folk Archives - Side 4 af 6 - Alt og ingenting

Observationer i Arriva

5. august 2014 Line Nielsen Comments 0 kommentarer

Efter min tur til Vestjylland i weekenden har jeg lavet endnu en lille liste over nogle af de andre passagerer, der var med på rejsen. Du kan læse om mine tidligere medpassagerer her og her. Denne gang bød togturene på følgende:

En gammel ældre mand, som tydeligvis ikke havde forstået meningen med en mobiltelefon. Han råbte SÅ højt, at jeg var ved at få et chok flere gange.
En usikker dame, som var meget nervøs for at stige på det forkerte tog. Hun ville åbenbart være 300 % sikker på, at toget kørte det rigtige sted hen. Først spurgte hun en medarbejder på perronen. Derefter spurgte hun en medarbejder, der stod ved togindgangen. Igen lidt efter spurgte hun en anden passager. Alle tre svarede det samme, og hun kunne ånde lettet op.
En kvinde, som havde købet halvdelen af indholdet i 7-eleven. Og jeg sad og blev mere og mere sulten.
En skide irriterende hveps, som havde forvildet sig ind i toget. Jeg brugte langt størstedelen af togturen på at fokusere på, at den IKKE fløj op under min kjole!
En pige, som virkelig ikke kunne beslutte sig for, hvorvidt hun skulle med det tog eller ej. Mens vi sad og ventede på, at toget skulle køre, gik hun ud af toget hele to gange. Begge gange gik hun lidt hen ad perronen, men skyndte sig så tilbage i toget og satte sig ned igen. Jeg undrede mig meget.
Et kærestepar, som spurgte lidt rundt i ”lokalet”: Det er da ikke en stillezone det her, vel? En mand svarede, at det var det rent faktisk. Nå, det havde vi ikke lagt mærke til. Derefter sniksnakkede de resten af turen. Undskyld, men det virker da lidt flabet, når de nu selv havde spurgt! Lidt ligesom når man som barn spurgte om lov til et eller andet og fik et nej. Straks fortrød man, at man overhovedet havde spurgt i stedet for bare at gøre det!

Folk burde stoppe med at…

23. juli 2014 Line Nielsen Comments 4 kommentarer

… sige: ”Hvad så, kan I holde varmen?”. Er det bare mig, eller er den ”joke” efterhånden lige så slidt som ”Dét skal fejres” og ”Det’ lige meget”? Det bliver den i hvert fald hurtigt med den tropesommer, Danmark har serveret for os i år!

… tage billeder til koncerter (eller andre steder i offentligheden for den sags skyld) med en fucking iPad! For det første fylder den og tager vores andres udsyn. For det andet tager den jo ikke bedre billeder end en iPhone. For det tredje; bare stop.

… besvare spøgsmålet ”Vil du have din kvittering?” med ”Nej tak, jeg kan nok alligevel ikke trække det fra, hæhæhæhæhæhæ”.

… beklage sig over, at den her helt sindssygt vilde (LÆKRE) sommervarme i Danmark ikke er til at holde ud. Det er alt for vaaarmt, jeg bliver nødt til at gå indenfor/ind i skyggen. Stop så! Det må fandme ikke være nemt at være vejrguder i Danmark. Vi brokker os uanset om vi får regn, tropevarme, blæst, sne eller ingen sne.

… snyde foran i køen.

… invitere mig til Farm Heroes Saga/Fødselsdage/andet crap på Facebook seks gange om dagen. Tak for tilbuddet, men det bliver et nej tak. Igen. Ligesom i går.

… lægge billeder af lækker mad, is, slik, skumfiduser, chokolade, jordbær og den slags på Instagram EFTER klokken 22, hvor Netto lukker. Vi er altså nogen her, der bliver uimodståeligt fristede!

… suge maven helt unaturligt meget ind på ”jeg-tager-lige-et-billede-ned-af-mig-selv-mens-jeg-ligger-og-soler”-billeder.

Så ti dog stille og luk munden, når du tygger popcorn

18. juli 2014 Line Nielsen Comments 2 kommentarer

I går aftes var min kæreste og jeg i biografen. Det var skide hyggeligt, filmen var kanon god og spændende, og bland-selv-slikket sad lige i skabet. Ja, jeg sidder faktisk i skrivende stund og spiser de hjembragte rester. Så i udgangspunktet var det en dejlig og succesfuld aften!

