle nå en masse såsom rengøring, tøjvask, indkøb, smide aflagt til genbrug og andre ”hyggelige” lørdagsaktiviteter. Den dag tog jeg mig selv i at skrive ”Betal regning” på to do-listen.

Seriøst – ”Betal regning”?! I disse iPhone-tider, hvor mobilbank-app’en selv kan scanne girokortet, tager det jo nærmest længere tid at skrive ”Betal regning” på listen end det rent faktisk gør at betale regningen. Men så fik jeg naturligvis ikke lov at sætte flueben!

Hvad med jer, er I også vilde med to do-lister?

 

 

 

Den klassiske tur i Ikea

Ikea er jo altså bare et fantastisk sted! De har alt (undtagen en køkkenrulleholder!), og de fleste ting er knaldbillige. I kender sikkert allerede til den klassiske ”lille smuttur” til Ikea, man sommetider tager. Som ender med at blive til alt andet end en smuttur.

Det starter altid med, at man bare lige mangler en grydeske (eller en kartoffelskræller eller en badeværelsesmåtte eller noget andet til under en 20’er). Så tager man en veninde under armen og smutter afsted. Man skulle jo tro, at det ville tage max 20 minutter (man skal jo trods alt også lige gå igennem hele labyrinten butikken).

… Det gør det dog bare aldrig. Selvom man har været i Ikea 78 gange før, skal man altid liiiige kigge på alle fucking hylder. Det kunne jo være, der var kommet noget nyt og spændende. Og straks står man der og bliver betaget af de fine ting til nærmest ikke-eksisterende priser. Lidt efter lidt putter man ting ned i den kæmpestore indkøbsvogn (som man lige tog med for en sikkerheds skyld).

Før man får set sig om, har man fyldt bunden af indkøbsvognen (som ellers er på størrelse med den gennemsnitlige studerendes badeværelse). Men man har jo kun taget småting, så det går nok. På dette tidspunkt er der gerne gået 2-3 timer. Måske mere.

Derfor er man også i mellemtiden blevet ret så sulten. Så er det jo heldigt, at Ikeas fine restaurant tilbyder diverse middagsretter til ikke ret mange penge. Pludselig finder man sig selv ved skranken, hvor man naturligvis bestiller en portion kødboller med kartoffelmos, sovs og tyttebær (sidst jeg var i Ikea, stod der to veninder foran mig, hvor den ene udbrød højt: ”Ej, hvad fanden er tyttebær? Har du hørt om det før?”).

Tilhørende retten får man sodavand ad libitum, så sådan et par glas skal man da også lige have kylet ned. Og når man først sidder der, finder man ud af, hvor træt man egentlig er. For man har jo faktisk gået ret meget rundt de sidste timer. Så man bliver da gerne siddende lidt ekstra for at hvile benene, alt imens man hyggesnakker og kigger på alle de andre mennesker, som også er blevet fanget i den store, stygge (men rare) Ikea-fælde.

Når man endelig er klar til at gå mod kassen, viser det sig som regel, at man har brugt 500 kroner. På småting. Som man ikke vidste, at man manglede.

Og således kommer man hjem 5 timer senere og 500 kroner fattigere (men en hyggelig dag rigere) og må i gang med at finde plads til alle de nye uundværlige småting, man har skrabet sammen!

I kender det godt … ikke?!

 

Endnu en uge #16

1) Som nævnt den anden dag i indlægget om ingenting, så er denne uge simpelthen bare fløjet afsted. Den har været travl men heldigvis mest af alt pissefed! Den kommende uge bliver ligeså.

2) Kan I huske, da jeg pludselig havde en edderkop på cykelstyret på vej på arbejde? Det skete igen TO gange i denne uge! Hvad fanden sker der? Jeg ligner jo en komplet idiot, når jeg står der helt panisk og sparker på mit cykelstyr.

3) Tirsdag morgen cyklede jeg på arbejde i regnvejr – ikke øsende regnvejr, men lidt. Min mascara blev siddende, hvor den skulle, men mine høretelefoner gik til gengæld i stykker! Af sådan en smule regn? Come on, Apple. Selv L’Oréal kunne klare det.

4) I fredags vrimlede både Facebook og Instagram med børn, der var klædt ud i anledningen af Halloween, eller folk, der var samlet for at se uhyggelige film. Sig mig, siden hvornår er Halloween blevet noget, vi sådan fejrer i Danmark? Det har jeg da totalt misset!

5) Ja, jeg gik faktisk forbi Fætter BR i sidste uge, hvor der hang massevis af Halloween-kostumer udenfor, og jeg lo for mig selv og tænkte ”HA, Fætter BR, som om! Tror I selv, nogen i Danmark køber den slags?”. But yes.

