Tag Archives: 3-årig

Flashback til juni 2014

Man skulle ikke tro det, når man lige kigger ud af sit vindue. Men juni er faktisk ved at være slut. Årets første sommermåned, my ass! Lad os se, hvad der skete på bloggen i juni måned sidste år.

Jeg fortalte historien om naive, lille 3-årige mig, der med vilje smed min pung væk i Føtex. Sådan for spændingens skyld, ikke?

Skolefoto 019

Fodbold-VM var over os, og jeg udgav derfor Den Store Fodboldordbog For Kvinder! Ovenikøbet i hele to dele. Hvis du vil imponere kæresten og hans venner, så (gen)læs indlæggene her og her.

Offside illustreret ved hjælp af neglelak vs. læbepomade. Den forreste læbepomade, som modtager bolden, er i offside.

Offside illustreret ved hjælp af neglelak vs. læbepomade. Den forreste læbepomade, som modtager bolden, er i offside.

Jeg erklærede min kærlighed til livet på landet. Inklusiv gyllelugt og lyden af ingenting.

Jeg lavede to lister over irriterende tendenser på Facebook. Det involverede blandt andet “jeg-har-lige-klynket-over-mine-dårligdomme-i-min-status-men-jeg-vil-ikke-tale-om-det-her”-typen. Læs liste ét her og liste to her.

Har du brug for et selvtillidsboost? Fortvivl ej. Jeg bragte nemlig den ultimative guide til ting, man kan gøre, når man har brug for et skud selvtillid!

Jeg skrev et brev til mit immunforsvar, som altid svigter på de mest irriterende tidspunkter.

forkølet

Jeg overhørte ting i Netto. Enough said.

Og endelig fortalte jeg historien om dengang jeg som den første i min klasse blev den lykkelige ejer af en mobiltelefon. Men hvem skulle jeg monstro lige ringe til?

Et stakkels, naivt barn

I anledningen af at det er onsdag, og solen skinner noget så dejligt, har jeg strikket en lille barndomsanekdote sammen til jer (you’re welcome). Den begynder den dag, da jeg fik min allerførste pung. Jeg var vist kun 3 år gammel, og jeg havde fået pungen i gave.

Den cirka 3-årige Line

Pungen var en af de der super fede velcro-punge, som I nok alle sammen kender. Den var primært gul, men der var også lyserødt, grønt og lilla på. Jeg kan huske, at jeg var så glad og stolt over den. Hvorfor ved jeg egentlig ikke, for det var da egentlig begrænset, hvor meget jeg havde at bruge den til. Jeg mener – hvor høj er lommepengetaksten lige for en 3-årig?

Nå men i al fald fik jeg proppet min sparsomme opsparing – som naturligvis bestod udelukkende af småmønter – ned i pungen. Så var der ligesom styr på de 34 kroner, eller hvor meget det nu blev til.

Og så var det, at min mor viste mig noget smart. Hun lavede nemlig en lille lap papir med mit navn og adresse og puttede ned i pungen. Jeg var jo ikke helt gammel nok til selv at rende rundt med mit sygesikringsbevis i min fine, regnbuefarvede velcro-pung. Derfor skulle min adresse være at finde i pungen på et stykke papir – for så kunne folk se, hvem der ejede den, hvis jeg nu tabte pungen. Og så kunne jeg få den tilbage! Skide smart, tænkte jeg.

Og så synes den 3-årige Line åbenbart, at det lød sgu da egentlig meget spændende – ja, altså det med at tabe sin pung, hvorefter nogen finder den og leverer den tilbage (meget underligt barn, ja). Så den efterfølgende lørdag, da vi var i Føtex for at handle ind, valgte jeg at smide min pung på gulvet med fuldt overlæg.

Jeg sad i indkøbsvognen med min nye, fine pung i hånden. Og da både min mor og far kiggede den anden vej, smed jeg lynhurtigt pungen på gulvet. Jeg var overbevist om, at det opdagede de ikke. Men selvfølgelig gjorde de det – også at det var med vilje. Og så sagde min mor ordret (jeg husker det, som var det i går – for det er en vigtig lektie!): Jamen, Line.. Det er altså ikke alle, der afleverer pungen tilbage MED pengene i…

Og BUM! Sådan gik det til, at den stakkels lille og naive 3-årige Line lærte, at verden ikke udelukkende består af kærlighed og kram – men også tyverier og den slags. Og jeg som ellers var overbevist om, at en sød gammel dame ville finde pungen og komme til kaffe, når hun skulle aflevere den…

 

PS: Hvis du kan lide, hvad du læser, så husk, at du kan følge bloggen på både Facebook og bloglovin‘. Så bliver jeg så glad!