Tag Archives: bloggerliv

18 gode råd hvis du gerne vil være modeblogger

  1. Øv dig i de klassiske poseringer på Outfit of the day-billeder – især ”jeg-står-bare-lige-her-og-kigger-ned-i-jorden”-billeder og ”jeg-er-ved-at-dø-af-grin”-billeder.
  2. Lær at kalde dem for OOTD-billeder.
  3. Lav altid sneakpeak-billeder, når du har været på shopping. Du ved, sådan et billede hvor du bare lige viser en lillebitte del af dine nye sko, så dine læsere kan gå helt spændte og glæde sig til at se dem!
  4. Husk at du altid kan give vejret/årstiden skylden for manglende billeder. Solen går jo alt for hurtigt ned her om vinteren, og så kan man ikke få gode billeder.
  5. Collager er et meget vigtigt element! Du skal ganske simpelt bare opstille otte vinterjakker eller otte nytårskjoler og lave links til det hele. Du må gerne lave flere collager om ugen.
  6. Ønskelister er en helt særlig form for collage. Find 10 ting på Asos, som du ønsker dig, og sæt links ind. Slut prut.
  7. Sneaks: Adidas

    Sneaks: Adidas

    Ordet ”items” er meget vigtigt.

  8. Under OOTD-billeder er det vigtigt, at du altid skriver på engelsk. Det hedder selvfølgelig ikke ”tørklæde” og ”sko”, men derimod ”scarf” og ”sneaks”.
  9. Generelt er det et must med engelske overskrifter, selvom din blog er på dansk. ”Black is back” og ”Cozy Sunday” er gode eksempler.
  10. Man kan SAGTENS have solbriller på midt i december.
  11. Husk at lave en ”follow me on Bloglovin’”-boks efter hvert indlæg.
  12. Tip til et nemt indlæg: læg et billede op af en pose eller en æske fra en butik med teksten: ”Ups! Kan I mon gætte, hvad jeg har købt?”.
  13. Det er vigtigt at lukke folk ind bag facaden, og derfor skal du ikke kun vise tøj men også dit hjem og det mad du spiser. Især når spiser ude!
  14. Af samme grund kan du med fordel kalde dig for livsstilsblogger frem for modeblogger!
  15. Når du tager billeder af din mad, så husk (selvfølgelig!) at servere på Royal Copenhagen mega mussel. Og gerne med en kubusstage eller en Kaj Bojesen-abe placeret diskret i baggrunden.
  16. En crazy hat klæder ALLE modebloggere, så fyr den bare af.
  17. Skriv ALTID, hvor du har købt dit tøj henne. Selv hvis du smider et billede på Instagram, hvor man bare kan se fem centimeter af dit ærme – ellers vil du få 100 ”hvor er din flotte bluse fra?”-kommentarer.
  18. Øv dig i at stå midt ude på vejen og posere, mens din veninde/kæreste ligger nede på asfalten og knipser det perfekte billede af dig/dine sko/din taske.

Pssst: Vil du hellere være fitnessblogger? Find min guide her!

10 tegn på at jeg er blevet en rigtig blogger

  1. Når jeg går ind i ”dokumenter” på min computer, går jeg nu helt automatisk ind i ”Alt og Ingenting”-mappen i stedet for ”Uni”-mappen (I ved, ligesom når man åbner sin browser med et bestemt formål, men først 7 minutter senere går det op for én, at man da vist er havnet på Facebook i stedet for). I de sidste fire år har det ellers været en refleks at åbne Uni-mappen.
  2. Jeg dropper oftere og oftere at have musik eller podcast i ørerne, når jeg er i offentlig transport eller går en tur på gaden. Jeg skal jo følge med i, hvad der sker omkring mig. Tænk, hvis jeg gik glip af en god idé!
  3. ”Der er intet, der er så skidt, at det ikke er godt for noget”-mentaliteten er for alvor flyttet ind i mit bloggerhoved. Udtrykket passer perfekt til dette domæne! Det kan godt være, det er irriterende at få dårlige sidekammerater i biografen eller at jeg igen er kommet til at spise for meget chokolade. Men hey, det er jo et perfekt emne til et blogindlæg.
  4. Min omgangskreds er begyndt at komme med idéer til blogindlæg i ny og næ. ”Ej Line, det er bare SÅ irriterende når *indsæt selv situation* – kan du ikke skrive om det på bloggen?”.
  5. Når der tikker en mail ind på min telefon, tjekker jeg den med det samme – det gjorde jeg aldrig før bloggen så dagens lys. Men nu kunne det jo være en kommentar eller en ny follower på Bloglovin’!
  6. Jeg bliver overraskende ofte inspireret eller får pludselig en idé til et blogindlæg og må straks stoppe op og tage notater. Det kan være midt i supermarkedet, på vej ud af bybussen eller i badet.
  7. Jeg har udviklet et stort forbrug af parenteser. Det sker overraskende ofte. Se bare punkt 1 her på listen.
  8. Når et indlæg har fået ekstra mange besøgende, kommentarer eller likes, bliver jeg vildt glad, stolt og smiler bredt.
  9. … bagefter bliver jeg ramt af: Nu skal jeg skrive noget ekstra godt i morgen-følelsen.
  10. Sommetider tager jeg mig selv i at tænke mine helt almindelige tanker i blogformuleringer. Nærmest inklusiv parenteser. Som om min hjerne automatisk lige afprøver, hvorvidt tankerne ville egne sig til et blogindlæg. Det er da egentlig skide smart!

