Tag Archives: barnlig

Flashback til juli og august 2014

… Bedre sent end aldrig – ikke?

Lad os starte med juli 2014. Hvad mon jeg gik og grublede over dengang?

Jeg noterede 9 tegn på, at man ikke er helt voksen endnu (og nej, det er jeg stadig ikke).

saftevand

Jeg brokkede mig over folks latterligt dårlige manerer i biografen.

Jeg skrev en liste over ting, som folk generelt burde stoppe med. Den liste er faktisk stadig ganske up-to-date.

I blev allernådigst indviet i anekdoten om dengang, min veninde glemte min fødselsdag. Altså imens vi var ude for at spise brunch for at fejre det (troede jeg).

Dét er sgu da sødt!

I fik også et helt eksklusivt indblik i min tankestrøm under en løbetur (Hvad? Om jeg nogensinde gennemførte det skide løbeprogram? Tjaaaah. Nej).

Og så var det jo, at jeg fik idéen om at omskrive nogle af de gode, gamle ordsprog til en mere moderne ordklang. Fik jeg egentlig nogensinde fortsat? Ellers er det da ved at være tid.

 

Og lad os så springe direkte videre til august måned 2014.

Jeg fik et mindre flip over, at der var skyr og lakrids OVERALT (og jeg var vist ikke alene).

lakrids

… Dagen efter så jeg Go’ Appetit, hvor de gudhjælpemig skulle lave en aftensmadret med både skyr og lakrids.

kylling i lakrids

Jeg filosoferede også lidt over det der smarte trick, hvor man gemmer chokoladen væk for ikke at spise mere af den (som om!).

Hvornår er man en rigtig blogger? Tja, et godt fingerpeg er i hvert fald disse 10 tegn.

August 2014 var også måneden, hvor hele seancen med Kähler-vasen udspillede sig. Det brokkede jeg mig naturligvis også over.

 

(Det var vist lige på målstregen, at jeg nåede at skrive dette indlæg. Det er jo snart tid til septemberudgaven).

9 tegn på, at man ikke er helt voksen endnu

(… og jeg skal bestemt ikke kunne udelukke, at listen fortsættes en dag).

  1. Man kan umuligt sige nej tak til slik (og det kan jeg som bekendt ikke).
  2. Når man flipper helt ud over, at der er Bamse og Kylling (eller andet godt fra barndommen) på Ramasjang.
  3. Måske i det hele taget bare, når man overhovedet zapper over på Ramasjang?
  4. Når man har tusch på alle sine fingre efter at have tegnet (det skete for mig så sent som, da jeg tegnede fodboldbanen her).
  5. Når man hoppede af glæde i Føtex, da man fandt den lækre, røde saftevand, som smager nøjagtigt som den røde slush ice, man fik i den lokale idrætshal som barn:

    Her er den! Ah, den smager af barndom (aka. svømning, håndbold, gymnastik og alt det andet, man lavede i hallen!).

    Her er den! Ah, den smager af barndom (aka. svømning, håndbold, gymnastik og alt det andet, man lavede i hallen!).

  6. Man kan stadig finde på at købe et Anders And blad (rolig nu, det er nok 3 år siden jeg gjorde det – og det var altså mest fordi, der var et vildt sjovt skæg med som gave… … … den lader vi lige stå lidt …).
  7. Når man er godt i gang med en god leg med et barn, og man så selv bliver helt trist, når barnet vil lege en ny leg i stedet for (ej altså, nu leger vi jo lige så godt med køkkentingene! Skal vi ikke nok blive ved med det? Bare 10 minutter mere, kom nuuuuu).
  8. Når man stadig spiser chokoladekiks på den der barnlige måde, hvor man forsøger at gemme mest muligt chokoladecreme til sidst – i stedet for bare at tage en ganske almindelig voksenbid. Eller når man spiser lakridsgrammofoner ved at rulle den ud frem for at bide af den.
  9. Når man sidder til et fint selskab (a la konfirmation) på en fin beværtning med lækker mad og fine franske vine og hører sig selv sige til tjeneren: Undskyld, men I har vel ikke en cola? – vel at mærke som den eneste udover børnebordet!