MEN (warning: nu kommer irritationsmomenterne væltende) der var dog selvfølgelig liiiige nogle af de andre biografgængere, der ikke kunne finde ud af at opføre sig pænt, normalt og ordenligt.

En lille detalje var, at jeg så flere mennesker tage skoene af og smide fødderne op på sædet foran. Altså ikke mens der sad nogen lige foran, men det gjorde der på sædet ved siden af. Er det bare mig, eller er det dårlig stil? Altså her i sommervarmen (og især lige nu mens en række lækre hedebølger udspiller sig i Danmark) ville jeg da seriøst være ked af at få stukket 10 styks sommersure tæer lige op i hovedet i to timer!

Ikke nok med sure tæer. For det er da trods alt til at leve med. Tre gange under filmen spredte der sig en FÆL, FÆL, FÆL lugt af prut! Helt seriøst, jeg lyver ikke. Hvad fanden sker der? Alle tre gange var lugten meget slem, og jeg kæmpede for at holde vejret. Føj for filan, hvad har folk gang i? Jeg spekulerede seriøst på, om nogen havde genkendt mig (HA! som om) og besluttet sig for at forære mig et oplagt emne at blogge om. Fy for pyffer! Så lad os da lige én gang for alle blive enige om dette: man prutter saftsuseme ikke i biografen. Vel?!

Nå, men det største problem var egentlig, at jeg selvfølgelig kom til at sidde ved siden af to veninder, som ikke kunne holde deres mund. De snakkede og snakkede. Jeg brugte faktisk de første 15 minutter af filmen på at bekymre mig om, hvornår de mon ville holde mund, og hvornår jeg kunne tillade mig at sige noget til dem. Og hvad skulle jeg sige? Bare tysse? Eller skulle jeg undskyldende bede dem om at tie stille?

De kommenterede på filmen i et hviskende men stadig røvirriterende toneleje. Den ene veninde sad også lige et par gange og opfriskede handlingen fra film nummer 1 (vi så nummer 2). Men det kunne de da godt lige have gjort, før filmen startede? Det værste er, at når man først er begyndt at fokusere på den evige summen af hvisken fra højre, så er det umuligt at holde op igen.

Gudskelov gik det lidt i sig selv, efterhånden som filmen kom rigtigt i gang, og det hele blev vildt spændende. Så jeg slap for at irritere mig mere over det. Og de nåede at holde mund, før jeg fik mandet mig op og tysset. Så resten af filmen skulle jeg blot leve med, at hende, der sad lige ved siden af mig, smaskede HELT VILDT, når hun spiste popcorn… Dét kunne jeg dog ikke tillade mig at kommentere på.

Så endelig kunne jeg læne mig tilbage og nyde filmen. At jeg så var virkelig tæt på at give mig til at hyle over en abefilm, er jo en helt anden historie…

Hallo! Vi andre har sgu da også betalt for en billet

17. maj 2014 Line Nielsen Comments 0 kommentarer

I sidste weekend var jeg sammen med en veninde inde og se Uffe Holm Show 4. Det fik mig til at tænke på, hvor irriterende og respektløst det er, når folk sådan et sted (eller i biografen eller teatret for den sags skyld) ikke kan finde ud af at tage hensyn til de andre tilskuere. Det kan virkelig irritere og distrahere mig på det groveste, hvis folk omkring mig ikke selv kan regne ud, at det nok er en god idé at holde sin kæft.

Bag os sad der en flok, som netop havde problemer med dette. Heldigvis var det ikke under hele showet men bare af og til. For det første lød det som om, at det var det sjoveste, de nogensinde havde været med til. Hvilket jo i sig selv var cool nok. For hvis der er noget, der er tilladt til at stand-up-show, så er det at grine alt hvad man kan. Det bliver det kun sjovere af.

Problemet var dog bare, at de ikke kunne lade det være ved latter. De valgte simpelthen også, at de lige ville forklare hans jokes for hinanden i ny og næ. Det fungerede sådan, at når Uffe Holm havde fyret en punchline af, og hele salen brød ud i grin, så var der lige en af dem bagved, der forklarede de andre, hvad det sjove i joken var. Rimelig irriterende at høre på, OG så bliver enhver joke jo bare dårlig, når nogen lige skal overforklare pointen.

