Category Archives: Studieliv

On/off koncentrationsbesvær

Vi lider vel alle sammen af koncentrationsbesvær engang imellem, gør vi ikke? Jeg gør i hvert fald. Og det sker ret tit og kan være virkelig slemt sommetider.

Det kommer især til syne, når jeg ser en film eller en tv-serie. Selvom jeg synes, filmen er MEGA spændende, er det bare som om, min hjerne ikke kan lukke alt andet ude. Fuldstændigt ukontrollerbart kommer jeg til at sidde og tænke på alt muligt andet. Selvom jeg stirrer direkte ind i tv’et, opfatter jeg ikke, hvad der foregår.

Om det er vigtige ting, jeg sådan sidder og spekulerer på, siden det får lov at afbryde filmen? Næh. Slet ikke. Det kan være ALT mellem himmel og jord. Som så bare fortsætter ud ad en tangent…

Mon det bliver godt vejr i morgen?
Så tager jeg den grå kjole på.
Som jeg havde sidst havde på til min venindes fødselsdagsfest.
Ej, det var en god fest!
Det var dengang, jeg lige havde købt den.
Og vi drak den der gode hvidvin fra Føtex.
Hvad er det nu, den hedder?
Den skal jeg huske at købe næste weekend, når vi skal holde grillaften. 

Og pludselig; BUM. Jeg vågner op til den virkelige verden og tænker “Fuck, nu glemte jeg at høre efter. Igen!”. Når jeg ser noget alene, spoler jeg tit tilbage (en god vending fra kassette- og VHS-båndenes tid) og ser det sidste minut igen. Når jeg ser det med min kæreste, bliver jeg nødt til at afsløre mig selv: “Ej, jeg hørte ikke lige dét der – hvor er de på vej hen nu?”.

Det samme sker også under forelæsninger og foredrag – ligegyldigt hvor spændende emnet så er. Jeg er bare ikke god til at sidde helt stille og koncentrere mig i alt for lang tid ad gangen. Jeg er også sådan en, der skifter siddeposition hvert minut. Temmelig irriterende faktisk.

løbeshorts

MEN. Når man så rent faktisk godt kunne bruge det her on/off koncentrationsbesvær til noget konstruktivt, bliver det selvfølgelig væk og kan ikke lokkes frem. Jamen hvornår er koncentrationsbesvær da ønskværdigt? Jo, ser I. Det er det lige præcis på en løbetur, eller når man står på en cardiomaskine i fitnesscentret.

På de tidspunkter kunne jeg virkelig godt ønske, at mine tanker løb af med mig, så jeg fuldstændigt glemte, hvad jeg var i færd med. Hvis bare jeg selv kunne tænde for koncentrationsbesværet, kunne jeg løbe et marathon i morgen – så let som ingenting.

Jeg fandt enden af tunnelen!

Hovsa, tænker I.. Hvor i alverden blev Line dog af?

Jo, ser I.

Jeg forsvandt såmænd bare ind i eksamensverdenen. Ind i den lange, mørke eksamenstunnel, hvor der ikke er nogen vej tilbage. Man kan kun bevæge sig frem. Frem mod deadline.

Eller det vil faktisk sige, at man sommetider går en lille omvej. En omvej, som man troede var en smutvej. Men som viser sig ikke at være så smart alligevel. Pludselig er man faret vild. Og så må man traske hele vejen tilbage og fortsætte mod målet.

En stor del af tiden føles det som om, man bevæger sig i sneglefart. Gad vide om man overhovedet når at krydse målstregen, inden tiden er gået?

MEN. Heldigvis når man det altid. På den ene eller anden måde! Og det gjorde jeg også denne gang. Nærmere bestemt i går!

Det føles bare godt hver eneste gang. Som at blive 100 kg lettere på få sekunder.

Så frygt ej. Jeg er igen klar til at holde liv i bloggen!

 

Men hvorfor vendte du så ikke tilbage i går? Vil nogen sikkert spørge.

Jo, ser I.

Efter sådan en periode i eksamenstunnelen kan det godt se ud som om, der er nogen der har sprunget en bombe i ens lejlighed.

For det er jo altså ikke lige alle, der bruger deres overspringshandlinger på rengøring og tøjvask!

I hvert fald ikke hjemme hos os.

Så gårsdagen skulle altså lige bruges på at få de 50 kvadratmeter til at ligne et hjem igen!

Og det gør det nu.

Hvad er det egentlig, jeg laver?

