Browsed by
Kategori: Træning

Det der fitness er jo ganske farligt

Det der fitness er jo ganske farligt

Det er jo nok ingen hemmelighed, at jeg er startet i fitnesscenter. Her og her kan du fx læse forskellige ting, jeg har overhørt i centeret. Nå men, jeg har vist også nævnt et par gange, at jeg sådan set er gået hen og blevet ret så glad for det dersens styrketræning. Mere end jeg sådan lige havde forestillet mig (dog slet ikke på bikini/personlig træner/diæt-måden!!).ipren

I morges skete der dog noget. Midt under en øvelse sagde det pludselig BUM. Eller nej, det sagde faktisk ingenting. Men på et splitsekund gjorde det pludselig megarøvlorteondt i min nakke. Som i virkelig ondt. Som i ”jeg kan ikke bevæge mig”-ondt.

Og så stod jeg ellers der. Stiv som et bræt. Og lignede en kegle. Og forsøgte at skjule min smerte for de andre fitnessgængere. Hvorfor ved jeg egentlig ikke. Muligvis fordi jeg havde tårer i øjnene af smerte, og det var jeg lidt flov over.

Hurtigt indså jeg, at det ikke var muligt at træne videre. Men hvad gjorde jeg så? Skulle jeg tage hjem eller på arbejde? Jeg besluttede mig for at tage på arbejde som planlagt. Jeg var nemlig meget tættere på mit arbejde end mit hjem, så det virkede mest overskueligt i øjeblikket.

Men den beslutning betød desværre også, at jeg var nødt til at tage et bad (havde trods alt trænet en del, inden det skete). Til de af jer, der endnu ikke har set en person med hold i nakken forsøge at tage et bad, kan jeg fortælle, at man ligner en komplet idiot.

Psst: Der er masser af uundværlige Instagram-tips på @altogingentingdk
Psst: Der er masser af uundværlige Instagram-tips på @altogingentingdk

Det er svært nok overhovedet at få sit tøj af! Især strømperne. Jeg droppede desuden hårvasken, da jeg først stod under bruseren. Kunne slet ikke overskue at samle min shampoo op fra gulvet. Heldigvis er der sauna i mit fitnesscenter. Ellers var jeg ALDRIG blevet tørret. Og på et tidspunkt skulle jeg jo også have et par sokker på igen – og sko. Det tog kun 7 minutter. Og kostede kun få tårer.

Jeg er dog nødt til at indrømme noget – på trods af ovenstående klagesang! Jeg er sgu en anelse stolt. Tænk at være sådan en fitnesstype, der erhverver sig en skade. Lige dér midt i fitnesscentret klokken tyve minutter over syv om morgenen? Er det ikke lidt cool? Selvom hold i nakken godt nok ikke lige er den fedeste skade. Mere gammel krops-agtigt end super fitnesstype-agtigt. Men alligevel…

Jeg håber sådan, at det går over i nat. Kan næsten ikke overskue endnu en dag med robotbevægelser!

Hvad man kan overhøre i fitnesscentret #2

Hvad man kan overhøre i fitnesscentret #2

To unge mænd træner sammen. De snakker rimelig meget imens, og jeg kan ikke undgå at høre deres samtale. De snakker om “damer”:

På min Instagram (@superline11) har jeg i dag givet tips til at tage de der to klassiske fitness-selfies, som er NÆSTEN ens.
På min Instagram-profil (@superline11) har jeg i dag givet tips til at tage de der to klassiske fitness-selfies, som er NÆSTEN ens.

Fyr 1: Jeg plejer altid at skrive rimelig hurtigt til dem ”Hvad så, er vi kærester nu?”. Nærmest med det samme. Bare for lige at tjekke humoren ud, du ved…
Fyr 2: Haha, ja, klart nok.
Fyr 1: Ja, for det kan jeg jo lige så godt gøre. For hvis de nu ikke synes, at det er sjovt, så er der jo ingen grund til at spilde mere tid på dem.
Fyr 2: Nej selvfølgelig ikke.
Fyr 1: De skal jo have humor, ellers gider jeg ikke…

Hvad man kan overhøre i fitnesscentret #1

Hvad man kan overhøre i fitnesscentret #1

To piger træder ind i omklædningsrummet fra morgenstunden. De ankommer i træningstøj og går lidt rundt og snakker. Så sætter de sig på bænken og snakker videre. De snakker også i telefon på et tidspunkt.

