Category Archives: Line

Noget om at fylde 27 år

I mandags havde undertegnede fødselsdag (bare lige til info, hvis det skulle været fløjet over hovedet på nogle af jer). Det har resulteret i, at jeg nu er 27 år gammel.

I får allernådigst lov til at se den kagemand, jeg biksede sammen, da familien kom på fødselsdagsvisit allerede i søndags. Jeg sværger, at jeg havde formet den som en fin kagekone, før den kom i ovnen. Den havde både arme, kjole og ben. Men det tog ikke ret meget mere end 10 minutter i ovnen, før den havde forvandlet sig til én stor røv med hoved.kagemand

“Ork, det skjuler jeg da bare med slik og glasur”, tænkte jeg optimistisk. Jeg vil nu ikke sige, at den blev specielt kønnere. Men til gengæld smagte den skide godt, hvis jeg selv skal sige det. Da gæsterne tog hjem, var der kun et halvt hoved tilbage!

Nå. Tilbage til det med alderen. Jeg synes, at 27 virker meget ældre og meget mere voksent end 26 år. Ja, jeg har det altså som om, springet fra 26 til 27 er meget større end springet fra 25 til 26.

27 lyder altså ret så voksent. Det er jo ret tæt på 28. Som er tæt på 29. Som er faretruende tæt på 30. Yikes!

Indtil videre har jeg desuden spekuleret en del over, hvorvidt 27-årige mon kategoriseres som værende midt i 20’erne eller sidst i 20’erne? Hvad siger I?

Selve dagen blev fejret med en masse skønne ting. Morgenmad, gaver og hygge med min kæreste. Senere var jeg ude at spise sushi til frokost med en veninde. Til aften stod den på flæskesteg med det hele, og denne gang var svigermor på visit.

På den måde sørgede jeg for at fejre dagen både sådan lidt ungt og smart med sushi, men også sådan lidt gammeldags og mormoragtigt med flæskesteg, rødkål og masser af brun sovs. En perfekt kombination hvis I spørger mig (ja altså ikke samtidig). Men nu var det jo sådan set også mig selv, der havde valgt det.

Jeg kan konkludere, at det ikke var så slemt at fylde 27, som jeg lige havde frygtet. Det kan sagtens anbefales.

Er jeg i virkeligheden Tornerose?

Hvordan i alverden hænger den overskrift dog sammen med et billede af Olsen Banden, spørger I. Jamen det skal jeg da hermed fortælle jer.

Jeg er nemlig begyndt at gå og undre mig over, om jeg måske i virkeligheden er en Tornerose anno 2015. Ikke bare på ”jeg-er-glad-for-at-sove-længe”-måden, som ellers ville være oplagt.olsen banden

Det er mere fordi jeg har en mistanke om, at jeg på et eller andet tidspunkt er faldet i søvn og har sovet i 100 år, hvorefter jeg intetanende er vågnet op igen og blot er blevet ældgammel af sind! For det sker altså forholdsvist ofte, at jeg ikke lige opfører mig som en på 26. Hør bare her:

  • Lige nu sidder jeg og hygger mig vældigt med at se Olsen Banden på TV 2. Jeg ELSKER nemlig Olsen Banden.
  • … Jeg overvejer at gå ud i køkkenet og brygge mig en dejlig kop te, jeg kan hygge mig med til filmen. Og ved siden af mig ligger et slumretæppe!
  • I sidste uge sad min kæreste og jeg og zappede rundt i vores sparsomme udvalg at tv-kanaler. Vi endte glade og tilfredse på TV 2 Charlie!! (Vi så ”Jarlen samler op” med James Price).
  • … Bagefter kom der ”Ballade på Christianshavn” (Huset på Christianshavn i en to timer lang filmudgave). Jeg blev så glad, da jeg opdagede det, at jeg skyndte mig at hoppe tidligt i seng, så jeg kunne se den i soveværelset. Ekstra hygge, I ved.
  • … Jeg sendte endda lige en sms til min mor og informerede om, at der altså var Huset på Christianshavn på Charlie. Hun blev glad.
  • Jeg har udviklet et kærligt forhold til Bridge Blandingen (også de stykker med rosiner i).
  • Jeg elsker mormormad. Med brun sovs og hvide kartofler og alt det der.
  • I går eftermiddags så jeg Columbo. Og jeg havde en fest over det!