Jeg læser selv en del forskellige blogs rundt omkring på det store internet. Og jeg kan godt lide, når man kan mærke bloggeren bag. Der skal være noget personlighed eller nogle holdninger! Jeg vil også gerne have noget baggrundsviden om bloggeren. Hvem er det, der sidder dér bag skærmen?

Derfor tænkte jeg, at jeg lige ville skrive et mere konkret indlæg om, hvad jeg laver. Sådan rent fagligt! Et ret usædvanligt indlæg, men det kan jo være, at I også sætter pris på den slags informationer.

Mig i action!

Et ganske tilfældigt udvalgt billede, som lige kan minde os om lækkert sommervejr!

Jeg er som bekendt studerende, og jeg læser medievidenskab på Aarhus Universitet. Jeg har en bachelor (også i medievidenskab), og nu er jeg i gang med kandidatuddannelsen. Jeg skulle egentlig være færdiguddannet her til sommer (yikes), men jeg har valgt at nappe en praktikperiode ekstra, og derfor udskyder jeg mit speciale til efteråret.

I efteråret 2014 var jeg i praktik på Danmarks Radio i Århus. Denne praktikplads stod allerhøjest på min ønskeliste, så I kan nok gætte jer til, hvor mange julelys jeg havde i øjnene, da pladsen blev min. På DR blev jeg en del af livsstilredaktionen, hvor jeg prøvede kræfter med min største drøm; nemlig at lave tv. Jeg var med til at lave juleudgaven af Den Store Bagedyst (fantastisk program), og derudover lavede jeg en del afsnit af Skattejægerne, som også er et DR1-program. Et super spændende og meget lærerigt semester!

I mandags startede jeg så på min nye praktikplads, som er på et århusiansk reklamebureau, der hedder Minuskel. Lidt af et brancheskifte fra tv, men det handler jo i bund og grund stadig om at kommunikere nogle budskaber ud til en målgruppe. Den første uge har været super travl og meget, meget spændende. Vi skal udgive et magasin lidt om lidt, så jeg blev kastet direkte ud i interviews og artikelskrivning. Jeg er allerede fan og kan mærke, at det bliver endnu et rigtig godt semester!

Derudover har jeg studiejob som medieoperatør ved en virksomhed, der hedder Arnsbo Media. Her laver jeg boligvideoer for ejendomsmæglere. Det er en vildt spændende virksomhed, som har været i en rivende udvikling, siden jeg startede for halvandet år siden (også før det! Det skal jo ikke lyde som om, udviklingen er sket pga. MIG).

Det var vist det, der var relevant i denne omgang. Det er jo ikke fordi, mit arbejdsliv som sådan er en del af bloggen. Men næste gang jeg skriver ”Ej, så her i går, da jeg var på vej til arbejde/praktik, så gled jeg i en bananskræl”, så ved I sgu da lige, hvor jeg var på vej hen. Og det skal man ikke kimse af.

Apropos den slags informationer og facts, så er her jo altid åbent for spørgsmål, hvis I skulle sidde inde med sådan nogen.

Og kan I så ellers have en fantastisk weekend alle sammen!

Flere tanker om overspringshandlinger

I sidste uge skrev jeg et indlæg om de der skide overspringshandlinger. Det handlede om ting som tøjvask, rengøring eller seriemaraton på sofaen. Det er dog imidlertid gået op for mig, at den slags overspringshandlinger langt fra er de værste.

Ovenstående overspringshandlinger er netop ting, man aktivt vælger at gøre. Man vælger bevidst at rejse sig fra sin computer og sine bøger for at gå ud i køkkenet og vaske op eller for at smide sig på sofaen og tænde for tv’et.

At tage selfies kan også være en overspringshandling!

At tage selfies kan også være en overspringshandling!

De allerværste overspringshandlinger viser sig at være de der små nogen, som man helt ubevidst kommer til at gøre. Og som pludselig har stjålet en hel masse af ens tid. De der småting, som man kan lave, mens man sidder lige der foran sin computer for at læse og skrive.

Her tager man ikke som sådan et aktivt valg – lige pludselig finder man bare sig selv på facebook, hvor man måske har siddet i 20 minutter!

Jeg har samlet en række af de bittesmå og ubevidste (men ofte meget farlige) overspringshandlinger her:

  • Tjekke facebook og instagram
  • Pille neglelak af
  • Tjekke næringsindholdet på en colaflaske eller en eller anden snack, der ligger foran én
  • Skive blogindlæg om overspringshandlinger
  • Tjekke bloglovin’
  • Sende snapchats
  • Flette sit hår
  • Tage fletningen ud igen
  • Sætte hestehale
  • Online shopping
  • Rydde op i mailindbakken

… Det er dem, jeg er slem til at benytte mig af. Størstedelen af dem foregår cirka 20 gange om dagen.