Gensyn med mit fitnessselfie!

Pige 1: Jeg kommer altså ikke til at træne i dag. Det kommer simpelthen ikke til at ske! Jeg er bare kommet for at gå i sauna…

Pige 2: Ej hallo, mener du det?

Pige 1: Ja da!

Pige 2: Ej… Jeg vil altså gerne træne. Altså kun lige røv. Kan vi ikke godt det?

Pige 1: Okaaay, så en hurtig røv-øvelse da.

12 dages fitnessmedlemsskab har lært mig at…

12 dages fitnessmedlemsskab har lært mig at…

  • … der findes mennesker, der tager FEM forskellige produkter med i badet efter træning.
  • … sauna og tømmermænd er en utrolig dårlig kombination.fitness.dk
  • … træning og tømmermænd ikke er en helt så dårlig kombination, som jeg havde frygtet.
  • … man åbenbart sagtens kan lave gående lunges (eller hvad det hedder) hele vejen igennem centret.
  • … to kilometer på cykel op ad bakke efter bentræning næsten kan resultere i tårer i øjnene.
  • … folk med træningshandsker ikke bare har dem på for at se seje ud. Av for satan!
  • … træning fucker ens hårvaskerutine fuldstændigt op. Man vasker jo pludselig det garn konstant.
  • … jeg var i kæmpe mangel på sportsstrømper (har rettet op på det nu).
  • … der åbenbart er en uskreven regel om, at man fuldstændigt ignorerer de andre kvinder i omklædningsrummet.
  • … jeg faktisk synes, at det er pissefedt at træne (det vidste jeg egentlig godt, men det havde jeg bare lige lykkeligt glemt).
  • … neglelak og styrketræning tilsyneladende ikke er gode venner.
  • … folk træner på virkelig mange forskellige måder (hyggemåden, glomåden, stønnemåden, telefonmåden og mange flere – mere om det senere).

 

En nyopstartet løbers undren

En nyopstartet løbers undren

Skulle det på mystisk vis være gået nogens næse forbi, så er jeg jo begyndt at løbe. Det kan man læse spændende beretninger om her og her. Og ærligt talt så er det jo en helt ny verden, der har åbnet sig. En verden jeg ved utroligt lidt om.

Løb er jo efterhånden lige så udbredt i Danmark som skyr, Birkenstocks og Nike Free, så det er på ingen måde svært at søge viden, motivation og gode råd rundt omkring på det store internet. Jeg er derfor begyndt at læse diverse løbe-/træningsblogs og følge spændende sportsprofiler på Instagram. Hvem skulle nu have troet dét?løbesko

Nå, men det er så imidlertid gået op for mig, at der er 1000 ting, jeg ikke er bekendt med. Jeg troede bare, man hoppede i noget sportsagtigt tøj og snørrede løbeskoene og så afsted. But no.

Hvad sker der fx for alle de løbere, der løber med fodboldstrømper på? Okaaay, jeg ER blevet gjort bekendt med, at det vist nok ikke er fodboldstrømper, men det ligner det da virkelig! Og hvad fuck er en ”pace”?

Begrebet ”at cutte” florerer også på diverse blogs og Instagram-profiler. Jeg blev helt nervøs først og troede, det var blevet udbredt blandt løbere og fitnesstyper at skære i sig selv. Men gudskelov nej! Det er vist madbudgettet, men cutter ned i. Thank God!

Og hold nu OP hvor har de der superseje løbere altså mange gadgets. Det er jo helt vildt. Vi snakker alverdens farverige løbetøj til alverdens vejrsituationer (seriøst, der findes LØBEKJOLER!), fancy pulsure, kasketter, pandelamper og mindst syv par løbesko.

Det værste er, at JEG får lyst til at købe det hele. Det er som om, jeg bilder mig ind, at jeg bliver meget bedre til at løbe, hvis jeg liiige køber noget fedt udstyr! Jeg har faktisk lige investeret i et par løbesko. Men det var også virkelig tiltrængt. Resten må vente til jeg engang vinder i lotto. Hvilket tidligst bliver når jeg begynder at købe kuponer…

 

Du mangler kun en halv kilometer, så har du en marsbar!

Du mangler kun en halv kilometer, så har du en marsbar!

Jeg har alletiders idé til et nyt forretningstiltag for Endomondo. Når man løber derudaf (det lyder så nemt, når man skriver det) så har man jo den der kvindestemme i øret, der siger ”Starting interval. 2 minutes, low intensity” eller ”One kilometre in bla bla”.