6) Fredag eftermiddag var jeg så træt, da jeg cyklede hjem fra arbejde i det ellers så friske efterårsvejr, at jeg gabte 7-8 gange på vejen. Seriøst, hvis man gaber gentagne gange på cykel ude i kulden, hvor træt er man så?

7) Har lige indset at hele tre af de ovenstående punkter handler om mine cykelture til/fra arbejde… Ynkeligt!

8) Fredag aften besluttede min kæreste og jeg, at vi nok hellere måtte skaffe noget Bland Selv-slik. Føtex har simpelthen tilbud om fredagen, så der var folk overalt ved slikbøtterne. Det var helt sindssygt, som folk gik amok. Slap nu af people, der er nok til alle. Jeg var tæt på at miste min tålmodighed og bare give op. Og SÅ er det altså slemt (vi snakker jo trods alt slik)!

9) I dag har jeg lovet mig selv kun at have to planer: at blogge og sove middagslur! Måske skulle jeg gøre begge tingene to gange?

Noget om travlhed og ingenting

I denne uge har jeg simpelthen så travlt på min praktikplads, at jeg faktisk næsten kun har været hjemme, når jeg skal sove. Heldigvis skyldes travlheden at vi netop er gået i gang med en ny tv-produktion, og jeg elsker det! Så kan man sagtens klare at stå op klokken lort og komme hjem igen klokken lort – og forfra dagen efter.

Jeg ville dog lige kigge forbi bloggen her til aften og dele mine tanker om sådan cirka ingenting. For 10 minutter siden trådte jeg ind af døren og overvejede seriøst at gå i seng. Ja, JEG, det ultimative b-menneske, overvejede at hoppe i dynerne klokken lidt over 21. Men jeg skiftede nu hurtigt mening. Frygter at vågne frisk op klokken 5 i morgen tidligt (som om!).

Der er desuden sket det, at jeg har fået lokket en konkurrence ud af et firma. En lillebitte præmie godt nok – men lidt har jo også ret, ikke? Jeg tænkte bare, at nu hvor bloggen nåede op på 100 følgere på Bloglovin’, så skulle det da fejres med en lille konkurrence. Jeg skal lige have de sidste detaljer på plads, og så skal jeg nok fortælle mere!

Jeg ved godt, at jeg tidligere har takket nej til sponsorerede indlæg (hvilket jeg i øvrigt helt har glemt at skrive et rigtigt indlæg om!), men jeg synes, at en konkurrence er noget andet. For det kommer jo (én af) jer til gode. Og jeg har stablet den på benene udelukkende fordi jeg er SÅ glad for, at I læser med. Det lyder måske lidt klichéagtigt, men det ER jeg altså! Hvis jeg var på millionær-SU, ville jeg købe en gave til jer alle sammen bare for at bevise det.

Nu må I have mig undskyldt. Jeg er færdig med at skrive om ingenting. Vil læne mig tilbage i sofaen og tage en slapper. Min hjerne er pt. kun i stand til at filosofere over spørgsmål som hvorvidt Askepot mon var den eneste pige i kongeriget, der brugte størrelse 38 (eller hvilken størrelse glasskoen nu var), og hvorfor folk bruger sætningen ”jeg tror måske …” – man må vel for fanden vide, om man tror noget. Så har man jo stadig ikke lovet, at man er sikker.

God aften til folket!

Livets små glæder #4

Det er simpelthen alt for længe siden, jeg har skrevet et indlæg om livets små glæder! Vi skal huske at hylde de små ting i livet, som gør os glade, så derfor kommer her endnu en række små ting at glæde sig over:

  • Når billetautomaten i bussen er i stykker, og man derfor sparer en 20’er (og til Københavnerne: nej i Århus’ bybusser kan man hverken betale med dankort eller via mobiltelefon. Det er jo trods alt Jylland).
  • Når telefonsælgeren accepterer et nej første gang (ikke at jeg har oplevet det, men det kunne jeg da forestille mig!)
  • Kombinationen af sofa, tæppe og stearinlys.
  • At få forsinkede fødselsdagsgaver. Yay! Som at have fødselsdag igen.
  • Først at komme hjem fra arbejde klokken 21.30. Ja okay, det er måske lidt sent, men glæden ved det er, at så har man en undskyldning for at smide sig direkte på sengen og ikke rejse sig mere den dag (det er slet ikke tydeligt, at det skete for mig i går, vel?!).
  • Når man får en 10’er for meget tilbage i Netto (det siger jeg altså ikke. Jeg brokker mig til gengæld heller ikke, hvis jeg bliver snydt for et tilbud til samme pris).
  • Når man er gået hele vejen ned i vaskekælderen med alt sit vasketøj, og det viser sig, at alle vaskemaskinerne er ledige. Win!
  • Når to personer helt tilfældigt sender hinanden en sms på samme tid. Det får altid smilet frem.