Kan I ikke godt fornemme det? Måske er jeg virkeligheden 126 år gammel…

 

 

Der var engang en blogger

(og det er der selvfølgelig stadig, men det er nu engang knap så eventyrsagtigt at skrive i nutid).

mig

Bloggeren så sådan her ud.

Bloggeren elskede sin blog. Hun elskede at skrive indlæg om alt imellem himmel og jord. Bare dét, der lige faldt hende ind. Og hun elskede at se, at folk rent faktisk gad læse med. Det kunne hun se på bloggens besøgstal, eller når læserne efterlod en kommentar på bloggen. Bloggeren var vild med det hele.

Det skete dog sommetider, at hun kom ind i en travl periode, hvor hun desværre ikke havde tid og overskud til at kaste ligeså meget opmærksomhed efter bloggen, som hun gerne ville. Og som hun normalt gjorde.

På et tidspunkt i det herrens år 2015 skete det endda for første gang i bloggens levetid, at der ikke kom nyt på bloggen i en hel uge. Det var bloggeren naturligvis ked af. Men sandheden var blot, at hun havde haft en travl uge. Og det kender alle folk jo til.

Ja, der var faktisk et par måneder i starten af 2015, hvor den stakkels blogger ikke havde været lige så meget til stede på bloggen, som hun plejede. Det nagede hende. Men bloggeren vidste, at sådan noget kunne ske engang imellem. Hun havde jo trods alt også andre aktiviteter at tage sig af. Men hun savnede at blogge.

Og hun glædede sig til, at hun forhåbentligt inden længe fik mere overskud på kontoen, så hun kunne kaste lidt mere kærlighed over sin blog. Og så ville hun i hvert fald ikke acceptere, at der igen skulle gå en hel UGE imellem skriblerierne. For dét var altså ikke optimalt!

Bloggeren ville for alt i verden ikke blive sådan en blogger, der skriver et indlæg om måneden. Men det var der heller ingen fare for. Bloggeren elskede nemlig det at blogge alt for højt til at kunne undvære det.

Så hun skrev et eventyr til sine læsere for at forklare situationen. Hun ville nemlig så gerne beholde dem. Og hun lovede dem at vende stærkt tilbage. Og den dag udgav hun hele TO indlæg. Og så levede de alle sammen lykkeligt til deres dages ende.

Hvad er det egentlig, jeg laver?

Jeg læser selv en del forskellige blogs rundt omkring på det store internet. Og jeg kan godt lide, når man kan mærke bloggeren bag. Der skal være noget personlighed eller nogle holdninger! Jeg vil også gerne have noget baggrundsviden om bloggeren. Hvem er det, der sidder dér bag skærmen?

Derfor tænkte jeg, at jeg lige ville skrive et mere konkret indlæg om, hvad jeg laver. Sådan rent fagligt! Et ret usædvanligt indlæg, men det kan jo være, at I også sætter pris på den slags informationer.

Mig i action!

Et ganske tilfældigt udvalgt billede, som lige kan minde os om lækkert sommervejr!

Jeg er som bekendt studerende, og jeg læser medievidenskab på Aarhus Universitet. Jeg har en bachelor (også i medievidenskab), og nu er jeg i gang med kandidatuddannelsen. Jeg skulle egentlig være færdiguddannet her til sommer (yikes), men jeg har valgt at nappe en praktikperiode ekstra, og derfor udskyder jeg mit speciale til efteråret.