Derudover var de så glade for showet, at én af dem sommetider valgte at gentage det,som Uffe Holm lige havde sagt. Sådan imens alle var brudt ud i grin. Meget underligt. Og for at det ikke skal være løgn, havde han også en tendens til at råbe ”det har han fandme ret i!” lidt for mange gange.

Men ellers gik det super fint og publikum var i højt humør. Altså lige bortset fra dem, der sad ved siden af os. På begge sider faktisk. Jeg er overbevist om, at de havde bestilt billetter til det forkerte show (eller var gået forkert), for de fortrak stort set ikke en mine under hele showet. De grinede og klappede max en tiendedel af det, resten af salen gjorde. Fandme også ærgerligt, hvis man troede man skulle ind og se en fin opera, og man havner midt i sådan et stand-up show…

Er der ikke lige nogen, der spiser den sidste?

12. maj 2014 Line Nielsen Comments 1 kommentar

Vi mennesker er altså nogle gange mærkelige (og heldigvis for det da – ellers ville verden være meget kedelig, og hvad i alverden skulle bloggen så handle om?). Jeg er lige kommet til at undre mig over en bestemt situation, som jeg har oplevet mange gange. Det har I sikkert også.

Ja, jeg havde altså ikke lige et billede, hvor der kun var ét stykke tilbage.

Det drejer sig om den uskrevne regel, der tilsyneladende eksisterer, som forbyder nogen som helst at nuppe det sidste stykke kage/slik/kartoffelchips/whatever. Jeg kan da sagtens se, at det er almindelig høflighed lige at vente med at hapse det allersidste stykke, indtil man har givet de andre en fair chance for at gribe til fadet. Det er naturligvis super cool. Men det sidste stykke kommer bare altid til at ligge tilbage. Ingen tør spise det!

Hvis man er nogle stykker, der deler en skål slik, så er der jo ikke nogle problemer med at få slikket afsat før til allersidst. Alle kaster sig gladeligt over godterne og propper munden fuld (ja okay, det er måske ikke alle der ligefrem propper munden, men jeg har jo også allerede indrømmet, at jeg er en værre slikmund!). Men så snart der kun ligger et enkelt stykke tilbage i den nu så tomme skål, vælter høfligheden pludselig ned over os alle. Og så kan det allersidste stykke slik ellers få lov at ligge dér og blive endnu mere ensomt. For ingen af os tør røre det med en ildtang.

Og det bliver ligesom altid værtindens opgave at få det sidste stykke afsat. ”Er der ikke lige en, der tager det sidste stykke chokolade?” spørger hun venligt. Nej puha da, jeg kan ikke klemme en bid mere ned, svarer de alle. Hvilket er den største høfligheds-nødløgn, der findes, for hvis skålen blev fyldt op igen, ville alle gladeligt spise indtil der atter kun lå ét stykke tilbage.

Jeg stemmer for, at vi lige afskaffer netop den uskrevne regel. Som sagt er det naturligvis god stil lige at tage en slapper og give de andre en chance for at få en bid af kagen. Men det der med, at alle pludselig bliver ih og åh så høflige (og stopmætte!) i dét sekund, hvor der kun er ét stykke slik/kage/andet tilbage.. Det holder jo ikke. Så skulle vi nu ikke i fællesskab legalisere dét at spise det sidste stykke af noget? Så slipper vi også for de situationer, hvor man som værtinde skal kæmpe for at overtale en af sine gæster til at spise det sidste stykke kage.

Offentlig transport: To speak or not to speak

27. april 2014 Line Nielsen Comments 0 kommentarer

Alle taler om det, men ingen gør noget ved det. Hvorfor taler vi ikke med hinanden i offentlig transport her i landet? Det er det største mysterium siden tyveriet af guldhornene! Det er jo kun de medpassagerer, vi ikke kender, som vi ikke taler med. For vi taler jo (selvfølgelig) gladeligt med dem, vi kender i forvejen. Så det er altså ikke, fordi danskere bare generelt fortrækker at sidde i stilhed i offentlig transport.