Hvis man har lyst til at læse om flere af livets små glæder, kan de findes her, her og her. Og så er man naturligvis som altid mere end velkommen til at fortsætte i kommentarfeltet!

Endnu en uge #15

1) Dette blev ugen, hvor jeg for første gang i mit liv blev ramt af andendagstømmermænd. Suk. Jeg fik seriøst kvalme mandag i frokostpausen, da jeg stod i kantinekøen og pludselig kunne lugte maden. Er jeg virkelig ved at være SÅ gammel?

2) Onsdag morgen gik jeg rundt i lejligheden og frøs helt vildt, alt imens jeg kiggede ud på det kolde morgenvejr. Jeg besluttede mig for, at det nok var på tide at hoppe i vinterjakken. På vej på arbejde cykler jeg så forbi en mand i shorts. Er nogen mennesker lavet af sten eller hvad?

3) Jeg har smagt min første Dr. Pepper. Og jeg fornemmer, at vi bliver ret gode venner. Det smager jo som at hælde flydende marcipan ned i halsen! Hvorfor er der ingen, der har fortalt mig det noget før?!

dr pepper

 

4) I går aftes var jeg i biografen med min kæreste, og denne gang var der hverken nogen der pruttede, sniksnakkede eller smaskede (det var der nemlig sidste gang, og det kan du læse om her). Min sidemand lugtede dog en smule, men det var til at leve med (og her snakker jeg naturligvis om min fremmede sidemand – ikke min kæreste).

5) Som sædvanligt kunne jeg ikke styre mig, da jeg blandede slik, så jeg endte med en alt for stor pose, som jeg slet ikke kunne spise. Det betød, at der var rester til i dag, da jeg skulle arbejde i et par timer. Pludselig var det der søndagsarbejde slet ikke så slemt.

6) Dette blev også ugen, hvor bloggen nåede op på 100 følgere på Bloglovin’. Jubii. Så får man sådan en fin mail:

100 folowers

I skrivende stund er vi oppe på 108, og jeg giver hellere end gerne en krammer til jer alle! Og en tår af min Dr. Pepper.

7) Apropos Bloglovin’, så er jeg blevet gjort opmærksom på, at der nogle gange popper kommentarer til bloggen op, som var det nye indlæg. Meget mystisk! Det skal jeg naturligvis nok forsøge at få fikset hurtigst muligt, for det er da noget værre spam!

8) I nat sluttede sommertiden, og det gav os en ekstra time at sove i. Det kan vi b-mennesker virkelig godt lide! Og hurra for smartphones, der husker den slags selv. Det havde jeg da slet ikke tænkt på.

9) I den kommende uge får jeg simpelthen så travlt, at jeg har besluttet mig for at lave absolut ingenting i aften. For ligesom at spare noget ”slappe af”-følelse op. Håber det virker!

10) Jeg går og fifler lidt med idéen om at lave en slags julekalender her på bloggen i december. I indlægsform altså. Man er vel ikke julefreak for ingenting. Ved bare ikke liiige, hvad det skulle være. Jeg lægger straks hovedet i blød.

Typer af buspassagerer

”Min-taske-skal-stå-bedre-end-du-skal-sidde”-typen = personen hvis taske åbenbart SKAL have et sæde for sig selv. Selvom bussen er ved at være fyldt op. Hvis man tillader sig at spørge, om man må sætte sig, kigger de ofte fornærmet på én, mens de laaaangsomt flytter tasken.

”Jeg-skal-ud-før-alle-andre”-typen = dem der skubber og maser for at komme frem mod døren. Som om de slet ikke kan se, at vi andre også står og venter (pænt) på at komme ud.

”Jeg-skal-ind-før-I-skal-ud”-typen = Argh, de er irriterende! Det er de personer, der ikke har forstået konceptet med, at man altså lige lader folk stige UD af bussen, før man selv stiger PÅ. Det er fandme lige så irriterende, som de folk, der endnu ikke har forstået højre/venstre-opdelingen på rulletrapper.