Men det bliver sgu lidt ensformigt i længden. Så i stedet for at fortælle, hvor mange kilometer man har løbet og på hvor lang tid, så burde man kunne vælge en anden form for målestok. Lad mig hermed præsentere min idé for jer.

Det er ingen hemmelighed, at hovedårsagen til, at jeg overhovedet er begyndt at løbe (og at jeg i det hele taget dyrker motion) er, at jeg så kan spise endnu mere lækkert mad og snacks. For jeg er virkelig en sucker for alt, hvad der indeholder lidt for mange kalorier. Og sukker. Og gluten. Og alle de andre syndere. Så hvis jeg løber betyder det, at jeg kan tillade mig at spise lidt mere af den slags i ny og næ. Der skal jo gerne være en form for balance i kalorieregnskabet.

Og så var det, at jeg kom til at tænke på noget. HVORFOR fortæller Endomondo-damen ikke i stedet, hvad man nu har sparet op til sådan rent kaloriemæssigt på sin løbetur? Dét er sgu da motivation for sådan en som mig! Det kunne lyde nogenlunde sådan her:

Du har nu sparet op til … en agurk
Du har nu sparet op til … 2 gulerødder
Du har nu sparet op til … 1 porre
Du har nu sparet op til … 1 banan
Du har nu sparet op til … 1 lille portion flødeis
Du har nu sparet op til … ½ liter sodavand
Du har nu sparet op til … 1 cheeseburger
Du har nu sparet op til … en stor BigMac-menu med cola

Tror I ikke, det ville være vildt effektivt? Jeg ville bare løbe og tænke Fuck agurk og gulerødder, jeg skal bare have den skide cheeseburger! Og det er jo ikke fordi, jeg så ville drøne afsted og købe en cheeseburger efter hver løbetur. For jeg må indrømme, at man sgu også bliver lidt nærig med de kalorier, man lige har ”opsparet”. De skal gemmes til en anden god gang! For det er jo egentlig bare rart at vide, at man nu rent faktisk har sparet op til en cheeseburger, og at man bare kunne spise én hvis man ville. Og det er jo altid rart at have noget til gode…

Hvad er det med Tour de France?

Hvad er det med Tour de France?

For en måneds tid siden skrev jeg lidt om VM i fodbold (læs det her og her). Ja, altså ikke på ”jeg-ved-en-masse-om-VM”-måden, for det gør jeg bestemt ikke, men det var mere på ”kom-kvinder-lad-mig-hjælpe-jer-med-den-mest-basale-fodboldviden”-måden.

Nu er VM slut, og vi har i stedet fået Tour de France som erstatning. Dårlig deal! For dét er jeg ikke den største tilhænger af. Jeg kan sgu ikke rigtigt se det spændende i det. For det er jo ikke ligesom i fodbold, hvor der lige kommer et mål i ny og næ, som skaber spænding. Nej, jeg synes faktisk, det er ret kedeligt at sidde og kigge på cykelløb.

Jeg indrømmer dog gerne, at jeg alligevel tænder for det. Men bare som en slags baggrundsmusik. Min far har altid set meget Tour de France (min lillebror og jeg så sommetider med som børn, og vi var ved at dø af grin over navnet Bo Hamburger!), så jeg har på en måde ”fået det ind med modermælken”. Derfor finder jeg det en anelse nostalgisk, hyggeligt og afslappende at tænde for Tour’en og have Dennis Ritter, Jørgen Leth og Rolf Sørensen til at snakke i baggrunden (Ja ja, jeg har jo heller aldrig påstået, at jeg er helt normal…).

Jeg gider dog under ingen omstændigheder sidde og kigge på det. Det er alt for kedeligt. MEN det er til gengæld praktisk, hvis man skal have sig en morfar. Jeg falder virkelig hurtigt i søvn, hvis jeg lægger mig til at se Tour de France sådan med 100 % opmærksomhed mod tv’et. Skide smart sovepille uden alle mulige farlige stoffer (et helt gratis tip fra mig til jer, brug det, hvis I vil). I øvrigt kommer man altså altid til at savne Friends helt voldsomt i cykelløbsperioderne – eller er det bare mig?

