Tag Archives: film

On/off koncentrationsbesvær

Vi lider vel alle sammen af koncentrationsbesvær engang imellem, gør vi ikke? Jeg gør i hvert fald. Og det sker ret tit og kan være virkelig slemt sommetider.

Det kommer især til syne, når jeg ser en film eller en tv-serie. Selvom jeg synes, filmen er MEGA spændende, er det bare som om, min hjerne ikke kan lukke alt andet ude. Fuldstændigt ukontrollerbart kommer jeg til at sidde og tænke på alt muligt andet. Selvom jeg stirrer direkte ind i tv’et, opfatter jeg ikke, hvad der foregår.

Om det er vigtige ting, jeg sådan sidder og spekulerer på, siden det får lov at afbryde filmen? Næh. Slet ikke. Det kan være ALT mellem himmel og jord. Som så bare fortsætter ud ad en tangent…

Mon det bliver godt vejr i morgen?
Så tager jeg den grå kjole på.
Som jeg havde sidst havde på til min venindes fødselsdagsfest.
Ej, det var en god fest!
Det var dengang, jeg lige havde købt den.
Og vi drak den der gode hvidvin fra Føtex.
Hvad er det nu, den hedder?
Den skal jeg huske at købe næste weekend, når vi skal holde grillaften. 

Og pludselig; BUM. Jeg vågner op til den virkelige verden og tænker “Fuck, nu glemte jeg at høre efter. Igen!”. Når jeg ser noget alene, spoler jeg tit tilbage (en god vending fra kassette- og VHS-båndenes tid) og ser det sidste minut igen. Når jeg ser det med min kæreste, bliver jeg nødt til at afsløre mig selv: “Ej, jeg hørte ikke lige dét der – hvor er de på vej hen nu?”.

Det samme sker også under forelæsninger og foredrag – ligegyldigt hvor spændende emnet så er. Jeg er bare ikke god til at sidde helt stille og koncentrere mig i alt for lang tid ad gangen. Jeg er også sådan en, der skifter siddeposition hvert minut. Temmelig irriterende faktisk.

løbeshorts

MEN. Når man så rent faktisk godt kunne bruge det her on/off koncentrationsbesvær til noget konstruktivt, bliver det selvfølgelig væk og kan ikke lokkes frem. Jamen hvornår er koncentrationsbesvær da ønskværdigt? Jo, ser I. Det er det lige præcis på en løbetur, eller når man står på en cardiomaskine i fitnesscentret.

På de tidspunkter kunne jeg virkelig godt ønske, at mine tanker løb af med mig, så jeg fuldstændigt glemte, hvad jeg var i færd med. Hvis bare jeg selv kunne tænde for koncentrationsbesværet, kunne jeg løbe et marathon i morgen – så let som ingenting.

Mig?! Nej, jeg sover slet ikke

I dag vil jeg bare lige kigge forbi og smide en hurtig tanke. Det handler om det der spjæt, man sommetider giver, når man er lige ved at falde i søvn. Det kender I godt, ikke? Man ligger så dejligt og er åbenbart liiiige ved at falde i søvn og pludselig siger det SPJÆT, og man får et mindre chok. Og bliver totalt forvirret.

Men det, jeg egentlig tænkte på, var; hvorfor prøver man altid at benægte, at man lige faldt i søvn? Det er en form for refleks. Og som om man bliver lidt flov over sit lille spjæt. Når jeg laver et ”jeg-faldt-lige-i-søvn”-spjæt, opdager min kæreste det naturligvis. Og så er det som om, jeg helt automatisk prøver at benægte det! Så lader jeg som om, jeg er helt frisk og slet ikke var ved at falde i søvn. But why? Beviset var der jo lige…

Og hvorfor skal de skide spjæt altid komme, når man falder i søvn under en film? Så bliver man max busted i dét øjeblik, man kommer til at lukke øjnene. Det sker jo næsten aldrig, når man ligger i mørket og rent faktisk med fuldt overlæg forsøger at falde i søvn. Og hvis det endelig gør, så er det også irriterende, fordi det ødelægger den søvn, man ellers lige var ved at falde i. Jeg bliver altid helt frisk bagefter. Røv. Men den detalje er selvfølgelig meget smart, hvis man lige er i gang med at se en film…