”Min-musik-er-så-fed-at-jeg-ikke-behøver-høretelefoner”-typen = personer, der går med mobilos (hvornår har nogen som helst sidst brugt dét ord?!) i hånden eller lommen og spiller musik direkte ud af højttalerne. For det første så er det jo ikke sikkert, at alle vi andre gider høre på den musik. For det andet så lyder det jo skrækkeligt at spille musik ud af de der fesne mobiltelefonhøjtalere. So just don’t.

”Jeg-spiller-altså-lige-Candy-Crush-så-jeg-kan-ikke-rykke-fremad-lige-nu”-typen = typen der har travlt med alt muligt andet end at udvise god medpassager-opførsel, og derfor ikke kan finde ud af at rykke fremad i bussen, når det vælter ind bagfra (som man siger). Og det er altid så PINLIGT, når der går stop i den, og buschaufføren derfor må råbe ”ryk fremad!” til en bus fyldt med voksne mennesker. For pokker folkens. Nu må vi lige stramme op!

”Min-veninde/kæreste/mor-fortjener-så-meget-et-selfie-lige-nu”-typen = pigen (eller drengen for den sags skyld) der sidder og tager åbenlyse selfies. Ja, jeg ved jo så egentlig ikke, om hun overhovedet sender dem til folk, men jeg forestiller mig altid, at det foregår på snapchat. Ellers er man bare ”jeg-ser-da-så-godt-ud-at-jeg-burde-forevige-mit-look-lige-her-midt-i-bussen”-typen.

”Vil-I-ikke-alle-sammen-høre-når-jeg-fortæller-min-veninde-om-gårsdagens-bytur”-typen = typen der snakker lidt for højlydt i telefon om nattens strabadser, hvilket gerne inkluderer veninden Ulla, der pludselig forsvandt med Klamme-Arne.

 

Psst… Jeg har også engang skrevet om forskellige (irriterende) typer, man kan finde i supermarkedet. Find dem her.

 

En støvsugers forbandelser

Hvis der er noget, jeg absolut ikke kan fordrage (udover at stå tidligt op), så er det at støvsuge. Det er simpelthen noget af det værste, jeg ved. Bliver helt irriteret bare ved tanken.

Og nu sidder der måske nogen derude og tænker: Jamen, bor du ikke i en lille, toværelses lejlighed? Jo, det gør vi. Og lige på dét punkt er jeg faktisk ganske glad for, at vi ikke har så meget plads herhjemme. Men derfor kan det nu stadigvæk godt være røvsygt at støvsuge.

Det er det samme show hver gang. Når man endelig har taget sig sammen til at grave støvsugeren frem fra skabet, må man hive ledningen ud af den, og så er det ellers bare med at gå i gang. BROOOOOOOOM, siger det.

Og det er nok i virkeligheden det mest irriterende. Larmen. ARGH! Her forsøger man at gøre rengøringen en smule sjovere ved at smide nogle lækre 90’er-hits (don’t ask) eller en Mads & Monopolet-podcast på højttalerne. Men så snart man når til det kapitel, der hedder ”Støvsugning”, så er der intet at gøre. Man er tvunget til at høre på den skide maskines larm, indtil man er færdig.

… eller det er jo faktisk løgn. Man får lige en kort pause på dét tidspunkt (eller nok flere tidspunkter, hvis man bor på et lidt større areal end os), hvor den skide ledning ikke længere kan nå. Så må man skifte stikkontakt (i dejlig fred og ro fra støvsugerens brummen) og derefter fortsætte arbejdet.

Og som om ledningen ikke var irriterende nok på dét punkt, så er den også ved at slå en halvt ihjel, når man endelig skal pakke støvsugeren sammen igen. Man står der gang på gang med frygt for at få knust et knæ eller en ankel, når man trykker på ”træk-ledningen-til-dig-igen-Hr.-Støvsuger”-knappen.

Men okay, den frygt er alligevel til at leve med, fordi den ledsages af ”aaaah-endelig-er-jeg-færdig-med-en-af-mine-hadeaktiviteter”-følelsen…

Må jeg venligst be’ om en robotstøvsuger, tak?!

En hyldest til efteråret

Da jeg for nu over et halvt år siden (shit!) startede bloggen, så jeg en masse indlæg med titlen ”En hyldest til …” for mit indre øje. Det glemte jeg åbenbart hurtigt igen, for det er indtil videre kun blevet til en hyldest til Dronning Margrethe. Men NU kommer der en hyldest til det kære efterår!