Nå, det var lige et sidespring. Vi kom fra, hvordan Tour de France kan ses som spændende? Og om det overhovedet kan det! Jeg har regnet mig frem til tre ting, som måske kan være lidt spændende:

  1. når nogen styrter
  2. når nogen bliver taget for doping
  3. når der køres over målstregen

Men de tre ting foregår selvsagt i en meget begrænset del af den tid, cykelløbet reelt varer. Jeg er ærligt talt dybt imponeret over, hvordan kommentatorerne kan blive ved med at snakke? Der er jo for fanden ikke noget at fortælle hele tiden..

Slutteligt vil jeg bare gerne udvise min dybeste respekt for cykelrytterne! For et par uger siden cyklede jeg knap 20 kilometer med en veninde. Jeg fik SÅ ondt i min røv, at I tror, det er løgn. Så jeg tør slet ikke tænkt på Tour de France-rytternes bagdele. Av av av av…

Mine tanker under en løbetur

Mine tanker under en løbetur

Jeg er jo som bekendt startet på projekt ”lær-at-løbe”. Jeg starter simpelthen helt fra scratch med et løbeprogram fra 0 til 5 kilometer. Det lyder nok ikke af meget, men det er sgu hårdt for en nybegynder som mig.

Genbrugsbillede, som er taget efter en løbetur.
Genbrugsbillede, som er taget efter en løbetur.

Her får I, mine kære læsere, et helt eksklusivt indblik i, hvordan mine tanker udformer sig på sådan en løbetur:

Så er løbeskoene på. Jeg glæder mig faktisk lidt

Det bliver fedt det her

Jeg skal nok klare det!

Så er vi i gang

Det går da super godt indtil videre

Jeg er jo pisse god

Jeg blev da forpustet hurtigere sidste gang, gjorde jeg ikke?

Hurra, jeg er allerede blevet bedre!

Argh, nu begynder jeg da at puste lidt

Shit det er egentlig varmt det her

Det må være solen!

Puha, nu begynder det at være hårdt

Av av

Jeg kan ikke trække vejret

Mine ben gør ondt

Av av av av

Er der virkelig mennesker, der nyder det her?

Dét tror jeg ikke på!

Ej kom så, jeg KAN jo godt

Det kunne jeg jo lige i forgårs!

Kom nu Line

Tag dig sammen

Årh jeg døøøøøøør

Tænk, hvis jeg falder om?

Mon nogen så kommer og redder mig

Fuuuuuck

Av

Kom nu!

Det gør ondt i min hals

Trækker jeg vejret korrekt?

Årh, jeg kunne virkelig godt drikke noget vand lige nu

Eller hoppe i en dejlig pool!

Gad vide, hvor langt jeg er løbet nu?

Puha, jeg er nok snart færdig

Det MÅ jeg være

Aaaaaargh

Det gør så ondt

Jeg kan virkelig ikke mere nu

Jo jeg SKAL

Kom nu, kom nu, kom nu

Tænk på noget andet

Men hvad?

Fuuuuuck

Argh

Løb, løb, løb

Er du ikke SuperLine eller hvad?

Kom så

SÅ, nu er jeg snart færdig

Jeg kan sagtens løbe det sidste stykke

Go go go go

Endomondo siger FÆRDIG

Hurra!

Jeg gjorde det

Kæft det var fedt

Det gik jo skide godt

Jeg bliver bedre og bedre

Så hårdt var det da heller ikke

Ej, det er faktisk meget fedt det her med løb

Øv, nu skal jeg først løbe i overmorgen

Jeg sveder og jeg skal have noget vand NU!

 

Kan I mon genkende nogle af tankerne?

Jeg hader (stadig) at løbe

Jeg hader (stadig) at løbe

Nu tror I sikkert, at jeg er virkelig mærkelig. Men jeg kan ikke fordrage at løbe! Og det virker jo en anelse sindssygt her i 2014, hvor alle mennesker ejer det perfekte løbeudstyr og deltager i minimum to styks halvmarathon hvert år. Vi må se i øjnene, at løb er kommet for at blive. Og jeg kan nok ikke blive ved med at snige mig uden om…

Hvad er der dog galt med mig? Hvorfor kan jeg ikke lide at løbe ligesom alle andre normale mennesker? Okay, jeg kender faktisk godt svaret. Lad mig fortælle jer de to sande årsager:
1)     det er hårdt (læs: jeg er i dårlig form og kan ikke holde til det).
2)     det er røvkedeligt (læs: jeg keder mig, fordi jeg ikke kan tænke på andet, end hvornår jeg mon kan stoppe op og trække vejret ordenligt).

