Alt og ingenting

Det kan godt være, at folk begynder at skraldgrine af mig, hvis jeg en dag fortæller, at jeg tror på nisser. Men det overvejer jeg seriøst snart at begynde med. Altså at tro på drillenisser. Og her taler vi ikke om alle typer drillenisser (så barnlig er jeg jo heller ikke, vel?). Nej, mere præcist hentyder jeg til den race, der lider af uhelbredelig kleptomani. Jeg har efterhånden en god bunke beviser, der peger på deres eksistens…

Jeg føler mig seriøst mere og mere overbevist om, at vi har sådan en (eller måske flere) boende i vores lejlighed. Og de stjæler altså med arme og ben! De nupper alt, hvad de kan komme i nærheden af. I har garanteret også selv én boende – jeg har ladet mig fortælle, at de er mere og mere udbredte.

Det underlige er, at de hverken stjæler store eller dyre ting, men derimod småting, som ikke koster ret meget. De er især glade for at stjæle strømper! Og på en eller anden måde må de små væsner kunne opholde sig inde i vaskemaskinen – for det er altså som om, man altid mister en strømpe i løbet af vaskeprogrammets 40 minutter. Hvordan kan det lade sig gøre gang på gang? Jeg smider stort set aldrig strømper ud, for det når jeg ganske simpelt ikke. De når automatisk at forsvinde, længe før de bliver slidte.

Men strømpetyvene nøjes ikke med en sok i ny og næ. Nej nej da. Jeg har regnet mig frem til, at de må være langhårede. De har nemlig tilsyneladende også en kraftig forkærlighed for hårnåle og hårelastikker. For er der noget, der kan forsvinde endnu hurtigere end strømper, så er det da netop de to ting. Jeg når altid lige at købe en ny pakke hårnåle og sætte håret et par gange, og vupti – hvor blev alle mine nye hårnåle nu af?

Jeg går og drømmer om at finde vores drillenisses lager fyldt med tyvekoster en dag. Det må virkelig være proppet til randen med mine hårelastikker, hårnåle og sorte strømper. Lur mig om der ikke også ligger et par af mine læbepomader…