Browsed by
Kategori: Endnu en uge

Endnu en uge #45

Endnu en uge #45

1) I morgen er det den 1. juni. Det betyder sommer. Jeg sidder i skrivende stund i min sofa med tæppe på og en kop kaffe i hånden, mens jeg lytter til regnen, der slår mod ruden? Hvordan hænger det lige sammen?

2) Faktisk håber jeg lidt, at sommeren først viser sig efter den 15. juni (please, don’t hate me). Der skal jeg nemlig aflevere eksamen. Og jeg har virkelig ikke tid til at blive fristet af solbadning og kolde øl og caféer med udendørs servering.

3) Maj er desuden som sunket i jorden (ligesom resten af dette forår). Pludselig lurer eksamen og sommeren lige om hjørnet. Og jeg skal jo også have fikset et flashback til maj 2014!

4) I fredags passerede jeg denne lygtepæl:

valgplakater

5) Seriøst?! Vælg mellem Martin Brygmann, Josephine “Fuck” og Cirkus Dannebrog. Jeg elsker valgkamp. Gratis underholdning på lygtepælene er da for hyggeligt.

6) Har I smagt Café Noirs instantkaffe med karamelsmag? Og den med hasselnød? Hvis ikke, så fis straks i Føtex. That shit is goooood.

7) PS: Den med karamel dufter himmelsk. Den med hasselnød lugter underligt, men lad dig ikke narre. Den smager SÅ godt.

8) Er der nogen af jer, der til dagligt skifter mellem mac og pc? Det gør jeg, og det er max forvirrende. På arbejdet bruger jeg mac, og derhjemme bruger jeg pc. Det resulterer i diverse fejlmeldinger, hver gang jeg fyrer en forkert genvej af! Og tasterne sidder også helt forkert, når man skifter. Og touchpad’en til musen fungerer omvendt.

9)  Var der mon nogen af jer, der fik prøvet kræfter med min sunde banankage?

10) Er I godt klar over, at den kommende uge OGSÅ indeholder en fridag? Det er jo helt vildt med alle de forlængede weekender. Min eksamensopgave og jeg er meget glade for at få foræret en hel fredag.

Endnu en uge #44

Endnu en uge #44

1) I sidste uge kom der aldrig et Endnu en uge-indlæg. Det her må strække sig over begge uger så!

2) Tiden er simpelthen fløjet fra mig. Hvad sker der for, at maj måned snart går på hæld? Den er jo lige startet? Er jeres også blevet væk?

3) Vejrguderne gør det selvfølgelig heller ikke ligefrem indlysende, at vi snart går ind i juni måned.

4) For fire uger siden skrev jeg, at det snart var eksamenstid igen. Jeg har stadig kun de samme tre ord til overs: JEG GIDER IKKE.

5) Nu er det så endnu mere snart eksamenstid. Ja eller det ER vel rent faktisk eksamenstid. Det er bare rimelig svært at forholde sig rigtigt til, når man stadig er i praktik på fuld tid. Det skal jeg imidlertid være indtil flere uger EFTER eksamensaflevering, så der er ikke så meget andet at gøre end at klø på. Jeg går i gang i aften! Eller i morgen…

6) … Den gode nyhed er, at slik og andre søde sager ikke feder under eksamensperioder!

6) Min kæreste og jeg har lige bestilt sommerferie. Vi skal til Tyrkiet i august, og jeg glæææææder mig.

7) Jeg er faktisk allerede begyndt at pakke inde i mit hoved. Glæder mig så meget til sol og sommer og pool og strand og drinks og mad og alt muligt andet. Når nu den danske sommer tilsyneladende er faret vild, bliver man efterhånden lidt desperat efter flere varmegrader og kolde drinks.

8) Jeg er fan af mandage, der er helligdage! Alle uger burde først starte om tirsdagen.

9) Herhjemme er vi netop begyndt at se Twin Peaks. Sikke en kanongod serie! Hvorfor har ingen fortalt mig det noget før?

10) Jeg er gået på koldskålsafvænning. Lidt tidligt på sæsonen vil nogen mene.