I efteråret 2014 var jeg i praktik på Danmarks Radio i Århus. Denne praktikplads stod allerhøjest på min ønskeliste, så I kan nok gætte jer til, hvor mange julelys jeg havde i øjnene, da pladsen blev min. På DR blev jeg en del af livsstilredaktionen, hvor jeg prøvede kræfter med min største drøm; nemlig at lave tv. Jeg var med til at lave juleudgaven af Den Store Bagedyst (fantastisk program), og derudover lavede jeg en del afsnit af Skattejægerne, som også er et DR1-program. Et super spændende og meget lærerigt semester!

I mandags startede jeg så på min nye praktikplads, som er på et århusiansk reklamebureau, der hedder Minuskel. Lidt af et brancheskifte fra tv, men det handler jo i bund og grund stadig om at kommunikere nogle budskaber ud til en målgruppe. Den første uge har været super travl og meget, meget spændende. Vi skal udgive et magasin lidt om lidt, så jeg blev kastet direkte ud i interviews og artikelskrivning. Jeg er allerede fan og kan mærke, at det bliver endnu et rigtig godt semester!

Derudover har jeg studiejob som medieoperatør ved en virksomhed, der hedder Arnsbo Media. Her laver jeg boligvideoer for ejendomsmæglere. Det er en vildt spændende virksomhed, som har været i en rivende udvikling, siden jeg startede for halvandet år siden (også før det! Det skal jo ikke lyde som om, udviklingen er sket pga. MIG).

Det var vist det, der var relevant i denne omgang. Det er jo ikke fordi, mit arbejdsliv som sådan er en del af bloggen. Men næste gang jeg skriver ”Ej, så her i går, da jeg var på vej til arbejde/praktik, så gled jeg i en bananskræl”, så ved I sgu da lige, hvor jeg var på vej hen. Og det skal man ikke kimse af.

Apropos den slags informationer og facts, så er her jo altid åbent for spørgsmål, hvis I skulle sidde inde med sådan nogen.

Og kan I så ellers have en fantastisk weekend alle sammen!

Eventyret om den lille pige med bøjle

Der var engang en lille pige. Hun var vel omtrent ni år gammel. Pigen var såmænd ganske almindelig, og hun var både sød og høflig. Problemet var bare, at hendes tænder ikke sad helt perfekt (jeg kan ikke huske det eksakte problem, men det var vist noget med kindtænderne).

En dag kiggede hendes vældig rare tandlæge, Birger, på hende og sagde ”Jeg tror, det er bedst, hvis du får bøjle på tænderne”. Tandlægen forventede måske, at den lille pige ville blive sur eller ked af det. Men det gjorde hun ikke. Hun smilede og var glad.

Tandlægen forærede hende som sædvanligt et 3D-klistermærke til madkassen, og så tog han en snak med hendes mor og far. Her hørte den lille pige ikke rigtigt efter mere, idet hun havde travlt med at lege med alt det fede legetøj, der var i tandlægens venteværelse. Især det store labyrint-/kuglespil.

Efter nogle uger oprandt dagen, hvor den lille pige skulle have bøjle på tænderne. Denne gang skulle hun besøge en helt anden tandlæge, end hun havde været vant til hele sit liv. En tandlæge, der var ekspert i bøjler og den slags. Det tog pigen dog ikke så tungt. Nej, hun lod sig roligt synke ned i tandlægestolen, så tandlægen kunne begynde at montere den mystiske bøjle på hendes tænder.

Det var ikke en hvilken som helst bøjle, pigen skulle have. Nej, det kunne man ikke påstå. Det var sådan et ordenligt monstrum, der skulle sidde på hele hovedet. ”Nakketræk” kaldte den nye tandlæge det. Der var en metaldims, man skulle have ind i munden, og uden på den monterede man så nogle dimser, som man viklede rundt om sit hoved og nakke.

Det var altså ingen diskret bøjle, som man lige kunne skjule ved at holde munden lukket. Heldigvis havde den lille pige heller intet imod dette. Hun var derimod pavestolt. Tænk at hun var så stor, at hun skulle gå rundt med den slags! Det var jo ellers kun dem i de store klasser, der havde det (altså de seje børn!).

