Tag Archives: april

Flashback til april 2014

Som jeg fortalte om i anledningen af bloggens 1 års fødselsdag, vil jeg indføre et nyt indslag her på bloggen (inspireret af Miriam). Det går ud på, at jeg hver måned vil skrive et indlæg, hvori jeg samler en række forskellige indlæg, som jeg skrev på bloggen samme måned sidste år.

Et tilbageblik er altid hyggeligt. Og så kan man jo ellers bare læse eller genlæse det, man lige lyster. Jeg håber, I kan lide det. Vi starter nemlig i dag! Ja faktisk lige nu. Så byd varmt velkommen til … FLASHBACK!

I april 2014 skete der bl.a. det her på bloggen:

Jeg filosoferede over hhv. børn og voksnes forhold til slik og søde sager. For rigtige voksne er da ikke slikmunde, vel?

IMG_1552

Jeg undrede mig over, hvorfor vi danskere aldrig taler til hinanden i offentlig transport. Og i den forbindelse kom jeg med et ganske glimrende forretningsforslag til DSB.

Apropos offentlig transport, så skrev jeg også en liste med forslag til diverse aktiviteter, man kan foretage sig i offentlig transport (når vi nu tilsyneladende ikke gider tale med vores medpassagerer).

Jeg fortalte en barndomshistorie, der involverede den fantastiske tamagotchi.

Her han så, den gode Ole!

Jeg brokkede mig over den slags mennesker, der stiller sig i en kø og spilder vores andres tid, fordi de ikke kan beslutte sig for, hvilken is de skal have, eller om de skal have en lille eller en mellemstor cola.

Jeg skrev et par lister om ligheder mellem jobbet som bartender og pædagogmedhjælper (og der var overraskende mange!). De er her og her.

Jeg afslørede de pisseirriterende ting ved shopping (!!) – og ævlede lidt om de forbandede prøverum.

Man må ikke lyve – kun lidt

I går var det jo den 1. april. Men okay, det var I sgu nok alle sammen klar over i forvejen. Det kan da umuligt været gået nogens næse forbi. Alle har vel fået tapetseret deres Facebook-News Feed med folk, der pludselig skal giftes eller have børn. Det er da alligevel pudsigt, at så mange vælger at offentliggøre det på samme dag, hva’?

Men hvad i alverden er det egentlig også for en underlig tradition? Én dag om året hvor det bare gælder om at lyve, så det basker. Lyv, lyv, lyv. Om alt og til alle. Og det er allerbedst, hvis du kan få nogen til at hoppe på den. Gerne så de bagefter bliver lidt flove over, at de var så dumme at tro på dig. Og så må du ellers bare håne dem… Sig mig lige engang, hvad er det for noget at lære børn og unge?

For helt seriøst, den person, der i sin tid opfandt aprilsnaren, må da virkelig have været i problemer. Jeg gætter på, at han kom med et forslag eller fortalte en historie, som blev taget virkelig dårligt imod – og så har han ikke set anden udvej end at råbe ”APRILSNAR”.

Jeg hoppede faktisk på en aprilsnar i går morges. Men der var jeg altså heller ikke helt vågen endnu og havde tilsyneladende også glemt alt om, hvilken dag det var. Mit vækkeur havde lige ringet, og jeg kunne næsten ikke holde øjnene åbne (b-menneske, you know). Jeg tjekkede lige hurtigt Facebook – og hey, Danmark skal alligevel med til VM i fodbold. Juhuu! Jeg går ikke engang op i fodbold, men jeg nåede lige at gå og glæde mig til at stå på Store Torv til sommer med en øl i hånden og landskamp på storskærm. Pludselig gik det op for mig – og jeg var lige ved at prikke mascaraen i øjet på mig selv af ren og skær overraskelse – “I dag er det jo mors fødselsdag (det var åbenbart lykkedes mig at glemme det i løbet af natten). Dagen hvor man ikke skal tro på noget som helst”… PIS!

Men hallo, det er da også fejt at lave en så positiv og god historie, at man bliver virkelig skuffet, når sandheden går op for én (Not cool, Go’ Morgen Danmark!). Det må vi altså lige i fællesskab lave en regel om! Hvem ringer til Helle Thorning? Hun må lige informere hele landet (SÅ mange læsere har bloggen alligevel ikke helt – endnu).