Browsed by
Kategori: Tankestrejf

Noget om at sige “kneppe”

Noget om at sige “kneppe”

Under mit ophold i eksamenstunnelen begyndte jeg pludselig at undre mig over en bestemt ting. Og ja, det drejer sig ganske rigtigt om ordet “kneppe”. Pardon my french, men det skal vi altså lige snakke lidt om.

For det er ikke just et ord, man sådan normalt render rundt og bruger i flæng, vel? Nej. Jeg gør i hvert fald ikke og hører heller ikke andre gøre det. Det er nemlig bare et herregrimt fyfy-ord!

Men jeg har fundet ud af noget… Der skal nemlig ikke meget til, før alle folk pludselig kaster om sig med det ord!

Nærmere bestemt skal der præcist fire bogstaver ekstra til. F, L, U og E. Sætter man dem foran “kneppe”, må man pludselig sige det lige så tosset man vil. Foran alle. Både ens chef, lærer og gamle mormor.

I mine interviews til opgaven blev ordet “fluekneppe” slynget ud tonsvis af gange – hvilket betyder, at det sågar står skrevet i min opgave. En ægte eksamensopgave på uni hvor ordet “kneppe” indgår op til flere gange. Naturligvis med “flue” foran, men alligevel.

Da jeg sad på min vejleders kontor, nævnte både hun og jeg det også massevis af gange. Og så sad vi der midt på uni og skiftedes til at slynge et ellers forbudt og grimt ord ud. Et ord, der dog var blevet okay-iseret ved hjælpe af de fire gyldne bogstaver.

Indrømmet; det var min udkogte eksamenshjerne, der fik idéen til dette indlæg. Men der ER sgu da noget om snakken.

Sproget er finurligt på den måde. For tænk sig hvor meget man kan ændre på et ords betydning og associationer blot ved at tilføje fire ekstra bogstaver. Og netop derfor løber vi aldrig tør for nye/sjove/spændende ord – selvom vi kun har 28 bogstaver at gøre godt med!

Jeg fandt enden af tunnelen!

Jeg fandt enden af tunnelen!

Hovsa, tænker I.. Hvor i alverden blev Line dog af?

Jo, ser I.

Jeg forsvandt såmænd bare ind i eksamensverdenen. Ind i den lange, mørke eksamenstunnel, hvor der ikke er nogen vej tilbage. Man kan kun bevæge sig frem. Frem mod deadline.

Eller det vil faktisk sige, at man sommetider går en lille omvej. En omvej, som man troede var en smutvej. Men som viser sig ikke at være så smart alligevel. Pludselig er man faret vild. Og så må man traske hele vejen tilbage og fortsætte mod målet.

En stor del af tiden føles det som om, man bevæger sig i sneglefart. Gad vide om man overhovedet når at krydse målstregen, inden tiden er gået?

MEN. Heldigvis når man det altid. På den ene eller anden måde! Og det gjorde jeg også denne gang. Nærmere bestemt i går!

Det føles bare godt hver eneste gang. Som at blive 100 kg lettere på få sekunder.

Så frygt ej. Jeg er igen klar til at holde liv i bloggen!

 

Men hvorfor vendte du så ikke tilbage i går? Vil nogen sikkert spørge.

Jo, ser I.

Efter sådan en periode i eksamenstunnelen kan det godt se ud som om, der er nogen der har sprunget en bombe i ens lejlighed.

For det er jo altså ikke lige alle, der bruger deres overspringshandlinger på rengøring og tøjvask!

I hvert fald ikke hjemme hos os.

Så gårsdagen skulle altså lige bruges på at få de 50 kvadratmeter til at ligne et hjem igen!

Og det gør det nu.

Slik og kage feder jo ikke, når…

Slik og kage feder jo ikke, når…

… man er blevet gennemblødt af regn på vej hjem fra arbejde og trænger til trøst i form af sukker.

… man drikker light sodavand til.

… man er syg og ikke kan få andet ned.

… man er i gang med eksamen og kan ikke finde hoved og hale i noget som helst.

… ens kollega har bagt kage og taget med på job.

