Tag Archives: fordele

Fordele ved mangel på sommervejr

Indrømmet: det er da virkelig ikke optimalt, at sommervejret er udeblevet indtil videre. Der kan nævnes rigtig mange trælse ting ved dét faktum.solbad

Men det gider vi ikke. Vi skal i stedet fokusere på det positive ved situationen. Men Line, ER der overhovedet noget godt ved, at sommeren er kold og blæsende og regnfyldt? Ork ja! Ladies and gentlemen, I give you… den officielle liste over fordele ved mangel på sommervejr:

  1. Solbadning kan faktisk være rimelig stressende. Man skal vende rigtigt for solen, fjerne bikinistropper osv. Det slipper vi for nu!
  2. Det er i øvrigt også dødkedeligt at solbade.
  3. Man sparer penge. Det er sgu rigtigt! 27 grader og solskin indbyder bare til at bruge penge konstant – på øl/is/frokost/roadtrips/hvidvin og alt muligt andet.
  4. Man slipper for at blive helt rød af solen. Det er både grimt og smertefuldt.
  5. Når vejret er dårligt, er det helt acceptabelt at bruge en dag på sofaen med Netflix og dyner.
  6. Ens selvtillid bliver ikke ødelagt 100 gange på få måneder grundet en bikini.
  7. Man behøver ikke barbere ben HVER dag.
  8. Man slipper for konstant at have dårlig samvittighed, så snart man bevæger sig indenfor – for man skal jo huske at nyde det gode vejr, mens det er her!
  9. Man behøver ikke tage neglelak på tæerne! Juhuu.
  10. Det er alletiders undskyldning for at bestille en ferie sydpå.

En høj kæreste

Fordele ved at have en høj kæreste:

  • Man får dyner med 20 centimeters ekstra længde, hvilket betyder, at man om vinteren kan pakke sine fødder ekstra godt ind.
  • Han kan nå alt – selv på meget høje hylder (så ofte slipper jeg for at balancere ildfaste fade ned fra øverste hylde i køkkenskabet).
  • Han giver super gode krammere.
  • Man kan tage lige så høje stiletter på, som man har lyst til, uden at blive højere end ham (og jeg er altså selv 174 cm og vild med høje stiletter).
  • Man bliver aldrig væk fra ham, når man er et sted med mange mennesker, fordi man altid kan få øje på ham.
  • På samme måde kan han altid få øje på dem, der er ”blevet væk” sådan et sted.
  • Vi kan begge bruge spejlet på én gang, fordi han kan stå bagerst og se over mig.

 

Ulemper ved at have en høj kæreste:

  • Det er lidt problematisk at gå under den samme paraply i regnvejr, for når han holder den over sit hoved, regner det direkte ned på mig.

 

Alt i alt: Jeg er med god grund 110 % glad og tilfreds.