Så da den lille pige kom hjem om eftermiddagen med sit nye metalapperat monteret i hele hovedet, valgte hun at cykle en tur. For ligesom at vise den frem til hele byen, ikke? Det manglede da bare!

Den lille pige beholdt metalkonstruktionen i mange måneder. Hun holdt så meget af den, at hun sov med den om natten (eller også var det grundet tandlægens ordre). Selvom den forhindrede hende i at spise karameller og tyggegummi, blev den ikke skrottet.

Den dag, den endelig blev fjernet, fik hun i øvrigt hele NI pakker tyggegummi og en pose karameller af sin mor og far. SÅ var lykken gjort, og derefter levede hun lykkeligt til sine dages ende.

Slut, prut. Godnat og sov godt.

Random facts om mig #3

  1. I folkeskolen spillede jeg Stinne i ”Frode og alle de andre rødder”.
  2. … og på efterskolen spillede jeg en heks i ”Lighter” (moderne udgave af Fyrtøjet). Og her kunne jeg altså flyve på min kost!OLYMPUS DIGITAL CAMERA
  3. Jeg er en melbolle-fan. Som i at jeg klart foretrækker melboller frem for kødboller, når vi snakker hønsekødssuppe. Som jeg by the way er kæmpe fan af!
  4. Jeg er venstrehåndet. I folkeskolen skulle jeg derfor altid have en speciel saks, og jeg hadede det!
  5. Min ultimative yndlingstv-serie er Desperate Housewives. Jeg bliver aldrig træt af den.
  6. … Jeg har faktisk engang skrevet en eksamensopgave om genreforholdene i serien!
  7. Jeg er medlem af 8-10 forskellige kundeklubber. Det stopper lige nu!
  8. Jeg er 100 % hundemenneske frem for kattemenneske.
  9. Jeg har i skrivende stund 55 apps på min iPhone.
  10. Min rigtige hårfarve er en røvsyg leverpostejsnuance (baconpostej fra Tulip for at være helt præcis).

 

Pssst: Du kan læse #1 her og #2 her.

Noget om at fylde 26

I søndags var det som bekendt min fødselsdag (det har jeg jo også kun nævnt 7 gange på bloggen efterhånden). Dagen hvor jeg måtte forlade de gyldne 25 år og derimod nu kan skrive 26 på cv’et. Puha, det ser altså lidt skræmmende ud sådan sort på hvidt. 26. Det er altså godt på vej mod slutningen af 20’erne.

Men ih hvor jeg dog bare elsker at have fødselsdag! Ja, faktisk elsker jeg bare fødselsdage generelt. Det er så hyggeligt at gå rundt i forskellige butikker for at finde den perfekte gave til folk. Og så er jeg naturligvis også fan af selv at modtage gaver. Og at tælle ned til min fødselsdag. Og at planlægge fejringen!

Selv for et b-menneske som mig, er det ingen sag at komme op om morgenen på min fødselsdag (dog ikke helt som da man var barn, hvor man vågnede klokken fire om natten og var ved at sprænges af bare spænding). Men søndag morgen var jeg altså frisk som en havørn i det øjeblik min kæreste lagde en gave på min hovedpude – og dét selvom jeg aftenen forinden havde drukket både rosé, baileys og cuba strawberry (sidstnævnte har jeg ikke smagt siden jeg var 16 og kan meddele, at det stadig ikke smager godt).

Efter at have åbnet pakker og fået morgenmad på sengen (amen fødselsdag er jo det bedste) hoppede jeg i et fødselsdagsbad og bagefter gik jeg i gang med at stege fødselsdagsfrikadeller (JA, I læste rigtigt – svinekød!). Senere fik jeg familiebesøg, hvor vi spiste alle frikadellerne og skyllede dem ned med karrysild og varm leverdreng (man skulle jo tro, jeg blev 62).