Hvilke små overspringshandlinger stjæler jeres tid?

De der skide overspringshandlinger

Ja, her sidder jeg så midt i min eksamen. Og når man sådan burde sidde med fjæset helt nede i bøgerne konstant, så finder man virkelig ud af, hvor sindssygt fedt ens liv normalt er. Altså når man ikke sidder med en (lorterøvs)opgave.IMG_5034

ALLE tænkelige aktiviteter virker pludselig mere tiltrækkende. Jeg kunne da godt lige ordne negle. Og bagefter kan jeg forberede aftensmaden. Hov, der er Border Security på TV 2. Og bagefter rykker SKAT eller fødevarekontrollen sikkert ud. Vasketøjskurven er også ret fuld, mon jeg lige skulle sætte et par vaske over? Så kan jeg lige tage opvasken imens!

… og inden man har fået set sig om, er dagen omme. Og dagen efter sker der det samme.

Men er jeg mon den eneste, der faktisk bliver sådan lidt ”nærig” med overspringshandlingerne? Folk kommer altid med den der kliché om, at de pludselig har gjort hovedrent bare for at få en pause fra opgaven. I ved den der ”ja, pludselig virker hovedrengøring bare som verdens bedste idé”. Holder den overhovedet? Gør I det?

For lad mig indrømme noget. Mine overspringshandlinger er altså opstillet i et helt bestemt hierarki! Og rengøring og opvask kommer bestemt ikke først. Jeg bliver sådan helt ”Ej, hvis jeg nu alligevel skal holde to timers pause fra opgaven, så vil jeg da hellere ligge på sofaen og se Desperate Housewives”. Og spise slik (eksamen er jo synd for mig).

Sommetider bliver der da også vasket op og gjort rent, men det er nu ikke de huslige pligter, der fylder mest, når jeg overspringshandler. Nej, faktisk springer jeg selv mine planlagte overspringshandlinger over! Hvor ironisk… Jeg kan godt gå i seng en aften og tænke ”i morgen kan jeg lige skifte sengetøj, støvsuge og vaske håndklæder, når jeg skal holde eksamenspauser”. Dagen efter kommer Desperate Housewives-argumentet (som trumfer)!

Af samme årsag kan jeg bedst lide at sidde på uni, når jeg skal skrive. Der er ikke helt lige så mange fede overspringshandlinger, man kan tage sig til. Så slipper man også for at gå ud og åbne køleskabet hver halve time for at tjekke, om nogen mon på magisk vis har fyldt nye varer derind, siden man sidst tjekkede…

Om hvordan man IKKE ønsker at bruge sine sidste feriedage

Det ser desværre ud til, at min krop har besluttet sig for at starte og slutte min sommerferie på samme måde! Med en ordenlig omgang sygdom altså. Det virker sådan næsten helt symmetrisk – men mest af alt er det bare røvirriterende. Undskyld mit franske, men det her er da om muligt endnu mere dårlig timing, end at blive syg lige i starten af sin ferie.

Mit immunforsvar har simpelthen valgt at svigte igen igen, og her ligger jeg så. Med hoste, nys, snot, ømhed og feber. Er det ikke bare typisk?!

Det ultimative "bliv-rask"-kit. Undtagen te, panodiler og blogland!

Det ultimative “bliv-rask”-kit. Undtagen te, panodiler og blogland!

Den dårlige timing skyldes hovedsagligt, at jeg på mandag skal starte i praktik. Altså min drømmepraktik, som jeg har drømt om i flere år og glædet mig til i flere måneder. Og helt ærligt, man kan sgu da ikke melde sig syg den første dag, vel? Heller ikke selvom man har 40 i feber. Derfor er jeg samtidigt ramt af en slags stressende nervøsitet, fordi jeg er panisk bange for ikke at blive rask til på mandag.

Slå koldt vand i blodet, tænker I nok. Det er jo kun fredag i dag. Og ja, I har ret. Men det virker bare alligevel en anelse uoverskueligt, når det lige nu kun går længere og længere ned ad bakke. Det føles (og ser ud) som om feberen og bunken med brugte kleenex kæmper om at vokse hurtigst. Gajolerne, næsesprayen og kamilleteen forsvinder derimod hurtigere end en roulade i samme rum som Master Fatman.

I det mindste er jeg tilfældigvis hjemme hos min mor. I ved nok dér i det allermørkeste Vestjylland, hvor det lugter af gylle, og man kan trille hjem efter at have indtaget alle godterne. Denne gang kan jeg dog ikke lugte noget, og jeg har samtidig en anelse besvær med at få den lækre mad ned igennem min hævede og ømme hals.