… man kun spiser det om lørdagen (og rester om søndagen…).

… ingen ser, at man køber det.

… man er på besøg hos nogen, som sætter det frem (så er det jo faktisk bare uhøfligt at lade det stå).

… ens cykel er punkteret, så man kom for sent på arbejde i morges.

… man er i biografen (der er man jo faktisk tvunget til det).

… man har tømmermænd.

… man deler det hele med kæresten (eller veninden eller søsteren…).

… man har fået det i gave af nogen.

 

Selv tak. Fortsæt meget gerne listen!

Er jeg i virkeligheden Tornerose?

Er jeg i virkeligheden Tornerose?

Hvordan i alverden hænger den overskrift dog sammen med et billede af Olsen Banden, spørger I. Jamen det skal jeg da hermed fortælle jer.

Jeg er nemlig begyndt at gå og undre mig over, om jeg måske i virkeligheden er en Tornerose anno 2015. Ikke bare på ”jeg-er-glad-for-at-sove-længe”-måden, som ellers ville være oplagt.olsen banden

Det er mere fordi jeg har en mistanke om, at jeg på et eller andet tidspunkt er faldet i søvn og har sovet i 100 år, hvorefter jeg intetanende er vågnet op igen og blot er blevet ældgammel af sind! For det sker altså forholdsvist ofte, at jeg ikke lige opfører mig som en på 26. Hør bare her:

  • Lige nu sidder jeg og hygger mig vældigt med at se Olsen Banden på TV 2. Jeg ELSKER nemlig Olsen Banden.
  • … Jeg overvejer at gå ud i køkkenet og brygge mig en dejlig kop te, jeg kan hygge mig med til filmen. Og ved siden af mig ligger et slumretæppe!
  • I sidste uge sad min kæreste og jeg og zappede rundt i vores sparsomme udvalg at tv-kanaler. Vi endte glade og tilfredse på TV 2 Charlie!! (Vi så ”Jarlen samler op” med James Price).
  • … Bagefter kom der ”Ballade på Christianshavn” (Huset på Christianshavn i en to timer lang filmudgave). Jeg blev så glad, da jeg opdagede det, at jeg skyndte mig at hoppe tidligt i seng, så jeg kunne se den i soveværelset. Ekstra hygge, I ved.
  • … Jeg sendte endda lige en sms til min mor og informerede om, at der altså var Huset på Christianshavn på Charlie. Hun blev glad.
  • Jeg har udviklet et kærligt forhold til Bridge Blandingen (også de stykker med rosiner i).
  • Jeg elsker mormormad. Med brun sovs og hvide kartofler og alt det der.
  • I går eftermiddags så jeg Columbo. Og jeg havde en fest over det!

Kan I ikke godt fornemme det? Måske er jeg virkeligheden 126 år gammel…

 

 

Forårskuller i Danmark

Forårskuller i Danmark

SÅ kom foråret endelig til Danmark. Det trængte vi til. Og det har været fantastisk med op til flere forårsdage i denne uge. Især i dag. Jeg er fan af forår og sommerfornemmelser!

Billede fra sidste sommer.
Billede fra sidste sommer.

Og jeg er tilsyneladende ikke den eneste. For hold nu op, hvor går alle folk altså bare amok, så snart solen titter frem. Har I ikke lagt mærke til det?

Forleden dag så jeg en pige med shorts. Korte shorts. Meget korte. Ja, det var nærmest hotpants (hvad sker der også for dem?). Og det var egentlig ikke hendes ekstremt korte shorts, jeg reagerede på. Mere det faktum, at hun var hoppet i strandbeklædning, imens jeg endnu ikke helt havde smidt min vinterjakke.

Her til aften så jeg to fyre med shorts og t-shirt og en pakke grillkul. Bevares, det har da været super lækkert vejr i dag. Men lige nu er det ganske gråt, og det både blæser og regner. Så selvom jeg sad udenfor i solen tidligere i dag og spiste frokost og venindehyggede, så er jeg da virkelig glad for, at jeg ikke sidder nede på græsplænen (i shorts!) og holder grillfest lige nu.