11) I dag hoppede jeg med på “bag-en-klassisk-kage-i-en-sund-udgave”-bølgen, som er eksploderet på det seneste. Opskriften kommer på bloggen senere. Stay tuned…

Endnu en uge #43

Endnu en uge #43

1) Min mor kom til at ringe til mig via facetime forleden dag. Hun forstod dog ikke helt konceptet, så hun holdt telefonen op til øret, mens vi snakkede. Jeg kunne altså sidde og glo på en sort skærm med et lille billede af mig selv. Smart!

2) Så var der sørme skybrud og tordenskylle i tirsdags, hva’? Det kan ikke være gået nogens næse forbi, om man så var isoleret i sin seng med influenza og nedrullede gardiner (takket være sociale medier, that is).

skybrud

3) Kan I huske, da jeg brokkede mig over skyr og lakridsbølgen? I går opdagede jeg, at de omtalte lakridschips nu også var havnet i min lokale Netto. Slap. Nu. Af!

lakridschips

4) I denne uge afholdte jeg mit andet specialemøde med min makker. Denne gang foregik det ikke på bar med øl, men derimod i sofa med te. Store fremskridt vil jeg mene.

5) Mine ultimative yndlingsbukser er lige afgået ved døden. Jeg købte strakt et par nye – mit 3. par i alt. De har tilsyneladende ændret lidt i opskriften denne gang! I går stod jeg i hvert fald pludselig med kulsorte ben (og røv!) efter at have haft bukserne på i et par timer. Tak for lort. Det kunne I da godt lige have skrevet en note om.

6) Huskede I at sætte lys i vinduerne mandag aften? Det gjorde jeg. Jeg vidste dog ikke, at der nu også var en regel om, at der skal et billede postes på Instagram eller Facebook. Gjaldt den også sidste år?

4. maj

7) Jeg har været til konfirmation i dag. En dag fyldt med god (og meget!) mad, familiehygge, vin/øl/cola ad libitum, festsange der rimer, taler og teenagere med røde kinder. What’s not to like?

8) Den kommende uge har kun tre rigtige arbejdsdage – i hvert fald for mit vedkommende. Det er altså lige til at holde til!

9) I den kommende weekend skal jeg til København. Det bliver ét stort ”jyde på afveje”-show. Så kære Københavnere, hvis I ser en forvirret, lyshåret jyde stå midt på en eller anden metrostation og se helt opgivende ud, så hjælp mig lige, ikke?

Endnu en uge #42

Endnu en uge #42

1) Forleden dag faldt jeg over den sødeste stavefejl på Facebook (og jeg er ellers ikke vild med stavefejl!). En person skulle skrive presenning men havde i stedet skrevet “prinshenning”. Det er jo næsten nuttet.

2) Hvad i alverden sker der for hele dyrekort-problematikken? Nu må det stoppe. Og ja, jeg smed altså selv lidt brænde på bålet på instagram i går. Måske skriver jeg også et indlæg om det. For jeg kan altså ikke tage det seriøst.

3) Kender I det, hvor man savner noget sovs til sine grillmåltider om sommeren? Fortvivl ej, for se nu her:

bearnaise

En kold bearnaise som tilbehør til grillmad. Nu har jeg aldrig. Hvad skal man lige pludselig med almindelig dressing?

4) Så var det sørme St. Bededag i fredags. Og det er noget jeg kan li’! Forlænget weekend, som man ovenikøbet skal fejre med hvidt brød med smør. What’s not to like?

hveder

5) Bonusinfo: da jeg var lille, troede jeg at hveder hed beder. Det hed jo St. Bededag, så derfor var det ganske logisk for mig, at man spiste beder med smør.

6) I går faldt jeg over denne billedetekst på Instagram:

hashtags

Og der var faktisk endnu flere, de kunne bare ikke være med i billedet. Jamen sådan man kan da også skaffe likes og følgere!