Men her befinder jeg mig altså, og det føles nu rart at blive plejet, som da man var barn. Så jeg ligger på sofaen med kleenex og hele arsenalet inden for rækkevidde, imens jeg har smidt Pyrus på dvd’en. Som børn så min bror og jeg altid julekalender, når vi var syge, og den tradition hænger bare ved. Det er som om, at det er SÅ hyggeligt at se Pyrus (og andre julekalendere), at man ikke på samme måde kan mærke sygdommen.

Og vil I så ikke lige alle sammen sende en masse god energi og helbredende tanker i min retning? Jeg har virkelig brug for at slippe af med feber og forkølelse ASAP!

Det fede ferieliv

Jeg kan love jer for, at jeg nyder at have sommerferie. Det er så skønt at vågne op om morgenen (okay, formiddagen) og tænke tanker som: Hvad mon jeg skal lave i dag? Gider jeg overhovedet stå op endnu? Solen skinner, så måske skulle man tage på stranden? Jeg ligger lige en halv time mere. Arh, ferie er helt fantastisk!

Jeg har indtil videre brugt min ferie på hyggelige familiebesøg, en masse gode venindeaftaler, kærestehygge, lidt for meget shopping, dejlig afslapning, solbadning og meget mere. Ja, jeg har jo som bekendt også været ude at løbe (i min FERIE… får man så ikke en præmie?).

Billede fra vores sidste sommerferie i Italien. Kryds & tværs og hvidvin ved poolen, that's life.

Billede fra vores sidste sommerferie i Italien. Kryds & tværs og hvidvin ved poolen, that’s life.

Derudover gætter jeg utroligt mange kryds & tværs. Hold op, jeg elsker det – også selvom det måske mest er folk over 50, der har den hobby. Men for mig er det virkelig indbegrebet af ferie, når man sidder der med kuglepennen i hånden og grubler over synonymer, floder, pigenavne og grundstoffer.

Frilæsning er også et vigtigt punkt på mit sommerferieprogram. Endelig er der tid til, at jeg med god samvittighed kan kaste mig over skønlitteraturen. Imens der er godt gang i studiet, har jeg simpelthen ikke rigtigt overskud til at læse bøger ved siden af. Det er som om, jeg helst vil holde studiefri ved at lave noget andet end at læse. Og så giver det så fandens dårlig samvittighed at læse en krimi, når man egentlig stadig mangler de sidste 50 sider til morgendagens forelæsning…

I dag skal jeg desuden til frisør. Uh, jeg ryster lidt ved tanken, når man tænker på en af mine tidligere oplevelser. Ja, jeg lider vist lidt af frisørskræk.

Mit eneste sådan helt seriøse og meget vigtige projekt her i ferien er at få ryddet op i mit tøjskab. Hvem melder sig til det? Jeg tror desværre ikke, jeg kan få det presset ind mellem iskaffe, koldskål, kolde drinks og hyggelige aftaler.

Nå, nu må I altså have mig undskyldt. Jeg skal ud og drikke kaffe, til frisøren, gætte kryds & tværs og holde lidt mere ferie…

Du er så flot, at du ligner en ko

… skulle det nu være et kompliment? I tror det måske næppe, men lad mig så fortælle jer en lille historie. Jeg har ret store øjne. Hvis man skal beskrive det på en pæn måde, vil man nok kalde det dådyrøjne. Det er der i hvert fald mange, der gør.

I mine teenageår var jeg ret ked af mine store øjne, fordi der var så mange, der påpegede dem og kommenterede på dem. Ja, og de gjorde det altså ved at komplimentere og misunde dem. Men det var jeg bare træt af, og ønskede mig helt normale, små øjne lige som alle andre.

Det er jo nok bare ligesom, at folk, der har glat hår, altid ønsker sig en masse store krøller, mens de, der har krøller, er trætte af det og ønsker sig helt glat hår. Man bliver jo aldrig tilfreds. Og da slet ikke i teenageårene. I dag er jeg faktisk langt om længe ret glad for mine øjne.

Nå men der var så den her dag i en samfundsfagstime tilbage i gymnasietiden, hvor min samfundsfagslærer valgte at begynde at tale om mine øjne. Han talte om en eller anden superstjerne (jeg kan simpelthen ikke huske hvem) og om, hvordan hun fik så mange fans og tilhængere, fordi hun kunne charme sig ind på alle ved hjælp af sine store øjne. Og dét fremlagde han jo som en meget positiv ting!