Hvad er det, vi er bange for? At personen, man henvender sig til, bliver sur? Probably not gonna happen. Og hvis han/hun endelig gør, så kan man da bare holde sin kæft resten af turen. Så har man i det mindste gjort et forsøg. Eller er vi bange for, at vi pludselig ikke kan finde noget at tale om? Heller intet problem. Vi er jo så privilegerede her i Danmark, at vi har hele fire årstider og derfor altid har ét sikkert samtaleemne i baghånden; vejret.

I mit hoved giver det på ingen måde mening, for det er da rent ud sagt røvsygt at køre i tog eller bus alene. Tiden ville sikkert gå dobbelt så stærkt, hvis man underholdte hinanden og udnyttede, at man rent faktisk ikke er alene i det transportmiddel, man nu engang har valgt.

Man sidder jo alligevel der overfor hinanden i tre stive timer. Imens man for Guds skyld helst lader som om, man faktisk slet ikke har opdaget personen overfor. Og hvis man kommer til at kigge direkte på vedkommende – fx fordi personen har en fed jakke, nogle vilde briller eller en speciel frisure, der fanger ens opmærksomhed – skynder man sig at fjerne blikket igen, så snart personen har afsløret én i at lure. For det ville jo være fuldstændig katastrofalt, hvis nogen opdagede, at man gjorde noget så unaturligt som at søge kontakt med andre mennesker. Føj da. Tænk hvis nogen troede, at man var socialt anlagt.

Jeg tror, jeg vil troppe op hos DSB en af de nærmeste dage og komme med et forslag. Jeg har alletiders idé til et forretningskoncept. Drop hele stillekupé vs. ikke-stillekupé konceptet. I stedet skal vi have en social og en asocial vogn. Hvis man ikke ønsker at tale eller interagere med de andre passagerer, sætter man sig pænt ind i den asociale vogn. Er man derimod frisk på at få sig en sludder og en kop kaffe med sine medpassagerer, hopper man på den sociale vogn. Jeg er ikke i tvivl om, hvilken vogn jeg vælger. Spørgsmålet er bare, om jeg mon bliver den eneste i den sociale vogn? Det ville være en anelse ironisk.

Top 3 over overflødige sætninger

24. april 2014 Line Nielsen Comments 0 kommentarer

Nu er det ikke for at blande mig, men… Øh jo, det er jo så lige præcis for at blande dig. Den sætning bruger man jo KUN, lige inden man blander sig i noget.
Må jeg lige sige noget… Ja okay, men det har du jo så allerede lige gjort.
Vil du have bonen med? Den sætning er dog kun overflødig i de situationer, hvor ekspedienten allerede er begyndt at krølle den sammen, inden man når at svare. Hvilket sker overraskende ofte i Føtex.

Gastronomi på højt plan

23. april 2014 Line Nielsen Comments 7 kommentarer

Lad mig sige det med det samme: jeg elsker stavefejl. Jeg er lidt af en flueknepper sådan rent grammatisk, og stavefejl springer mig virkelig i øjnene. Jeg kan ikke undgå at lægge mærke til dem!

I dag var jeg til personalemøde på mit arbejde, og efter mødet var der fællesspisning. Vi havde bestilt maden fra en sandwich-/burgerbar i Aarhus. Da maden ankom, var der mange spændende ting på menuen.

Først var der en kollega, der fik sådan en spændende sag:

Der var også en, der fik en sandwich med følgende indhold:

Jeg er faktisk lidt i tvivl om, hvorvidt der står “øge” eller “æge”. Jeg gætter (og håber) på det sidste.

Til sidst var der den her:

Læg her mærke til, at man har startet med at skrive et “t”, da man skulle skrive “cheese”. Det er dog heldigvis gået op for vedkommende, at det naturligvis startede med “c” i stedet for.

