Tag Archives: eksamen

Man kan faktisk godt opleve noget på trods af eksamen

Jeg ville da lige kigge ind og smide et fredagsindlæg i punktform! Det handler om alle de über spændende ting, der sker i mit liv for tiden.

  • Det var åbenbart helligdag i går. Det er ikke altid, jeg lige fanger den, når jeg har godt gang i en eksamensperiode. Men Netto havde da i hvert fald valgt at holde lukket.
  • Har man for meget tøj, når man kommer ned i vaskekælderen og finder en stor bunke af vores eget tøj, som vi åbenbart har glemt dernede, sidste gang vi vaskede (for måske 3-4 uger siden)? Jeg havde på ingen måde opdaget, at det var væk.
  • Der findes stadig folk, der ringer eller sms’er til det forkerte nummer. I morges fik jeg følgende sms fra en fremmed kvinde:

sms

  • Og nu fortryder jeg lidt, at jeg ikke bare skrev: ”Okay, adressen er *min adresse*, og jeg ønsker mig brændende et rejsegavekort. Du må gerne sende det allerede nu, så vi kan få gavebordet gjort klar inden festen”.
  • I sidste uge ringede en mand også forkert til mig: ”Ja hej, det er Bjarne oppe fra Solhuset igen”. Jamen go’daw Bjarne da! Næste gang nogen ringer eller skriver forkert til mig, så tager jeg altså pis på dem.
  • Jeg har tilsyneladende (desværre) ikke lært at begrænse mig siden sidste eksamensperiode. Argh.
  • Jeg har tilsyneladende heller ikke lært at gå i gang fra morgenstunden endnu. For det er jo så godt vejr. Og i aften når solen går ned, så bliver det hele meget lettere!
  • … og den der tanke med: Ej, jeg tager da bare lige nogle bøger med ned på græsset, og så kan jeg nyde vejret og læse på SAMME tid – det virker altid som en god idé, men det er aldrig særlig effektivt for mig. I hvert fald ikke hvis jeg er sammen med andre.
  • Der er noget særligt over fredage. Selvom jeg skal skrive eksamen med en veninde hele weekenden, havde jeg stadig den der dejlige fredagsfølelse, da jeg gik hjem fra arbejde for en time siden.
  • Jeg skal virkelig til at gå i sandaler i stedet for sneakers. Mine fødder er kridhvide i forhold til mine ben (som nu har opnået nuancen æggeskal!).

Min lille baby (altså eksamen, slap dog af!)

Den anden dag brugte jeg en gæsteanalogi til at beskrive mit liv i eksamensperioderne. Imidlertid er det dog gået op for mig, at jeg nok skulle have brugt en helt anden analogi. Nemlig noget med babyer!

For i virkeligheden minder dét at skrive eksamen helt vildt meget om at få en baby. Tror jeg. Ja, jeg er en smule på udebane, for jeg har jo ingen babyer endnu. Eksamen har jeg derimod prøvet MANGE gange! Der er jeg næsten ekspert.

Her kommer de overraskende mange ligheder mellem eksamen og en baby:

  • Helt basalt så skaber man selv begge ting, hvorefter man opdrager/former dem og gør dem klar til engang at blive sendt ud i verden (der er så bare liiige nogle års forskel på, hvor lang tid de to processer tager!).
  • Både eksamen og baby kan få én til at ligge søvnløs om natten af bare bekymring (Hvordan mon det kommer til at gå?, mon den ender med at blive god nok/sund/klog/rask?).
  • Både eksamen og baby stjæler alt ens tid og kræver 100 % opmærksomhed døgnet rundt (Og bare rolig! Overdrivelse fremmer forståelsen her – jeg er godt indstillet på, at babyen nok er værre og i hvert fald ikke bare skal afleveres den 12. juni mellem klokken 10 og 14, og derefter er der sommerferie).
  • I begge tilfælde håber man, at andre vil synes den er sød/god/klog/et 12-tal værd.
  • Både eksamen og baby fucker totalt med ens døgnrytme – når baby vil have mad/skrige/something, eller når hjernen kan samle sig om at få skrevet noget akademisk ned, så er det altså nu!
  • Man bekymrer sig konstant over, om man nu også gør/har gjort det godt nok.
  • Madvanerne bliver også lidt skøre af begge dele; det er ikke altid, man lige kan overskue at kokkerere det helt store måltid med en baby eller en eksamen i huset! Men hvad har en god leverpostejsmad nu også gjort? (For 5. dag i træk). Vi kan jo skifte mellem agurk og remoulade som topping!

Eksamen, din bitch

I disse dage uger har jeg gæster på besøg. Det er en gammel kending, som jeg så ofte før har lukket ind i mit hjem. Nemlig eksamen! Og lad mig bare sige det, som det er: jeg er ved at være godt træt af hende. Hun er nemlig en ret uhøflig gæst…

Jovist, hun melder som oftest sin ankomst i god tid (med mindre AU vælger at holde de oplysninger alt for tæt ind til kroppen lidt for længe). Og på en eller anden måde kan man jo egentlig også godt argumentere for, at jeg rent faktisk selv inviterer hende – semester efter semester.

Men alligevel er det altså som om, hun kommer snigende ind på mig hver gang. Jeg går og forestiller mig (også kaldet ønsketænkning eller benægtelse), at der er lang tid til, hun kommer. Men lige så langsomt går det op for mig, at hun vist allerede er ankommet, og at jeg nok snart skal give hende noget opmærksomhed, før hun rent faktisk skal afleveres igen!

Derudover er hendes besøg altid ret lange. Som i virkelig lange. Hun kommer aldrig bare lige på besøg en enkelt dag til smørrebrød og efterfølgende café latte. Nej nej da, hun flytter nærmest ind, når hun endelig kommer. Og hun bliver gerne en måned eller to (hun burde næsten bidrage til husholdningen).

Desuden roder hun rent ud sagt af h…… til! Hver gang hun er på besøg, flyder det med papirer, bøger, kuglepenne, post-its og kaffekopper. Er det bare mig, der er sippet, eller er det okay at forlange, at ens gæster lige rydder op efter sig selv, når de ovenikøbet tillader sig at tage på besøg så længe ad gangen?!

Til sidst skal det lige nævnes, at hun er virkelig opmærksomhedskrævende. Til den lidt for gode side! Hun forventer ofte, at jeg sætter alt til side for hende. Alt. Hun stjæler rent ud sagt min fritid. Især når hendes visit lakker mod enden. Så har jeg ofte ikke tid til at foretage mig andet end at pusle om min kærlige husgæst.

Eksamen, din bitch. Velkommen tilbage. Vi må jo få det bedste ud af det. Sammen.

Hvad med jer andre, kender I hende også?