Dagmar, Egon og alle de andre

Dagmar, Egon og alle de andre

… Hold kæft mand, den overskrift lyder virkelig som titlen på den sidste nye roman i serien om Plejehjemsbanden, ikke? Den gråhårede flok som er på jagt efter tykke nylonstrømper, wienerbrød og hvad gamle mennesker nu ellers er storforbrugere af.

Men det er det slet ikke. Det var bare noget, jeg lige fandt på (måske jeg skulle skrive den?). Dagmar er nemlig den storm, der indtog Danmark i går, mens Egon er stormen, der huserer lige nu – men det var I nok alle sammen klar over. Og de navne har jeg naturligvis i sinde at brokke mig lidt over.

For hvad i alverden foregår der? Skulle vi nu ikke tage at give de storme nogle ordentlige navne? Som måske var en anelse mere frygtindgydende? Hverken Dagmar eller Egon lyder særligt skræmmende, kraftfuldt eller uhyggeligt. Og i medierne forbereder de os jo altid på det værste (hvilket er ganske okay), men det er sgu svært at tage 100 % alvorligt med de navne.

Stoooore, stærke Dagmar og Egon.  Det lyder jo mere som en hyggetante eller ditto onkel, der aflægger visit.

For fuck’s sake, vi har en TÆRTE som hedder Dagmar. Mere hyggeligt bliver det altså ikke! Så kan vi sgu da ikke lige pludselig kaste navnet efter en storm. Den går ikke.

I det mindste gav navnene da anledning til sjove overskrifter. Se bare Ekstrabladets opfindsomhed:

dagmar

For slet ikke tale om Bodil i 2013… Skal vi gætte på, hvad det næste navn bliver? Jeg siger Ferdinand!

Del bloggen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

shares