7) Apropos instagram, så har jeg startet en ny leg derinde! Den går ud på at vise sine mindst likede billeder frem – folk gør altid det omvendte, og det giver jo ingen mening. Hop meget gerne ind og vær med (@altogingentingdk).

8) I går holdt jeg mit første specialemøde med min specialemakker – hvor voksen har man lov at være?

9) Eller… Altså specialemøde er måske så meget sagt. Okay, vi var på bar og drak øl og sniksnakkede om alt muligt andet. Og så var der lige ca. 10 minutters specialesnak. Men lidt har vel også ret, ikke?

10) Så er der vist ikke andet tilbage at sige end at ønske jer alle en ganske formidabel søndag aften med kage eller gulerødder eller hvad I nu hver især foretrækker.

Endnu en uge #41

Endnu en uge #41

1) I fredags var en stor dag i Århus. Det var nemlig dagen for den famøse Kapsejlads 2015. Sidste år fortalte jeg om kapsejladsen her på bloggen – det kan man (gen)læse her og her.

2) Det var dog første gang, jeg ikke kunne deltage. Jeg synes ikke lige, jeg ville bede om en fridag på min praktikplads for at sidde i en park og drikke øl dagen lang. Og jeg var faktisk helt cool med beslutningen.

3) … Indtil dagen oprandt, og jeg klokken lort om morgenen på vej i fitness cyklede forbi massevis af unge studerende med øl og tæpper og festivalstole. Så følte jeg mig altså pludselig lidt for voksen og kedelig!

4) Fredag efter arbejde havde jeg dog heldigvis aftalt med en veninde at mødes til en bunke fredagsøl! Vupti, så var man ung igen.

5) Jeg bringer lige en servicemeddelelse: der findes altså også lyserøde træer i Århus. Se selv:

japansk kirsebærtræ

6) I torsdags vovede jeg mig for første gang afsted i fitness efter ”ulykken” indtraf. Jeg var så bange for, at det skete igen, så jeg må have set helt anspændt ud under hele træningen.

7) Hvor er foråret blevet af? Det er sgu ikke fair. Man når lige at vænne sig til det, og BUM så melder de nattefrost igen. Not cool. Vi er altså nogen, der HAR pakket vinterjakken væk.

8) Jeg har været i Bilka (igen) i dag. Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen: jeg elsker den butik. Stropbluser, kaffekapsler, riskiks med ostepopssmag, tøjbøjler og oreos med dobbelt op på creme – alt sammen i ét og samme køb. What’s not to like?

9) Hyldest til Netto OG kærlighedserklæring til Bilka inden for samme weekend. Dansk Supermarked burde altså snart sende noget spons i min retning. På forhånd tak.

10) Det er snart eksamenstid igen. Jeg har tre ord indtil videre: JEG GIDER IKKE.

 

 

Endnu en uge #40

Endnu en uge #40

1) Et to dage forsinket søndagsindlæg. Hrmf.

2) Så blev det sørme dronningens fødselsdag – det kan vel ikke have gået nogens næse forbi, hva’? Hvem der bare kunne fejre sin fødselsdag i 14 dage!

På dronningens fødselsdag tog jeg dette fine selfie.
På dronningens fødselsdag tog jeg dette fine selfie.

3) I den anledning vil jeg da opfordre jer til at (gen)læse min hyldest til vores kære dronning, som jeg skrev på hendes fødselsdag sidste år.

4) Jeg har åbenbart fået dronningen på hjernen, for her den anden dag drømte jeg, at jeg skulle passe hendes telefon (altså Amaliensborgs telefon, som dronningen åbenbart selv plejede at passe).

5) Den efterfølgende nat drømte jeg, at jeg lavede hjemmelavet bearnaisesovs for første gang.

6) … og jeg har selvfølgelig haft lyst til bearnaisesovs lige siden, det er klart.

7) Sidste uge blev også ugen, hvor jeg prøvede det der hold i nakken. Av av. Det kan mærkes endnu, skulle jeg hilse at sige. Så forsøg lige at undgå den slags.