Hen på eftermiddagen kreerede jeg denne lagkage:

line 26

Specielt køn er den jo ikke. Jeg skal vist liiiige øve den flødeskumssprøjteteknik en gang eller to mere!

Nå men kort før aftenstid kom min far også et smut forbi. Det føltes helt som at være barn igen, når man sådan så hele sin familie på sin fødselsdag. Om aftenen gik min kæreste og jeg en tur (jeg skulle jo lige se, om folk på gaden kiggede anderledes på mig, når jeg nu var 26 år), og på hjemvejen hentede vi sushi. Jeg ELSKER sushi. Resten af aftenen stod på hjemlig hygge. Alt i alt en skide god dag. Det var jo slet ikke så slemt! Jeg føler mig sgu ikke gammel.

Til gengæld er dagen efter ens fødselsdag altid lidt fesen. Så skal man vente ET HELT ÅR igen! Det er dog ikke nær så slemt som dagen efter juleaften. Den dag kan verdens største juleelsker (læs: mig) næsten ikke bære!

Random facts om mig #2

Et uundværligt element på enhver blog er helt random facts om bloggeren. Så det skal I naturligvis ikke snydes for her på domænet! Du kan se det første indlæg her. Denne gang vil jeg afsløre følgende facts:mig 2

  1. Jeg blev student i år 2008 og havde følgende linjefag: Samfundsfag A, Biologi A og Matematik B.
  2. Jeg har en veninde, der kan grine fuldstændigt som Hans Pilgaard – det er seriøst som at se ”Hvem vil være millionær?”.
  3. Min første iPhone (en 3’er) var et rent impulskøb – jeg vidste nærmest ikke rigtigt, hvad sådan én egentlig kunne!
  4. Jeg elsker alt, der dufter af kokos og vanilje (og derfor kan en tur i Body Shop altså godt blive lidt langtrukken).
  5. I folkeskolen var jeg den stolte luciabrud.
  6. Jeg hører virkelig meget Mads & Monopolet og smiler hver gang ugens podcast er klar.
  7. Ostepops er ifølge min krop en helt fantastisk kur mod tømmermænd (og så er jeg da pisseligeglad med, at de lugter).
  8. Jeg er usandsynligt dårlig til at danse!
  9. Som barn drømte jeg om at blive skuespiller, model eller sangerinde. Ja, jeg ville vist egentlig bare være kendt – tak Gud for, at reality-tv ikke var så udbredt dengang!
  10. Jeg HADER at støvsuge. Udelukkende fordi det larmer!
  11. Jeg kan godt have tendens til at opføre mig som et lille barn, når det gælder min fødselsdag. Som er på søndag. Om tre dage. Altså som i at jeg kun skal sove TRE gange mere…

10 tegn på at jeg er blevet en rigtig blogger

  1. Når jeg går ind i ”dokumenter” på min computer, går jeg nu helt automatisk ind i ”Alt og Ingenting”-mappen i stedet for ”Uni”-mappen (I ved, ligesom når man åbner sin browser med et bestemt formål, men først 7 minutter senere går det op for én, at man da vist er havnet på Facebook i stedet for). I de sidste fire år har det ellers været en refleks at åbne Uni-mappen.
  2. Jeg dropper oftere og oftere at have musik eller podcast i ørerne, når jeg er i offentlig transport eller går en tur på gaden. Jeg skal jo følge med i, hvad der sker omkring mig. Tænk, hvis jeg gik glip af en god idé!
  3. ”Der er intet, der er så skidt, at det ikke er godt for noget”-mentaliteten er for alvor flyttet ind i mit bloggerhoved. Udtrykket passer perfekt til dette domæne! Det kan godt være, det er irriterende at få dårlige sidekammerater i biografen eller at jeg igen er kommet til at spise for meget chokolade. Men hey, det er jo et perfekt emne til et blogindlæg.
  4. Min omgangskreds er begyndt at komme med idéer til blogindlæg i ny og næ. ”Ej Line, det er bare SÅ irriterende når *indsæt selv situation* – kan du ikke skrive om det på bloggen?”.
  5. Når der tikker en mail ind på min telefon, tjekker jeg den med det samme – det gjorde jeg aldrig før bloggen så dagens lys. Men nu kunne det jo være en kommentar eller en ny follower på Bloglovin’!
  6. Jeg bliver overraskende ofte inspireret eller får pludselig en idé til et blogindlæg og må straks stoppe op og tage notater. Det kan være midt i supermarkedet, på vej ud af bybussen eller i badet.
  7. Jeg har udviklet et stort forbrug af parenteser. Det sker overraskende ofte. Se bare punkt 1 her på listen.
  8. Når et indlæg har fået ekstra mange besøgende, kommentarer eller likes, bliver jeg vildt glad, stolt og smiler bredt.
  9. … bagefter bliver jeg ramt af: Nu skal jeg skrive noget ekstra godt i morgen-følelsen.
  10. Sommetider tager jeg mig selv i at tænke mine helt almindelige tanker i blogformuleringer. Nærmest inklusiv parenteser. Som om min hjerne automatisk lige afprøver, hvorvidt tankerne ville egne sig til et blogindlæg. Det er da egentlig skide smart!

