Browsed by
Kategori: Mad

9 tegn på, at man ikke er helt voksen endnu

9 tegn på, at man ikke er helt voksen endnu

(… og jeg skal bestemt ikke kunne udelukke, at listen fortsættes en dag).

  1. Man kan umuligt sige nej tak til slik (og det kan jeg som bekendt ikke).
  2. Når man flipper helt ud over, at der er Bamse og Kylling (eller andet godt fra barndommen) på Ramasjang.
  3. Måske i det hele taget bare, når man overhovedet zapper over på Ramasjang?
  4. Når man har tusch på alle sine fingre efter at have tegnet (det skete for mig så sent som, da jeg tegnede fodboldbanen her).
  5. Når man hoppede af glæde i Føtex, da man fandt den lækre, røde saftevand, som smager nøjagtigt som den røde slush ice, man fik i den lokale idrætshal som barn:

    Her er den! Ah, den smager af barndom (aka. svømning, håndbold, gymnastik og alt det andet, man lavede i hallen!).
    Her er den! Ah, den smager af barndom (aka. svømning, håndbold, gymnastik og alt det andet, man lavede i hallen!).
  6. Man kan stadig finde på at købe et Anders And blad (rolig nu, det er nok 3 år siden jeg gjorde det – og det var altså mest fordi, der var et vildt sjovt skæg med som gave… … … den lader vi lige stå lidt …).
  7. Når man er godt i gang med en god leg med et barn, og man så selv bliver helt trist, når barnet vil lege en ny leg i stedet for (ej altså, nu leger vi jo lige så godt med køkkentingene! Skal vi ikke nok blive ved med det? Bare 10 minutter mere, kom nuuuuu).
  8. Når man stadig spiser chokoladekiks på den der barnlige måde, hvor man forsøger at gemme mest muligt chokoladecreme til sidst – i stedet for bare at tage en ganske almindelig voksenbid. Eller når man spiser lakridsgrammofoner ved at rulle den ud frem for at bide af den.
  9. Når man sidder til et fint selskab (a la konfirmation) på en fin beværtning med lækker mad og fine franske vine og hører sig selv sige til tjeneren: Undskyld, men I har vel ikke en cola? – vel at mærke som den eneste udover børnebordet!
Voksne spiser jo ikke slik

Voksne spiser jo ikke slik

Som jeg har nævnt tidligere, så er jeg en rigtig slikmund. Jeg elsker ikke kun slik men også chips, kage og alt det andet fy-fy! Faktisk så meget, at da jeg forleden dag i frokostpausen på jobbet snakkede med mine kolleger om, hvorvidt vi bedst kunne lide slik eller chips, så kunne jeg bare ikke vælge. Jeg kunne seriøst mærke, at jeg fik helt dårlig samvittighed over for chipsene, hvis jeg sagde slik – og omvendt. Ja, I know. I’m a crazy woman.IMG_1552

Som barn var jeg (sjovt nok) også helt vild med slik. Fredagsslik var næsten ugens højdepunkt – på en delt førsteplads med Disney Sjov vel at mærke. Men dengang undrede jeg mig gevaldigt over, at min mor kunne sige nej tak til slik. Det var jo vanvittigt?! Hvordan i alverden kunne hun det? Jeg syntes, det var sejt, at hun sommetider bare helt køligt takkede nej, hvis vi fx var på besøg hos nogen, der tilbød os chokolade.

Hjemme hos os var slik kun tilladt om fredagen. Jeg kan dog huske en enkelt undtagelse, hvor jeg ved et uheld havde proppet min vitaminpille op i næsen (?!) og ikke kunne få den ud igen. Av for pokker hvor gjorde det ondt! Jeg græd og græd. Der fik jeg vingummier på en ganske almindelig hverdag. Optur alligevel.

Hos min bedstemor og bedstefar stod der altid en slikskål fremme. Altså sådan helt frit fremme fyldt med slik – også selvom det ikke var fredag. Når vi kom på besøg, løb min bror og jeg altid direkte ind i stuen og kiggede i slikskålen. Og så gik vi ellers i gang med smagsprøverne. Det undrede mig naturligvis meget, hvordan mine bedsteforældre bare kunne have sådan en stor, lækker skål med slik stående. Hvordan kunne de lade være med at spise af det? Det måtte absolut være, fordi de var voksne ligesom min mor.

Jeg havde en forestilling om, at det automatisk ville ske, at man kunne sige nej tak til slik, når man blev voksen. Men nu sidder jeg her som 25-årig og tænker: Hvornår bliver man egentlig voksen? For det er jeg da i hvert fald slet ikke endnu…

 

Højtid er godtetid

Højtid er godtetid

Det er næppe nogen hemmelighed, at vores højtider ofte er forbundet med et indtag af lækker mad, godter og slik. Så snart man fejrer en tradition eller en højtid, må man spise næsten hvad man vil. Men usunde madvarer feder jo heller ikke, når det bliver indtaget i forbindelse med en højtid (vel?!).

IMG_1779

Når det er jul, overspiser man til julefrokosterne og skyller det hele ned med øl og snaps. Igennem hele julemåneden laver man desuden julegodter og bager småkager. Til fastelavn slår man katten af tønden, som naturligvis er fyldt med snolder. Hvis man som barn er ekstra heldig, får man også et fastelavnsris med slik på. Og nu til påske holder vi påskefrokoster med alt, hvad det indebærer. Samtidig både uddeler og spiser vi påskeæg. Vi gør os endda den ulejlighed at klippe små, fine gækkebreve for at score et ekstra påskeæg.

Men jeg klager bestemt ikke! For jeg er nemlig vild med stort set alt, der indeholder lidt for mange kalorier og lidt for meget sukker. Men det er da lidt morsomt, at lækker mad og syndige godter ofte er, hvad vi forbinder med højtiderne! Det kunne jo i princippet lige så godt have været lækre selleribøffer med tilhørende bønnefritter og iskoldt vand med citronskiver, som vi havde tradition for at fylde de overdådige borde med til jul eller påske. Men som den slikmund, jeg nu engang er, så er jeg alligevel meget glad for, at det ikke er sådan.

På billedet ser I det fine påskeæg, som vi ”børn” i min familie får hvert år til påske. Det er fyldt til randen med uanede mængder af ting med sukker i. Der er nok til maaaange dage. Og jeg er kæmpe fan af dén tradition!