Tag Archives: godnat

Sådan en iPhone er jo livsfarlig

Jeg vil nu fortælle jer historien om forrige nat, hvor jeg blev angrebet af min egen iPhone. Det var natten til i går. Min kæreste og jeg lå og sov sødt i vores seng.

Pludselig falder min iPhone (som ligger på en hylde over sengen) ned i hovedet på mig. Den lander hårdt midt på min næseryg. Jeg vågner forskrækket op og udbryder ”AV FOR HELVEDE”. Det gjorde – for at sige det lige ud – pissehamrende ondt.

Min (dumme) iPhone tager ikke så gode billeder, så man kan ikke HELT se skaden her!

Min (dumme) iPhone tager ikke så gode billeder, så man kan ikke HELT se skaden her!

Jeg mærker på min ømme næse. Den er allerede hævet. Jeg siger dumme, grimme ord som av og fuck og røv. Min kæreste er selvfølgelig blevet vækket af det hele, så jeg brokker mig lidt til ham også. Jeg går ud på badeværelset for at kigge på næsen. Der er simpelthen gået HUL – altså ikke sådan at der løber blod derfra, men der er kommet et sår. Og næsen ser lidt blålig ud. Fuck.

Jeg må på en eller anden måde have fået mig viklet ind i telefonens oplader i søvne og så have rykket den ned. Mens jeg har ligget på ryggen (troede ALDRIG jeg sov på ryggen). Og så rammer den sgu lige midt på næsen. Ej, men hvor uheldig kan man lige være?

Jeg troede i øvrigt, at jeg skulle stå op på det tidspunkt. Så jeg blev simpelthen så glad, da jeg opdagede, at klokken kun var 3.50. Det tog dog lang tid for mig at falde i søvn igen. For det første fordi det blev ved med at gøre skide ondt! For det andet fordi jeg lå og bekymrede mig over, hvordan mit ansigt mon ville se ud, når jeg vågnede igen. Hvis næsen allerede var hævet og blå NU, hvor slemt kunne det så ikke blive på et par timer mere?

Heldigvis var det ikke blevet værre, da vækkeuret ringede klokken 6. Pyha!

Men er episoden mon et tegn på, at det er på tide at skifte min gamle iPhone 4S ud?

På arbejdet blev jeg selvfølgelig spurgt, om jeg havde været oppe at slås. Og der blev gjort grin med, om ”min iPhone faldt ned i hovedet på mig” mon var en 2015 udgave af ”jeg gik ind i en dør”-dækhistorien. For uanset hvor ondt det gjorde, så ER det altså bare en komisk situation. Selv da jeg sms’ede min mor for at få noget medynk, fik jeg følgende svar:

sms fra mor næse

Mig?! Nej, jeg sover slet ikke

I dag vil jeg bare lige kigge forbi og smide en hurtig tanke. Det handler om det der spjæt, man sommetider giver, når man er lige ved at falde i søvn. Det kender I godt, ikke? Man ligger så dejligt og er åbenbart liiiige ved at falde i søvn og pludselig siger det SPJÆT, og man får et mindre chok. Og bliver totalt forvirret.

Men det, jeg egentlig tænkte på, var; hvorfor prøver man altid at benægte, at man lige faldt i søvn? Det er en form for refleks. Og som om man bliver lidt flov over sit lille spjæt. Når jeg laver et ”jeg-faldt-lige-i-søvn”-spjæt, opdager min kæreste det naturligvis. Og så er det som om, jeg helt automatisk prøver at benægte det! Så lader jeg som om, jeg er helt frisk og slet ikke var ved at falde i søvn. But why? Beviset var der jo lige…

Og hvorfor skal de skide spjæt altid komme, når man falder i søvn under en film? Så bliver man max busted i dét øjeblik, man kommer til at lukke øjnene. Det sker jo næsten aldrig, når man ligger i mørket og rent faktisk med fuldt overlæg forsøger at falde i søvn. Og hvis det endelig gør, så er det også irriterende, fordi det ødelægger den søvn, man ellers lige var ved at falde i. Jeg bliver altid helt frisk bagefter. Røv. Men den detalje er selvfølgelig meget smart, hvis man lige er i gang med at se en film…

Livet som b-menneske

Jeg kan lige så godt indrømme det med det samme. Jeg er B-menneske. Med et meget stort B. At sove er noget af det bedste jeg ved. Bare dét at skrive om det nu, giver mig seriøst lyst til at nappe en lille morfar! Ih, hvor jeg elsker at sove. Men jeg det skal være, når jeg har lyst, og ikke bare fordi klokken slår 22. Hvis jeg først bliver træt klokken 03, går jeg først i seng klokken 03. Og så står jeg måske først op klokken 10 eller 11 dagen efter.

Lad os så sige, at jeg tager i skole/på arbejde/på besøg hos en veninde/noget andet klokken 12. Her møder jeg folk med et ”Godmorgen”. Straks kigger nogen forbavset på mig: ”Godmorgen?! Klokken er 12! Er du først lige stået op?”. Og som I nok har gættet, så er det naturligvis A-mennesker, der kommer med den slags kommentarer. For i deres hoveder giver det jo slet ingen mening at sove så længe. ”Man sover jo hele dagen væk!”.

Når disse situationer udspiller sig, føler jeg mig faktisk sommetider stemplet som doven. Fordi jeg godt kan lide at sove længe. Men hvis man tæller efter, så sover jeg jo ikke flere timer, end A-mennesker gør – jeg sover bare på et andet tidspunkt. Jeg elsker at sidde oppe sent om aftenen og natten. Der er så stille og ingen forstyrrelser. Man kan gøre, hvad man vil – måske lige undtagen at tage på shoppetur og den slags (et godt råd, hvis shopaholic-genet skal tilfredsstilles på den tid af døgnet = webshops). Og jeg nægter simpelthen at ændre min døgnrytme, fordi ”normen” siger det. Eller okay, jeg har forsøgt i gymnasietiden, hvor bussen gik klokken 7.10 hver morgen, og det lykkedes ikke. Dengang kom jeg i stedet ind i den der supergode rytme, hvor man sover fem timer hver nat og tager en middagslur på to timer hver eftermiddag. Vild ungdom!

Men nu er det jo ikke fordi, alle A-mennesker går og kalder mig doven. Bestemt ikke. Men det føles bare lidt sådan. Som om det er A-menneskerne, der er velfungerende, og B-menneskerne, der er helt forkert på den. Jovist, jeg kan da godt se, at A-mennesker følger døgnets naturlige rytme i forhold til solopgang og solnedgang og den slags. Men det fungerer bare ikke for os andre.

Jeg foreslår derfor, at vi lige her og nu slutter fred mellem A-mennesker og B-mennesker.  I stopper med at grine af os, fordi vi sover længe, og så stopper vi med at fnise, når I går tidligt i seng (selvom det først er dér, det sjove sker. Høhø). Basta. I virkeligheden er A-mennesker og B-mennesker jo et fantastisk team: tilsammen kan vi klare hele døgnet!

Og husk så lige at udnytte de kompetencer, som jeres døgnrytmer lægger op til! Hvis du alligevel vågner klokken 6 hver morgen, så nap en tjans som avisbud. Jeg har derimod før i tiden brugt mit ”være-vågen-om-natten”-gen til at udfolde mig som bartender i det Århusianske natteliv. Vi må jo alle træde til, hvor vi kan.