4 måneders jubilæum

Vi har noget, vi skal fejre. I forgårs var det nemlig 4 måneder siden, at bloggen gik i luften. 4 hele måneder. Det er ret vildt. Jeg stemmer for, at vi tager 4 mere. Og mange flere efter det. For altogingenting.dk er helt klart kommet for at blive!

Det går supergodt med mit liv som blogger. Jeg bliver mere og mere glad for at skrive (troede ellers ikke, at det var muligt), og min hjerne bliver ved med at finde på en masse nye idéer til indlæg.

Allerede før bloggen havde to måneder på bagen, blev jeg kontaktet med henblik på et samarbejde om forskellige sponsorerede indlæg og produktgaver. Jeg skal blankt indrømme, at jeg klappede en smule i mine fedtede hænder og smilede op til ørerne. Tænk at nogen havde valgt at ville lave markedsføring igennem MIN blog. Det tog jeg som et meget stort kompliment. De måtte jo se noget potentiale her på min ret så nye blog.

Jeg valgte dog at takke nej til samarbejdet af flere årsager. Blandt andet fordi bloggen var (og er stadig) så ny, og samtidig kan jeg ikke lige se, hvordan sponsorerede indlæg kan passe ind her. Men det har jeg faktisk tænkt mig at skrive et helt indlæg om en anden gang.

I løbet af bloggens fire måneder har jeg i øvrigt kunnet mærke, at det efterhånden bliver sværere for mig at tage mine ”bloggerbriller” af. De er bare blevet en del af mig. Og med det mener jeg, at bloggen hele tiden er et sted i min bevidsthed. Jeg ser blogindlæg og emner alle vegne, og det sker oftere og oftere, at jeg lige må notere noget på min iPhone. Jeg skulle jo nødigt nå at glemme det inden jeg vågner igen/kommer hjem/stiger på bussen/er færdig med at lave mad.

Der kommer lige så stille flere og flere læsere til bloggen, og det gør mig så glad at se! I skrivende stund er der i alt 204 kommentarer på bloggen. Og uden at lyve så bliver jeg seriøst glad for dem alle sammen. Hver og en. Det gør mig overraskende meget glad, at I for det første gider læse det, jeg skriver, og at nogle af jer også tager sig tid til at smide en kommentar. Så once again; tusind tak for det – og bliv endelig ved…

Og nu vi er ved det. Hvis nogen skulle have lyst til at pippe op om et eller andet så gør det endelig! Det kan være ris, ros, ønsker, spørgsmål og alt muligt andet. Det kan også være, hvis der er noget, I har lyst til at høre mere om, eller hvis I har forslag til emner, jeg kan tage op. Den slags er altid mere end velkomment enten i en kommentar, en mail eller noget tredje.

Jeg glæder mig til endnu flere måneder her på domænet!
God aften til jer alle.