4 måneders jubilæum

Vi har noget, vi skal fejre. I forgårs var det nemlig 4 måneder siden, at bloggen gik i luften. 4 hele måneder. Det er ret vildt. Jeg stemmer for, at vi tager 4 mere. Og mange flere efter det. For altogingenting.dk er helt klart kommet for at blive!

Det går supergodt med mit liv som blogger. Jeg bliver mere og mere glad for at skrive (troede ellers ikke, at det var muligt), og min hjerne bliver ved med at finde på en masse nye idéer til indlæg.

Allerede før bloggen havde to måneder på bagen, blev jeg kontaktet med henblik på et samarbejde om forskellige sponsorerede indlæg og produktgaver. Jeg skal blankt indrømme, at jeg klappede en smule i mine fedtede hænder og smilede op til ørerne. Tænk at nogen havde valgt at ville lave markedsføring igennem MIN blog. Det tog jeg som et meget stort kompliment. De måtte jo se noget potentiale her på min ret så nye blog.

Jeg valgte dog at takke nej til samarbejdet af flere årsager. Blandt andet fordi bloggen var (og er stadig) så ny, og samtidig kan jeg ikke lige se, hvordan sponsorerede indlæg kan passe ind her. Men det har jeg faktisk tænkt mig at skrive et helt indlæg om en anden gang.

I løbet af bloggens fire måneder har jeg i øvrigt kunnet mærke, at det efterhånden bliver sværere for mig at tage mine ”bloggerbriller” af. De er bare blevet en del af mig. Og med det mener jeg, at bloggen hele tiden er et sted i min bevidsthed. Jeg ser blogindlæg og emner alle vegne, og det sker oftere og oftere, at jeg lige må notere noget på min iPhone. Jeg skulle jo nødigt nå at glemme det inden jeg vågner igen/kommer hjem/stiger på bussen/er færdig med at lave mad.

Der kommer lige så stille flere og flere læsere til bloggen, og det gør mig så glad at se! I skrivende stund er der i alt 204 kommentarer på bloggen. Og uden at lyve så bliver jeg seriøst glad for dem alle sammen. Hver og en. Det gør mig overraskende meget glad, at I for det første gider læse det, jeg skriver, og at nogle af jer også tager sig tid til at smide en kommentar. Så once again; tusind tak for det – og bliv endelig ved…

Og nu vi er ved det. Hvis nogen skulle have lyst til at pippe op om et eller andet så gør det endelig! Det kan være ris, ros, ønsker, spørgsmål og alt muligt andet. Det kan også være, hvis der er noget, I har lyst til at høre mere om, eller hvis I har forslag til emner, jeg kan tage op. Den slags er altid mere end velkomment enten i en kommentar, en mail eller noget tredje.

Jeg glæder mig til endnu flere måneder her på domænet!
God aften til jer alle.

I’m alive

Puha, der er da godt nok rungende stilhed her på bloggen i disse dage. Men nu kommer der endelig et livstegn. Don’t worry, jeg er i live (for jeg går naturligvis ud fra, at I alle sammen er helt bekymrede for mig). Men hold nu helt op hvor eksamen stjæler alt min tid!

Jeg er nærmest flyttet ind på skolen og føler mig lidt som en robot. Står op om morgenen, tager afsted, er på skolen hele dagen og aftenen og kommer til sidst hjem og går direkte i seng. Hurra for det fede studieliv. Jeg har sagt det før, og nu siger jeg det igen: eksamen er en bitch!! Er der egentlig nogen der ved, hvor meget det er tilladt at opholde sig på skolen, før Aarhus Universitet begynder at kræve husleje? Jeg ligger nok lige på grænsen, forestiller jeg mig.

Desuden er helligdagsproblemet opstået igen. Det er utroligt, som det kan gå ens næse forbi gang på gang, bare fordi man er fanget i eksamenssaksen og derfor ingen anelse har om, hvilken ugedag det er. Og SLET ingen anelse om, om vi nu fejrer grundloven eller pinsen.

Jeg opdagede, at det var grundlovsdag i torsdags, fordi alle butikker var lukkede – og det havde ingen valgt at fortælle mig. Min veninde og jeg dukkede op på skolen torsdag morgen og måtte med det samme sande, at kantinen havde lukket. Fuck. Eksamen all day long uden mad og kaffe. Men hey, vi går da bare i Føtex, sagde vi til hinanden og blev glade igen.

Den glæde varede cirka ét sekund, indtil en anden, venlig studerende informerede os om, at også både Føtex og Netto havde lukket. Argh. Dagen føltes pludselig dobbelt så lang og trist – og sukkertrangen var større end nogensinde før.

I skrivende stund sidder jeg (sjovt nok) også på skolen. Og det kribler efterhånden ubærligt meget i mine fingre for at skrive. Altså skrive til bloggen. Jeg kan snart ikke klare flere akademiske formuleringer og litteraturhenvisninger. Jeg savner at blogge og skrive, hvad jeg tænker – NÅR jeg tænker det, og nøjagtigt SOM jeg tænker det. Uden at smide om mig med fagtermer og analytiske pointer.

Bloggerliv, jeg kommer meget snart tilbage til dig (hjerte, hjerte, hjerte).