For helt ærligt så er efteråret jo en fantastisk størrelse. Selvom man altid bliver lidt smådeprimeret, når det kommer snigende ind på én. Indrømmet; det er sgu lidt hårdt at pakke sommerkjolerne og stråhatten ind bagerst i skabet. Man bliver lidt sentimental.  stearinlys

Det varer dog ikke længe, før man kommer på andre tanker. Efteråret er nemlig en helt speciel og skøn periode. ”Ej Line, det mener du ikke. Hvad fedt er der ved regn, blæst, mørke, bleg hud og alt det andet?”. Det skal jeg såmænd fortælle jer!

Efterår er simpelthen indbegrebet af hygge. Mørket, kulden, regnen og blæsten indbyder jo bare til hygge. Det kan da godt være lidt svært at komme op om morgenen (okay, pissesvært), fordi det er mørkt og koldt. MEN så er det til gengæld tilsvarende skide hyggeligt og lækkert at kravle under dynen og putte om aften, når man går i seng. Win!

Det kan også godt være, at det er røvirriterende at blive gennemblødt af regn, mens man kæmper sig afsted i modvind på vej hjem fra arbejde (det skete for mig i går). MEN så er det jo bare af med det våde tøj og på med noget tørt. Det topper man naturligvis med hyggesokker (hjemmestrikkede naturligvis), stearinlys og et tæppe. Argh! Og pludselig var det jo 100 % det værd, at man blev drivvåd og kold på vej hjem – ikke?!

Måske er det også lidt halvsurt at tænke på, at vi kun går kortere dage og endnu mere mørke i møde. Men nej. For det betyder jo, at julen nærmer sig! Behøver jeg uddybe? Julen er fan-fucking-tastisk. ALT ved jul. Hvis nogen er lidt tungnemme, ja så kan jeg afsløre, at jeg er en julefreak af format og jeg GLÆDER MIG (hvis det var mig, der havde forfattet Peter Pan-historien, så var Ønskeøen blevet sådan et sted, hvor det altid var jul).

Efterår indbyder til at drikke te eller spise skoldhed suppe, alt imens man sidder i stearinlysets fine skær og lytter til regnen, der pisker mod ruden (det skete også for mig i går – efter føromtalte cykeltur). Eller man kan hoppe i uldfrakken og halstørklædet, tage kæresten eller veninden under armen og spadsere en tur i det friske vejr. Bare gå rundt og kigge på de flotte orange blade, der pludselig fylder i gadebilledet, indtil ens kinder er knaldrøde og næsen er begyndt at løbe.

Hvad tænker I om efterår?

 

 

 

 

Tankestrejf fra en lørdag

Så blev det atter lørdag, og er det ikke bare fantastisk? Dejligt solskinsvejr (og en anelse blæst) på sådan en dag i slutningen af september. Så bliver man altså glad på øverste etage!

Jeg har netop placeret mig på sofaen efter at have gennemført dagens gøremål. Hvilket var mange. Jeg er nemlig (åbenbart) blevet sådan en voksen type, der må bruge lørdag formiddag på at gøre rent, vaske tøj, handle ind og den slags sindsoprivende aktiviteter (men fuck it, for jeg ligner jo stadig 17-årig!).

Nu planlægger jeg at bruge lidt tid på at stene dårligt tv, blogge og måske halvsove, inden jeg senere skal dulles op og afsted mod en venindes fødselsdagsfest i aften. Det opvejer vel, at jeg har opført mig som en midaldrende husmor hele formiddagen?! (Og jeg var faktisk også ude at drikke en øl i går aftes, nå – #vildungdom).

Pt. kører genudsendelsen af gårsdagens Vild med Dans-afsnit i baggrunden, og jeg har indtil videre kun kunnet fokusere på, hvordan i alverden Krummes storesøster er blevet SÅ voksen? Jeg googlede hende, og det viser sig, at hun bliver 40 næste år. Jesus, jeg følte mig sgu da jævnaldrende med Stine, dengang Krummerne var på sit højeste.

Derudover giver Paprika Steen mig voldsomt meget lyst til at gense Den Eneste Ene. Igen igen. Jeg tror muligvis snart, at den film og mig er oppe på 100 dates. Den er jo bare smækfyldt med sjove replikker, og så er der masser af sød kærlighed i luften. What’s not to like? (En veninde betroede mig sidste år, at hun aldrig havde set Den Eneste Ene. ALDRIG! Jeg tabte kæben på gulvet af chok. Da jeg havde samlet den op igen, tvang jeg hende naturligvis til at se filmen!).

Nu må I have mig undskyldt, men en magnetisk kraft trækker mit hoved længere og længere ned mod sofaen, og jeg planlægger at give efter om max to minutter. Jeg håber, at I alle får en favorabel lørdag aften om det så er med cocktails og stiletter eller sofa og slumretæppe!