… Han forsatte dog med følgende sætning (og her er jeg ret sikker på, at jeg citerer ham 100 % ordret): ”Hun har jo fandme lige så store øjne som Line. Det er jo faktisk næsten KOØJNE”. Den 17-årige Line, som endnu ikke helt havde accepteret sine øjne, blev naturligvis meget fornærmet. Resten af klassen syntes selvfølgelig, at det var sjovt. Og som de sagde ”Det var jo pænt ment”. Og bevares, det var det skam også. Men jeg var nu alligevel ikke helt tilfreds.

Det gjorde ikke situationen bedre, da jeg samme dag efter skoletid mødte op på arbejde i en bagerforretning, hvor de netop samme dag lancerede en ny kage ved navn koøje

Jeg har fået mit liv tilbage

Så er begge mine eksamensopgaver (eller babyer om man vil) afleveret. Og det betyder, at jeg har sommerferie. Hurra, hurra, hurra. Jeg glæder mig til:

  • At vågne om morgenen, føle mig lidt mere træt og bare sove videre
  • At se tv og rent faktisk have tid til at følge bare lidt med i, hvad der sker i omverdenen
  • At spise en masse is (især sun lolly)
  • At læse ikke-studierelaterede bøger
  • At skrive en masse blogindlæg
  • Endelig at have tid til at nyde det lækre, danske sommervejr
  • Endelig at kunne opbygge en sommerkulør
  • At spise rigtigt mad og ikke blot færdiglavet mad fra storcentret ved siden af skolen (hvis jeg spiser så meget som én sandwich fra ”Anettes” mere, så kaster jeg op)
  • At vågne op om morgenen og ikke have nogen planer for dagen – men i stedet tænke: Hvad har jeg egentlig lyst til i dag?
  • At spise en masse måltider udendørs
  • At grille i aftensolens skær
  • At lave ingenting
  • At have tid til endelig at skifte neglelak regelmæssigt – føj for den, hvor kan ens neglelak blive grim og slidt under sådan en eksamensperiode
  • At lufte mine bare tæer på græsplænen
  • At spise endnu mere koldskål, end jeg hidtil har gjort

I’m alive

Puha, der er da godt nok rungende stilhed her på bloggen i disse dage. Men nu kommer der endelig et livstegn. Don’t worry, jeg er i live (for jeg går naturligvis ud fra, at I alle sammen er helt bekymrede for mig). Men hold nu helt op hvor eksamen stjæler alt min tid!

Jeg er nærmest flyttet ind på skolen og føler mig lidt som en robot. Står op om morgenen, tager afsted, er på skolen hele dagen og aftenen og kommer til sidst hjem og går direkte i seng. Hurra for det fede studieliv. Jeg har sagt det før, og nu siger jeg det igen: eksamen er en bitch!! Er der egentlig nogen der ved, hvor meget det er tilladt at opholde sig på skolen, før Aarhus Universitet begynder at kræve husleje? Jeg ligger nok lige på grænsen, forestiller jeg mig.

Desuden er helligdagsproblemet opstået igen. Det er utroligt, som det kan gå ens næse forbi gang på gang, bare fordi man er fanget i eksamenssaksen og derfor ingen anelse har om, hvilken ugedag det er. Og SLET ingen anelse om, om vi nu fejrer grundloven eller pinsen.

Jeg opdagede, at det var grundlovsdag i torsdags, fordi alle butikker var lukkede – og det havde ingen valgt at fortælle mig. Min veninde og jeg dukkede op på skolen torsdag morgen og måtte med det samme sande, at kantinen havde lukket. Fuck. Eksamen all day long uden mad og kaffe. Men hey, vi går da bare i Føtex, sagde vi til hinanden og blev glade igen.

Den glæde varede cirka ét sekund, indtil en anden, venlig studerende informerede os om, at også både Føtex og Netto havde lukket. Argh. Dagen føltes pludselig dobbelt så lang og trist – og sukkertrangen var større end nogensinde før.

I skrivende stund sidder jeg (sjovt nok) også på skolen. Og det kribler efterhånden ubærligt meget i mine fingre for at skrive. Altså skrive til bloggen. Jeg kan snart ikke klare flere akademiske formuleringer og litteraturhenvisninger. Jeg savner at blogge og skrive, hvad jeg tænker – NÅR jeg tænker det, og nøjagtigt SOM jeg tænker det. Uden at smide om mig med fagtermer og analytiske pointer.

Bloggerliv, jeg kommer meget snart tilbage til dig (hjerte, hjerte, hjerte).