Men helt ærligt, så gad jeg virkelig godt, at jeg kunne og gad løbe byen rundt lige som alle andre. Jeg beundrer og misunder hver en løber, der løber forbi mig hver dag. Også selvom jeg måske stirrer halvsurt på jer, fordi I prikker til min dårlige løbe-samvittighed. Undskyld til alle århusianske løbere – dræberblikkene bunder altså i ren og skær misundelse.

Så glad og lettet så jeg ud for en time siden, da jeg vendte hjem fra en løbetur!
Så glad og lettet så jeg ud for en time siden, da jeg vendte hjem fra 2014’s løbetur nr. 4!

Cirka en gang om året de sidste tre år, har jeg besluttet mig for at begynde at løbe. Det foregår som regel ved, at jeg køber et par stykker smart løbetøj og løber cirka fem gange på en måned. Derefter gider jeg ikke mere før næste år. Det er bare ikke godt nok vel? Så NU gælder det. I år skal være året, hvor jeg begynder at løbe sådan rigtigt. Ikke bare fem gange!

Jeg er så ringe til at løbe, at mit første mål er en distance på fem kilometer! Nu risikerer jeg nok at blive gjort til grin i blogland, fordi jeg ikke (læs: på ingen måde) kan løbe fem kilometer og ligefrem er begyndt at træne op til det. Men ærlighed er jo vigtigt her på bloggen, og alle skal starte et sted. Og nu har jeg sørme delt mit mål her midt på det store internet, hvilket jeg virkelig håber er en motivationsfaktor.

Nå, men gode råd modtages i øvrigt med kyshånd! Indtil videre har jeg været på fire løbeture (så jeg stikker snart min rekord for et helt år), og jeg har for første gang nogensinde prøvet at løbe med en veninde. Og det var faktisk ikke så tosset. Derudover har jeg allerede taget fejl af en distance (= glædet mig for tidligt), undret mig over, om man smiler til de forbipasserende løbere og en masse andre ting.

Jeg er sikker på, at min nye “hobby” skaber inspiration til en masse blogindlæg om alt, hvad jeg oplever på min vej! Stay tuned…

Min lille baby (altså eksamen, slap dog af!)

Min lille baby (altså eksamen, slap dog af!)

Den anden dag brugte jeg en gæsteanalogi til at beskrive mit liv i eksamensperioderne. Imidlertid er det dog gået op for mig, at jeg nok skulle have brugt en helt anden analogi. Nemlig noget med babyer!

For i virkeligheden minder dét at skrive eksamen helt vildt meget om at få en baby. Tror jeg. Ja, jeg er en smule på udebane, for jeg har jo ingen babyer endnu. Eksamen har jeg derimod prøvet MANGE gange! Der er jeg næsten ekspert.

Her kommer de overraskende mange ligheder mellem eksamen og en baby:

  • Helt basalt så skaber man selv begge ting, hvorefter man opdrager/former dem og gør dem klar til engang at blive sendt ud i verden (der er så bare liiige nogle års forskel på, hvor lang tid de to processer tager!).
  • Både eksamen og baby kan få én til at ligge søvnløs om natten af bare bekymring (Hvordan mon det kommer til at gå?, mon den ender med at blive god nok/sund/klog/rask?).
  • Både eksamen og baby stjæler alt ens tid og kræver 100 % opmærksomhed døgnet rundt (Og bare rolig! Overdrivelse fremmer forståelsen her – jeg er godt indstillet på, at babyen nok er værre og i hvert fald ikke bare skal afleveres den 12. juni mellem klokken 10 og 14, og derefter er der sommerferie).
  • I begge tilfælde håber man, at andre vil synes den er sød/god/klog/et 12-tal værd.
  • Både eksamen og baby fucker totalt med ens døgnrytme – når baby vil have mad/skrige/something, eller når hjernen kan samle sig om at få skrevet noget akademisk ned, så er det altså nu!
  • Man bekymrer sig konstant over, om man nu også gør/har gjort det godt nok.
  • Madvanerne bliver også lidt skøre af begge dele; det er ikke altid, man lige kan overskue at kokkerere det helt store måltid med en baby eller en eksamen i huset! Men hvad har en god leverpostejsmad nu også gjort? (For 5. dag i træk). Vi kan jo skifte mellem agurk og remoulade som topping!