Om hvordan man IKKE ønsker at bruge sine sidste feriedage

Om hvordan man IKKE ønsker at bruge sine sidste feriedage

Det ser desværre ud til, at min krop har besluttet sig for at starte og slutte min sommerferie på samme måde! Med en ordenlig omgang sygdom altså. Det virker sådan næsten helt symmetrisk – men mest af alt er det bare røvirriterende. Undskyld mit franske, men det her er da om muligt endnu mere dårlig timing, end at blive syg lige i starten af sin ferie.

Mit immunforsvar har simpelthen valgt at svigte igen igen, og her ligger jeg så. Med hoste, nys, snot, ømhed og feber. Er det ikke bare typisk?!

Det ultimative "bliv-rask"-kit. Undtagen te, panodiler og blogland!
Det ultimative “bliv-rask”-kit. Undtagen te, panodiler og blogland!

Den dårlige timing skyldes hovedsagligt, at jeg på mandag skal starte i praktik. Altså min drømmepraktik, som jeg har drømt om i flere år og glædet mig til i flere måneder. Og helt ærligt, man kan sgu da ikke melde sig syg den første dag, vel? Heller ikke selvom man har 40 i feber. Derfor er jeg samtidigt ramt af en slags stressende nervøsitet, fordi jeg er panisk bange for ikke at blive rask til på mandag.

Slå koldt vand i blodet, tænker I nok. Det er jo kun fredag i dag. Og ja, I har ret. Men det virker bare alligevel en anelse uoverskueligt, når det lige nu kun går længere og længere ned ad bakke. Det føles (og ser ud) som om feberen og bunken med brugte kleenex kæmper om at vokse hurtigst. Gajolerne, næsesprayen og kamilleteen forsvinder derimod hurtigere end en roulade i samme rum som Master Fatman.

I det mindste er jeg tilfældigvis hjemme hos min mor. I ved nok dér i det allermørkeste Vestjylland, hvor det lugter af gylle, og man kan trille hjem efter at have indtaget alle godterne. Denne gang kan jeg dog ikke lugte noget, og jeg har samtidig en anelse besvær med at få den lækre mad ned igennem min hævede og ømme hals.

Men her befinder jeg mig altså, og det føles nu rart at blive plejet, som da man var barn. Så jeg ligger på sofaen med kleenex og hele arsenalet inden for rækkevidde, imens jeg har smidt Pyrus på dvd’en. Som børn så min bror og jeg altid julekalender, når vi var syge, og den tradition hænger bare ved. Det er som om, at det er SÅ hyggeligt at se Pyrus (og andre julekalendere), at man ikke på samme måde kan mærke sygdommen.

Og vil I så ikke lige alle sammen sende en masse god energi og helbredende tanker i min retning? Jeg har virkelig brug for at slippe af med feber og forkølelse ASAP!

Del bloggen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

shares