Som I nok kan se, var der masser af nyt og spændende mad. Og det er bestemt ikke for at gøre grin med folk, der har svært ved at stave. Men hvis man arbejder på en burgerbar, er det vel ikke for meget forlangt, at man lige lærer at stave til burger. Og til cheese for den sags skyld. Selvom en “chis borger” nu også lyder lækkert nok…

Højtid er godtetid

19. april 2014 Line Nielsen Comments 0 kommentarer

Det er næppe nogen hemmelighed, at vores højtider ofte er forbundet med et indtag af lækker mad, godter og slik. Så snart man fejrer en tradition eller en højtid, må man spise næsten hvad man vil. Men usunde madvarer feder jo heller ikke, når det bliver indtaget i forbindelse med en højtid (vel?!).

Når det er jul, overspiser man til julefrokosterne og skyller det hele ned med øl og snaps. Igennem hele julemåneden laver man desuden julegodter og bager småkager. Til fastelavn slår man katten af tønden, som naturligvis er fyldt med snolder. Hvis man som barn er ekstra heldig, får man også et fastelavnsris med slik på. Og nu til påske holder vi påskefrokoster med alt, hvad det indebærer. Samtidig både uddeler og spiser vi påskeæg. Vi gør os endda den ulejlighed at klippe små, fine gækkebreve for at score et ekstra påskeæg.

Men jeg klager bestemt ikke! For jeg er nemlig vild med stort set alt, der indeholder lidt for mange kalorier og lidt for meget sukker. Men det er da lidt morsomt, at lækker mad og syndige godter ofte er, hvad vi forbinder med højtiderne! Det kunne jo i princippet lige så godt have været lækre selleribøffer med tilhørende bønnefritter og iskoldt vand med citronskiver, som vi havde tradition for at fylde de overdådige borde med til jul eller påske. Men som den slikmund, jeg nu engang er, så er jeg alligevel meget glad for, at det ikke er sådan.

På billedet ser I det fine påskeæg, som vi ”børn” i min familie får hvert år til påske. Det er fyldt til randen med uanede mængder af ting med sukker i. Der er nok til maaaange dage. Og jeg er kæmpe fan af dén tradition!

Mere Arriva-underholdning

18. april 2014 Line Nielsen Comments 2 kommentarer

Efter min beretning om togturen til Vestjylland i fredags, har I sikkert alle sammen ventet i spænding på at høre om mine oplevelser på tilbageturen (jo, I har!). Og nu kan I endelig ånde lettet op.

Her er et udpluk af mine oplevelser:

Et kærestepar trådte ind i toget, og pigen sagde skrapt ”Hvis det er en stillezone, så gider vi altså ikke sidde dér!”. Det var det ikke, så de satte sig ned. Hvorefter de hver især tog høretelefoner i og ikke sagde en lyd til hinanden resten af turen.
En rullemadras, som fyldte et helt dobbeltsæde. Mon sådan en koster det samme at medbringe som en cykel?
En ung pige på sædet foran os, som hørte så højt musik i sine høretelefoner, at jeg seriøst troede, det var radioen i toget. Jeg var lige ved at nynne med på et tidspunkt. Hun sad desuden også og tog mascara på ved hjælp af et lille lommespejl. Og klokken var altså 22.
To unge gutter, der vistnok havde gået i gymnasiet sammen (gætter jeg på), men ikke som sådan var venner i dag. De sad og snakkede sammen hele vejen. Eller det vil sige, at den ene fyr snakkede, og den anden fyr forsøgte at få et ord indført. Fyr1 fortalte stolt om sin fede uddannelse. Han fortalte, hvor meget de skulle læse, hvor indviklede deres opgaver var, og hvor mange der dumpede til eksamen. Fyr2 brød sommetider ind med ”replikker” som Nåh ja, ja okay, nej men…, okay, ja ja, præcis, ja men…, jeg har også engang…. Men han kom aldrig rigtigt til orde. Og jovist stillede Fyr1 da et par spørgsmål til Fyr2, men når Fyr2 havde fået sagt en halv sætning, overtog Fyr1 igen og besvarede spørgsmålet selv. Jeg sad og tænkte på, at hvis det havde været en telefonsamtale, så kunne Fyr2 bare lægge telefonen fra sig og give sig til at lave noget andet. Det ville Fyr1 aldrig have opdaget.

God påskeferie alle sammen! Jeg håber, I ser nogle sjove ting i toget, hvis I også skal rejse et sted hen. Skriv meget gerne i kommentarfeltet, hvis I også har haft sjove, spøjse eller anderledes oplevelser i toget/bussen.