8) Som bekendt fik jeg ryddet op i mit garderobeskab i lørdags. Nu ligger der så bare lige en kæmpestor bunke tøj inde i soveværelset, som jeg ikke umiddelbart kan overskue at få transporteret det rette sted hen.

9) Min kæreste havde fødselsdag i går, og jeg klarede det der med at finde den rette gave. Eller rettere de rette gaver.

10) … Den ene er dog ikke ankommet med posten endnu. Tak for forsinkelsen, saxo.com! Det er jo heldigvis ikke særlig kikset eller sjusket at give en gave, som ikke er der rent fysisk endnu.

Endnu en uge #39

Endnu en uge #39

1) Søndagsindlægget er en dag forsinket. Jeg var travlt optaget af sofahygge og afslutningen på Mord uden Grænser i går, så jeg nåede ikke at få det skrevet.

2) Endelig fik jeg min tredje iPhone 6. Og tredje gang viste sig ganske rigtigt at være lykkens gang, for den virker sgu. Hurra!

3) Mandag burde være en helligdag i alle uger. Sådan en uge uden mandag flyver virkelig bare afsted, synes I ikke?

4) … Det kan godt være, at hele mandag-morgen-følelsen (den er slem!) bare forskydes til tirsdag morgen. Men til gengæld er det allerede tirsdag eftermiddag, når man cykler hjem fra arbejde den første dag i ugen – hvilket vil sige, at man snart er nået til midt på ugen. Optur!

5) I lørdags blev jeg genforenet med koldskålen. Hvordan man noget så simpelt (og i princippet kedeligt) smage så godt?

6) Det er kommet mig for øre, at der er kommet Pepsi Max Cherry i de danske butikker. Og noget siger mig, at det muligvis smager lige så godt som min elskede Dr. Pepper (jeg er åbenbart vild med syntetisk og kvalmende sodavand)! Jeg må hellere en tur i Føtex i aften.

dr pepper

7) På mandag er det min kærestes fødselsdag. Puha. Så jeg står midt i hele den frustrerende jagt på den perfekte kærestegave.

8) I den forgangne uge trænede jeg fire dage i træk. FIRE DAGE. Hvad sker der med mig? Og hvad bliver det næste? Bikinifitness?

9) … Hahahahaha. Nej. Bare nej!

10) Så er der blot tilbage at ønske jer alle en fantastisk uge og en god mandag aften. Hvad enten den skal spenderes på sofaen, i træningscentret, på biblioteket eller i bussen.

Endnu en uge #38

Endnu en uge #38

1) Jeg er fan af påske. Og ferie. Det er jo en helt fantastisk opfindelse!

2) Jeg er også fan af sådan en søndag, som i dag. Fordi det ikke er en helt rigtig søndag. I morgen behøver man nemlig ikke stå tidligt op!

3) I mandags købte jeg en ny iPhone 6. Den viste sig at være defekt. Tirsdag fik jeg ombyttet den til en ny. Den viste sig også at være defekt (WTF?), så jeg skulle have en ny igen i onsdags. Den nåede de bare ikke lige at få hjem, så nu får jeg den tidligst på tirsdag.

Sådan skal den IKKE se ud!
Sådan skal den IKKE se ud!

4) … Hvor er jeg dog bare begejstret for det køb! Man fortryder jo slet ikke, når de første to modeller viser sig at være komplet uduelige. Og jeg HAR bedt om at få mine penge retur, men det kan ikke lade sig gøre.

5) Min kæreste og jeg har brugt en del af påskeferien hos min familie, og vi er først vendt tilbage til Århus i dag. Det vil sige, at vi er blevet fodret med mad og godter, alt imens vi ikke har været i nærheden af vores fitnesscenter. Må nok hellere komme afsted i morgen, inden de ringer fra fitnessdk for at tjekke op på mig.

6) I nat drømte jeg, at jeg var til Skanderborg Festival. Jeg havde i drømmen åbenbart glemt min skepsis over for festivaller af mere end halvanden dags varighed…

7) Min mor havde været i gemmerne, hvor hun fandt en stor kasse fyldt med mine gamle tegninger. Det var virkelig et sjovt gensyn, og jeg affotograferede nogle af dem, som der snart kommer et indlæg ud af. I skal da ikke snydes for min allertidligste kreativitet.