I går aftes var jeg ude at drikke øl med en veninde. Vi sad udenfor på en café ved åen i Århus (ja, jeg nægter altså at skrive Århus med dobbelt-a). Med tæpper og varmelamper og tykke jakker. Og der var fyldt op ved ALLE udendørs borde langs hele caféen. Sådan er vi åbenbart alle sammen. SÅ glade for at foråret endelig er kommet, at vi nægter at acceptere, at det ikke er her på fuldtid endnu.

Hvad med jer, har I fået nydt de sidste par forårsdage?

Sådan en iPhone er jo livsfarlig

Sådan en iPhone er jo livsfarlig

Jeg vil nu fortælle jer historien om forrige nat, hvor jeg blev angrebet af min egen iPhone. Det var natten til i går. Min kæreste og jeg lå og sov sødt i vores seng.

Pludselig falder min iPhone (som ligger på en hylde over sengen) ned i hovedet på mig. Den lander hårdt midt på min næseryg. Jeg vågner forskrækket op og udbryder ”AV FOR HELVEDE”. Det gjorde – for at sige det lige ud – pissehamrende ondt.

Min (dumme) iPhone tager ikke så gode billeder, så man kan ikke HELT se skaden her!
Min (dumme) iPhone tager ikke så gode billeder, så man kan ikke HELT se skaden her!

Jeg mærker på min ømme næse. Den er allerede hævet. Jeg siger dumme, grimme ord som av og fuck og røv. Min kæreste er selvfølgelig blevet vækket af det hele, så jeg brokker mig lidt til ham også. Jeg går ud på badeværelset for at kigge på næsen. Der er simpelthen gået HUL – altså ikke sådan at der løber blod derfra, men der er kommet et sår. Og næsen ser lidt blålig ud. Fuck.

Jeg må på en eller anden måde have fået mig viklet ind i telefonens oplader i søvne og så have rykket den ned. Mens jeg har ligget på ryggen (troede ALDRIG jeg sov på ryggen). Og så rammer den sgu lige midt på næsen. Ej, men hvor uheldig kan man lige være?

Jeg troede i øvrigt, at jeg skulle stå op på det tidspunkt. Så jeg blev simpelthen så glad, da jeg opdagede, at klokken kun var 3.50. Det tog dog lang tid for mig at falde i søvn igen. For det første fordi det blev ved med at gøre skide ondt! For det andet fordi jeg lå og bekymrede mig over, hvordan mit ansigt mon ville se ud, når jeg vågnede igen. Hvis næsen allerede var hævet og blå NU, hvor slemt kunne det så ikke blive på et par timer mere?

Heldigvis var det ikke blevet værre, da vækkeuret ringede klokken 6. Pyha!

Men er episoden mon et tegn på, at det er på tide at skifte min gamle iPhone 4S ud?

På arbejdet blev jeg selvfølgelig spurgt, om jeg havde været oppe at slås. Og der blev gjort grin med, om ”min iPhone faldt ned i hovedet på mig” mon var en 2015 udgave af ”jeg gik ind i en dør”-dækhistorien. For uanset hvor ondt det gjorde, så ER det altså bare en komisk situation. Selv da jeg sms’ede min mor for at få noget medynk, fik jeg følgende svar:

sms fra mor næse

Transporttanker

Transporttanker

Hvad jeg tænker hver morgen på vej på arbejde:

  • Shit, hvor er det bare koldt!
  • HVORFOR rammer jeg hvert eneste røde lys?

 

Hvad jeg tænker hver eftermiddag på vej hjem fra arbejde:

  • Kæft, jeg sveder…
  • Endelig et rødt lys, så kan jeg få en pause.

 

Der er tre kilometer. Gæt selv, hvornår det går op og ned…

 

Erfaringer fra en uge med cykelhjelm

Erfaringer fra en uge med cykelhjelm

Så er der gået en uge, siden cykelhjelmen indtog mit kranium. Når jeg cykler altså! Jeg har ikke planer om at blive en af dem, der render rundt med cykelhjelmen på inde i Netto/H&M/biografen. Den klub vil jeg meget nødigt meldes ind i.

Nu: safety first!

