Browsed by
Tag: 2014

Flashback til maj 2014

Flashback til maj 2014

Så er det tid til at kigge tilbage på bloggen i maj 2014. Hvad skete der mon herinde i den måned? Lad os tage et kig…

Jeg brokkede mig over, hvor besværligt og kedeligt det er at lægge neglelak. Specielt hvis man er den utålmodige type.

neglelak

 

Jeg ævlede om drillenisser med kleptomani. I ved nok, de der bittesmå nisser, der sidder inde i vaskemaskinen og stjæler ens strømper.

Jeg undrede mig over, at der aldrig er nogen der tør tage det sidste stykke slik/kage/chokolade.

juleslik

 

Jeg var inde og se et stand up-show, hvor folk bag os ikke kunne finde ud af at holde deres kæft.

Jeg noterede 10 ganske sikre tegn på, at det er ved at være sommer (disse tegn lader dog vente lidt på sig i år).

Og endelig beskrev jeg min eksamen ved hjælp af to analogier: først som en virkelig ubehøvlet gæst og derefter som min lille baby.

 

Hvor er det dog egentlig sjovt at kigge tilbage på sine egne gamle indlæg (kæft, et lød “ananas i egen juice”-agtigt). Nogle af indlæggene kan jeg huske, som var det i går, jeg skrev dem – og andre har jeg glemt alt om! Jeg håber, at I også finder det sjovt med et lille gensyn. Og hvis man først er kommet til senere, jamen så kan man jo læse dem for første gang. Og så er det faktisk næsten som om, jeg lige har udgivet hele syv nye indlæg!

Endnu en uge #25

Endnu en uge #25

1) Det var sgu da søndag i går. Det overså jeg fuldstændigt her i min egen lille eksamensverden.

2) Oh yes. Min meget uhøflige gæst er flyttet ind igen. Eller min baby om man vil!

3) I denne uge har jeg brugt et par dage på et transskribere. Ja, jeg havde åbenbart gjort det så meget, at jeg havde svært ved at høre Mads & Monopolet bagefter uden automatisk at transskribere det i hovedet!

4) Jeg overlevede ugen på trods af krudt og fyrværkeri! Der er jo altid en masse mennesker, der ikke kan vente til den 31. – og en masse mennesker, der glemmer at fyre alt deres krudt af nytårsaften.

5) Havde jeg læst sætningen ”Pas godt på jer selv og hinanden” bare én gang mere den 31., havde jeg kastet op (godt budskab, men variér dog lidt)!

6) Det samme gjaldt i øvrigt ”2014 har været et fantastisk år. Tak fordi du var en del af det”, som florerede på Facebook i sidste uge.

7) Jeg er i gang med at indse (det er en lang proces), at mine absolutte yndlingsstiletter er ved at afgå ved døden. De er lidt for slidte efterhånden! Men de er SÅ gode. De har den perfekte mellemtykke hæl, og jeg kan danse i dem natten lang. Kan I anbefale en stilet, man bare går fantastisk i? Og som samtidigt ser godt ud?

8) Jeg har allerede skrevet flere tegn i dette indlæg, end jeg har i min eksamensopgave.

9) Der er opstået en syg trang inden i mig. Den vil på udsalg. Den snakker til mig hele tiden. Kom nuuuu. Du SPARER jo penge ved at tage på shopping. Du mangler bluser! Og en jakke. Og måske sko. Og kjoler. Kom nu bare afsted.

10) Jeg starter lige med at bytte et par julegaver. Så må vi se, om jeg falder over noget…