8) Her har I en smagsprøve:

gravko

9) Der var også et par historier, jeg havde skrevet som barn. Vi fik tårer i øjnene af grin, da jeg læste dem højt. Måske skulle jeg også overveje, at udgive dem? Inkl. børnestavefejl, naturligvis.

10) Jeg vil sent i seng i aften (uha, måske først til midnat). For anden søndag i træk. What a rebel!

Endnu en uge #37

Endnu en uge #37

1) Endnu en søndag med tømmermænd er i gang. Bedst som jeg følte mig voksen og gammel. Nå men så kan jeg i det mindste føle mig ungdommelig igen!

2) I torsdags var jeg ude at spise 5-retters middag. Der var masser af lækker mad, men min klare favorit var ret nummer fire, som var denne ostetallerken:

ostebord

3) … og så føler man sig igen halvgammel.

4) … og nej, det er ikke ketchup til venstre i billedet. Det er noget hybensnask.

5) Jeg har fået påskeferie. Og det var rent ud sagt meget tiltrængt. Den skal bruges på kvalitetstid, hængepartier, familiehygge, afslapning, lidt arbejde og en masse godtespisning.

6) Hvornår har I sidst spist det her?

frække frederik
Et madbillede, der virkelig ikke egner sig til Instagram. Så som den Instarebel jeg nu engang er, smed jeg det naturligvis op!

 

Jeg har ikke spist det i 15-16 år, tror jeg, men så købte jeg det forleden dag. Det smager altså kanongodt! (og her kom den barnlige side af mig frem igen – jeg er vist temmelig aldersforvirret).

7) Forleden dag fandt jeg popcorn på gulvet på toilettet i fitness. Er der mon nogen, der har siddet ude på lokummet og guffet popcorn i smug før/efter træning?

popcorn fit

8) Kan det evt. have noget med det her at gøre:

pop superfood

(Det er et billede, jeg postede på Instagram for 100 år siden – jeg blev nemlig superglad for nyheden!).

9) Jeg trænger til forår. Nu. På forhånd tak.

10) Nu må I have mig undskyldt. Sofaen kalder. Og en søndag aften fyldt med hygge og viden om, at jeg ikke skal tidligt op i morgen. Hvem ved, måske bliver rebellen oppe til efter klokken 23!

 

Endnu en uge #36

Endnu en uge #36

1) Jeg er ramt af tømmermænd. Og de har været meget slemme hele dagen. Hvad sker der med mig? Jeg kan seriøst ikke holde til at feste mere. Da jeg var yngre, var en bytur torsdag, fredag OG lørdag da intet problem.

2) Derfor har jeg kun indtaget to ting i dag: ostepops og pizza.

3) Min hjemmelavede remoulade fra sidste weekend kom for resten til at se sådan her ud:

remo

Ja. Vi kan konkludere, at remoulade bare er en meget LIDT fotogen størrelse. Hjemmelavet eller ej.

4) Der var endda to af jer, der spurgte efter opskriften (yay!). Den er at finde i kommentarfeltet nu, hvis I ikke allerede har fundet den.

5) Her den anden dag begyndte mit garderobeskab så småt at brase sammen. Er det et tegn på, at man trænger til at rydde op i sit tøj? Eller købe et større skab?

6) I fredags fik jeg en sms fra min bankdame. Den var endnu engang fyldt med smileys.

7) Fredag eftermiddag blev jeg ramt af en voldsom hikke på vej hjem fra arbejde. Relativt pinligt at cykle alene rundt og hikke højlydt i ny og næ. Jeg havde ikke engang drukket en fredagsøl!

8) Ser I X Factor? Hvad sker der for, at Citybois røg ud i fredags? Så I lige hvor kede af det, de unge piger blev? Der var flere, der bogstavelig talt hulkede.

9) Jeg har by the way skiftet navn på Instagram og er nu at finde som @altogingentingdk.