Nå, men hvordan har det så været? Jeg kan lige så godt breake det allerede nu: det er altså ikke sådan helt uden besvær at være cykelhjelmsbruger. Især som pige. Og især som en meget langhåret pige som mig. For den satan accepterer jo mildest talt ikke ret mange former for håropsætninger. Jeg er glad for både hestehale og knold (læs: jeg er for doven til smarte håropsætninger og vælger derfor det allerhurtigste og letteste) og har normalt én af de to frisurer næsten dagligt.

… Den går imidlertid ikke længere. Jeg har derfor udviklet en ny og cykelhjelmsvenlig frisure! Eller udviklet og udviklet, det kan man vist ikke sige. Der er nemlig tale om en ganske almindelig fletning. Det er også okay. Og ellers kan man jo altid sætte en knold eller hestehale i løbet af dagen (og pille den ud, når turen går hjem igen…).

Derudover er cykelhjelme ikke særlig rare i regn og slud, skulle jeg hilse at sige. Det er også lidt koldt at cykle om morgenen, fordi jeg ikke har plads til hue eller pandebånd indenunder. Og regnen løber desuden lige ned i øjnene på mig. Ikke rart. Så cykelhjelm og regnvejr er en dårlig kombination. Cykelhjelm, regnvejr og mascara er en endnu dårligere kombination, kan jeg afsløre.

Når det går op ad bakke (hvilket min hjemtur gør stort set hele vejen), så er sådan en hjelm altså også ret varm på trods af diverse lufthuller. Og vi er kun i marts måned. Puha, den bliver slem til sommer!

Nå men hvad så? Det kan da godt være, den er upraktisk for håret. Og at den giver mig regn i øjnene eller svedig hårbund. Og at den er træls at slæbe rundt på. Men who cares? Den passer jo på mig og gør mig mere sikker i trafikken. Og så føler jeg mig altså også lidt sej med den på. Sådan lidt: ”Se mig, jeg passer på mig selv”-agtig. Det er jo skide fornuftigt og klogt. For som der står på bagsiden ”I love my brain”.

Har I egentlig lagt mærke til, hvor mange der rent faktisk cykler med cykelhjelm? Det er jeg begyndt at holde øje med nu, og det er overraskende udbredt! Hurra – jeg er ikke alene med cykelhjelmsproblemerne.

Er jeg mon den eneste, der…

Er jeg mon den eneste, der…

… ikke er faret ind for at se Fifty Shades of Grey?

… hader at skære salat? Altså løg, peber og agurk er helt ok, men selve salathovedet er simpelthen så irriterende. Thank God for babyleaves!

… ikke har set kinakål siden jeg var 11 år? Er det blevet afskaffet eller hvad?

… har måttet tage en Sex & the City-pause, fordi Carrie gik mig på nerverne?

… er begyndt at mærke, at foråret så småt er på vej? Det er lyst, når jeg cykler hjem fra praktik, og jeg elsker det!

… savner at dryppe stearin?

… har virkelig meget lyst til en ferie sydpå?

… har virkelig lidt lyst til en ferie sydpå, så snart jeg går ind i saunaen i fitness?

… er fan af den nye Matador Mix Dark?

… lige fik lyst til slik, da jeg hørte ordet Matador Mix?

… laver lister over ting, som jeg måske er den eneste, der gør?

Overflødige sætninger #2

Overflødige sætninger #2

4.  … havde jeg nær sagt. Øh nej. Det havde du ikke nær sagt. Du sagde det! Den sætning bruges jo altid lige efter dét, man ”nær havde sagt”.

5. Nu er det ikke for at sidde her og bagtale, men… I’m sorry, men jo. Det er lige præcis fordi du skal bagtale nu, at du siger det der.CIMG0426

6. Skal du have noget dyppelse med til dine pomfritter? Ja gu fanden skal jeg da have dyppelse, hr. 14-årige McDonald’s-ekspedient! Hvordan skulle jeg dog ellers få pomfritterne ned? Spørgsmålet er nærmere, HVILKEN dyppelse jeg skal have.

 

Psst.. Du kan læse de tre første lige her!